Tom europæisk kærlighedskult

Af Sørine Gotfredsen 26

Jeg havde egentlig besluttet fremover at negligere fænomenet, men her skal ske en undtagelse. For årets X-Factor-sæson rummede nemlig et interessant øjeblik. Det indtraf, da en ung mand, der siden blev kåret som konkurrencens vinder, midt i en optræden gik i stå i sin sang. På hjerteskærende vis udbrød han – jeg kan ikke, hvorpå værtinden fra scenekanten udbrød – jo, du kan, det ved jeg. Den unge mand begyndte lydigt forfra og gennemførte og blev hyldet som den, der formåede at overvinde sin frygt, mens sagen jo er, at vi her blev vidne til gruppepres i ultimativ form. Det altædende medieuhyre kræver føde, den enkelte må adlyde, og som et selvstændigt væsen skulle den unge mand naturligvis have sagt – nej, jeg mener det, jeg kan ikke, og jeg vil ikke, og jeg bliver nødt til at gå. Dette er dog nærmest umuligt for et ungt usikkert menneske at gøre for øjnene af tv-nationen, og helt efter tidens drejebog lod han sig æde og fordøje og ophøje til den næste stjerne i den lange falske fortælling om det unikke jeg.

Individet er i fare, for det er så voldsomt underlagt flokkens krav om at skille sig ud, at det kan miste sig selv. Flokmentalitetens kærlige tyranni udfoldes tydeligt i ”X-Factor” og andre optrin, hvor folk som robotter danner hjerter med hænderne for at signalere kærlighedens magt, og i en sådan atmosfære bliver det en pligt at træde frem som noget særligt. Massens gode vilje bliver til en ensrettende og letkøbt forestilling om sammenhold, hvilket vi også oplever i et terrorhærget Europa. Det voksende blomsterhav og de talrige forsikringer om kærlighedens styrke blotlægger hulheden og viser, hvordan kærligheden opfattes som en naturkraft, der vil overvinde alt, hvis blot vi bekender os tilstrækkeligt følelsesladet til den. Det er dét, europæerne gør i disse år, mens potentielle terrorister overvåges døgnet rundt og byerne fyldes med beskyttende betonklodser. Europæerne dyrker sig selv som kærlighedens kilde, fordi de har glemt, hvad kristendom er, og ikke forstår, at kærligheden har sit ophav et andet sted. Derfor kan vi så nemt rendes overende. Styrken til at stå fast ses ikke som forankret i andet end os selv, og tidens kærlighedsdyrkelse i London, Berlin og Stockholm er magtesløs i mødet med en virkelig fjende. Fordi den er så overfladisk. Den er blevet til sentimental selvbekræftelse fremfor seriøs ærefrygt for noget større, som man er draget til ansvar overfor.

I påskedagene hører vi igen om, hvordan både kærligheden og individet for alvor blev stadfæstet i verden. Det skete gennem Guds sejr over døden, hvormed vi kan kende den kilde, som vi skal næres af hver eneste dag, alt imens bomberne springer, og lastbilerne dræber. Vi skal forstå, at vores kærlighed er noget andet end Guds, og at den derfor ikke i sig selv er magtfuld nok til at bekæmpe ondskab i et samfund. Det kan kun realisme og vilje til at sætte hårdt mod hårdt, og den tomme europæiske kærlighedskult ydmyger ikke blot individet, når den i et koordineret hysteri tvinger ham til at synge. Den lader ham også i stikken, når den hævder, at vi kan elske og synge det onde væk. I påsken lærer vi, at kærligheden grunder i Guds vilje til at elske os, og det er i dén tro, at både individet og samfundet skal bestå.

26 kommentarer RSS

  1. Af Flemming Lau

    -

    Kære Sørine. Så lige dit ypperlige forsvar for Luther og frisættelsen af det indre åndelige jeg. Det var kort klart og lige i øjet, og Deadline fattede ikke en brik. Hvis det stod til dem, var det nok snarere humanistiske Erasmus man ville fejre. Når man giver en gave, forventes det at den modtages i den ånd som den er givet, omend den er nok så lille. Sådan var det engang. I domstolssystemet forventer man også at der dømmes efter den pågældende lovs ånd. Sådan var det også engang. Siden ’92 med Ole Espersens inkorporations lov, dømmes nu i stedet efter Antikrists og internationalismens ånd. Og der “synges” nu til ære for Verdensriget, men hvor lang tid endnu..?

    Svar
  2. Af Maria Due

    -

    For en gangs skyld er jeg lidt uenig med Sørine Gotfredsen, og det er jeg af faglige grunde, ligesom jeg naturligvis anerkender, at hun med sin tro kan nå frem til et andet ræsonnement. Det synes jeg dog også, at man kan ud fra ganske jordnære etiske betragtninger.

    Først. Jeg har aldrig set en X-factor udsendelse, blot for mange år siden den sidste halve time, hvor en vinder uden karisma eller stor stemme sang sig til en sejr for straks efter at blive glemt. For det andet har jeg kun lyttet lidt på YouTube til den seneste vinder og surfede videre, da det hele hurtigt blev til et teknisk flimmer af farver og andre af de sædvanlige julelege. Jeg er ret musikalsk og hørte ikke en stor stemme.

    Men jeg så en overvægtig ung mand, der lignede en dreng, og som aviserne fortalte mig bruger det meste af sin tid på computerspil. Den slags har vi sikkert mange af, og en dag sidder de hos lægen med problemer, der synes uovervindelige. Jeg husker en sådan patient, som var endt på et hospital, og han var sød og god som dagen var lang og smilede hele tiden. Der var aldrig et nej i hans mund og heller ikke, da jeg besluttede mig for, at vores samtaler skulle foregå udendørs under traveture.

    Vi gik, og vi gik, og han var sol og sommer, sådan bortset fra, at hans liv og fremtid synes at ligge i ruiner, det sås blot ikke. Ikke at han på nogen måde benægtede det, og han tog såmænd også en tørn på motionscyklen, men vægten steg alligevel, og initiativer i retning af problemløsning var der ikke tale om. Han havde, som patienter med en sådan psyke ofte gør det, artigt og imødekommende lagt sin skæbne i andres hænder og mente selv, at han dermed havde gjort, hvad han kunne. Det var umuligt at komme op at skændes med ham om noget, han veg til side i alle forhold og var fortsat venligheden selv og tilsyneladende uden psykisk energi til at tænke i andre baner. Hvis jeg med min opmuntringer havde kunnet skubbe lidt til den passivitet, der allerede var helbredstruende og havde forhindret ham i et normalt ungdomsliv, ville jeg med glæde havde gjort det, men det formåede hverken jeg eller andre på det hospital.

    Jeg er helt enig i, at X-factor bygger på nogle ubehagelige psykiske kendsgerninger, bl.a. har jeg forstået, at der foregår nogle grove udskældninger., som folk lapper begejstret i sig, og som har gjort afsenderne landskendte. Det er afskyeligt, at man som licensbetaler er nødt til at bidrage til at finansiere den slags. Men lige netop i tilfældet med den unge mand, der blev skubbet over en hurdle, kan man i det mindste håbe, at det var tilstrækkeligt til, at han selv fik lyst til at leve sit liv på en anden måde, bl.a. har han jo fortalt, at han vil have en kæreste.

    Så lad os håbe, at det hele ikke fuser ud i løbet af føje tid, og at berømmelsen ikke giver et eftersmæld, som fører til depressioner og andet ondt. Det er forfærdelig farligt og ansvarsløst at lege med mennesker på den måde og at dyrke det selvudleverende, men det synes DR at være ligeglad med.

    Svar
  3. Af Torben Christiansen

    -

    https://www.b.dk/kronikker/lad-os-bruge-anders-breivik-rigtigt

    Svar
  4. Af Erik Larsen

    -

    X-factor er en fuldstændig tåbelig, manipulerende, indoktrinerende serie, der intet – intet har med musik at gøre. Tænk, at der kun er de muligheder for unge at “tro” på at det som menneskerne om X-factor står for er “musikken i dag”. Stakkels unge mennesker.
    Selv serien “Merkur”, forstår man åbenbart ikke heller en dyt af. Det var Elvis og ingen anden man ønskede i DR radio dengang i årene 1957-1962 – og intet andet.
    Men Han måtte jo ikke spilles , da fjolserne i DR mente at han “ødelagde” ungdommen og Hvide Måge og jazzen. FØJ. Men da Beatles og andre langhårede kom frem -SÅ blev det noget for kultureliten. Og SÅ var det kun musik der overhovedet ikke var “musik” som unge skulle lytte til. Og den dag i dag kan det vel dårligt blive værre – pop-musik er DØD.

    Svar
  5. Af P Christensen

    -

    Hvis man selv tager det første skridt og stiller op til fuld eksponering
    i et af tidens mange imbecile programmer som Ex-faktor,
    kan der ikke være tale om gruppepres.

    Svar
  6. Af Elizabeth Vin Rassow

    -

    Få mennesker i DK tør skille sig ud. England derimod beundre menneske med karakter. Borgerlige har aldrig karakter, men er en lang række af jakkesæt og powersuits som man kan fortælle hvad som helst.

    Dog har der aldrig været en sådant i selv børne og koge programmer da de ikke evner det talentfulde. Højst kommer de med som x faktor dommer- forlanges- og tvinger de unge ud i vrøvl.

    Svar
  7. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    “Storby-akademikerne stammer alle fra Jylland ” –Og med dem ER fulgt samtlige frastødende egenskaber ! Såsom “Fordrukkenhed –konfliktskyhed –og tavshed ” –Det har ændret København –Så byen ikke længere er “svajernes frække bemærkninger –når man cykler forbi med skørterne flyvende over hovedet ! –Der er heller ikke længere “generøse folk, som i gamle dage kunne gi deres sidste skjorte væk –for, at hjælpe andre ! –OG sidst, men ikke mindst ! –Man talte dansk med den rigtige accent (ligesom Dronning Margrethe ) –Alt – ialt Så har jyderne ikke beriget gamle København –med noget, der ligner “kultur –stil–eller klasse ! “—appropos ! –Det mindste de jyder kan gøre VAR AT : lære dansk –Jysk er og bliver et tegn på bonderøvs-mentalitet ! –Her giver vi “Sass-Larsen ret ! –Selvom han er socialdemokrat ” !

    Svar
  8. Af Maria Due

    -

    “De, der fortsat dyrker den kulturløse ideologi, vil blive ved med at efterspørge det eneste middel, de kender til – pæn tale og mere tolerance, og som modvægt skal Anders Breivik også bruges på anden vis. Til at forstå hvor farligt mennesket er, når det føler sig presset, og at vi i denne multikulturelle tidsalder presser menneskene mere end klogt er.”

    Citatet er den afsluttende konklusion i Sørines meget udskældte Breivik-kronik fra juli 2011 , som Torben Christiansen henviser til uden dog at forklare, hvorfor han finder linket relevant. .

    Uanset hvor stor forargelsen den gang var over kronikken, og hvor upassende den få dage efter Utøya blev opfattet af mange, kan det jo i dag ikke afvises, at Sørine får mere og mere ret selv vedr. forholdene i de lande, hvor den politiske korrekthed har hersket med hård hånd. Her er det oplagt at nævne Sverige, England og Tyskland, der alle lider under voldsomme og grusomme terroraktioner.

    Ved at sætte sig på den høje ideologiske hest og forlange det umulige i stedet for at tage udgangspunkt i, hvordan mennesker som flest reagerer, er der skabt en umulig situation, hvor utrygheden vokser og skaber modreaktioner.

    Den multikulturelle tidsalder og dens jagt på breaking news og forloren humanisme er faret aldeles vild, og i dag bliver vi knap nok overraskede, når forstyrrede mennesker begår terror. Vi ved desuden, hvad medierne vil skrive, og at terroristens naboer vil bedyre overfor pressen, at der var tale om en venlig mand, der aldrig gjorde en kat fortræd osv. osv.

    Vi ved også, at de, der ikke lefler for muslimer, vil blive pålagt skyld og skam. Og endelig – når det er rigtigt, rigtigt klægt og bundneurotisk – at en særlig kærlighedskult vil stå frem og dømme andre og pålægge dem ansvaret, så at morderen eller morderne bliver fremstillet som ofre i stedet for forbrydere.

    Svar
  9. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    SVAR ! –Erik Larsen ! –Du må bære over med alle de X-faktor-jydefans ! –De føler sig fremmede i København ! –Skønt det meste af Jyllands befolkning er immigréret til netop København !

    Svar
  10. Af Maria Due

    -

    P. Christensen, det var søsterpres, der fik ungersvenden til at synge.

    Svar
  11. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Ja ! Maria Due ! –Mere tydeligt kan det ikke siges !–Hvad nu, hvis det er de såkaldte røde skriver-karle, der sidder og nørkler med deres egne “radikale ! Vi elsker muslimer -meninger” –Vi er stort set alle klar over AT: Den nuværende “pressens folk” ! Langt-fra er den samme kategori –som før i tiden faktisk ” Var frække som slagterhunde ” ! –Den tid er desv. forbi ! Nu-om-dage Er pressens folk alle medlemmer af “enheds-listen ” !–Folk opsiger også deres avis-abonnementer i massevis !–Netop af samme grund !

    Svar
  12. Af Maria Due

    -

    Teddy, jeg har ofte haft lyst til at forsvare Breivik-kronikken, for som jeg ser det, var det ikke tankerne bag den, der var noget i vejen med. Det var nærmere timingen, noget med, at “man” mente, at der skulle have været en længere sørgetid, og/eller at angsten og konfliktskyheden fik frie tøjler. Hvilket jo rent faktisk bekræftede Sørines mening om, at der med det multikulturelle er skabt en større utryghed, som kan give sig voldsomme udslag. Men det var hun jo slet ikke ene om, fx udtalte vor daværende udenrigsminister Per Stig Møller allerede i 2006, at det kun var et spørgsmål om tid, før end terroren ramte Danmark, og i dag går de fleste vel ud fra, at sådan bliver det ved med at være. Forloren kærlighedskult eller ej.

    Svar
  13. Af Rikke Nielsen

    -

    Den grundlæggende fejl i dit indlæg, Sørine Gotfredsen, handler om et påstand om, at den unge fyr blev tvunget. Det gjorde han selvfølgelig ikke – han ville gerne, og det største nederlag for ham ville have været, hvis han havde måttet stoppe. Da du bygger resten af dit indlæg op omkring en stråmand, er det svært at tage resten alvorligt.,

    Jeg ved godt, du søger kristne martyrer som kan gå i krig for dig, men heldigvis er store dele af den danske befolkning så vel-uddannet, at de godt kan gennemskue, når de bliver manipuleret med.

    Svar
  14. Af Hans Jensen

    -

    http://www.dr.dk/event/xfactor/nyheder/alle-elsker-morten-fra-x-factor-saadan-er-han-i-virkeligheden

    Sådan præsenterede DR X-faktor kandidaten, og det må da siges at være flæbende og tårefyldt langt ud over det almindelige for ikke at sige normale. Søstrenes beskrivelse af deres bror vil få det til at vende sig i de fleste mænd men altså også i kvinder med forstand på mennesker. Det har Rikke Nielsen ikke.

    Svar
  15. Af Hans Jensen

    -

    Der ligger et indlæg i filteret.

    “Han er som en moderne Messias”, siger en af søstrene. Tillad mig at tilføje, at her er der noget rivende galt.

    Svar
  16. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Sørine Gotfredsen

    Er der slet ingen grænser for, hvilke eksempler du kan diske op med (denne gang x-factor), for at blande din helt egen tolkning af kristendommen ind i en diskussion om terrorisme i Europa?

    Selvfølgelig skal vi alle stå sammen og ikke lade os kue af denne trussel. Samtidig skal vi overlade det til de professionelle at jage og fange de fanatiske ekstremister, hvilket også tit lykkes – uden at det kommer på avisernes forsider.

    Det eneste der ikke er behov for, er at skræmme befolkningerne med hysteriske dommedagsprofetier.

    Det store flertal nægter heldigvis at lade sig skræmme. De står op hver morgen og passer deres arbejde og lever livet uden at lade disse voldpsykopater ændre på det.

    Svar
  17. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen - tegner

    -

    Appropos Rikke Nielsen ! –Hvis du er “skolefrøken” –Så håber jeg, at du bliver fyret aldeles omgående ! –Du er ikke i besiddelse af noget, der ligner klogskab !–Og de 2 sidste linjer –som du skriver til Sørine ! –Udstiller dig-selv noget så eftertrykkeligt !

    Svar
  18. Af Maria Due

    -

    Teddy, Sørine er da ikke en ældre dame. 🙂 Og der er jo hele tiden nogen, der kalder de meget få kvindelige debatdeltagere for gamle og oldinge, det er ikke noget at tage sig af. Måske er det også hele tiden den samme underklasserepræsentant med mindreværdskomplekser. der ellers brillerer med sin dårlige opdragelse, uvidenhed og sidder morgen og aften alle årets dage og skriver ligegyldige ting under et endeløst antal alias’er.

    Så længe mændene og selv teenagedrengene kikker efter en, og det gør de, har man ikke nået oldingestadiet, og når vi forhåbentlig gør det, skulle vi så fratages vores ret til at ytre os? Jeg elsker at høre bedagede mænd sige kloge ting, og skulle de alene pga. alder fratages retten til at gøre det? Nej vel! Som Karen Blixen sagde, smukke kvinder får et vanskeligt liv, og det gælder nok også for andre, der skaber misundelse, og for mænd med mange esser i på hånden.

    Svar
  19. Af Maria Due

    -

    “Så skal helt ind i dyrenes verden ! –Hvor “magen” dør af sorg ! –Det gør mennesker ikke ! ”

    Nej, det gør de fleste heldigvis ikke. Sorg er en naturlig del af livet, og dens forudsætning er en forudgåede kærlighed. Desværre er det sådan, at mange mennesker opfører sig utrolig afstumpet overfor den sørgende ved udslynge flosklen “du skal videre med dit liv”. Det er naturligvis i den bedste mening men ikke desto mindre afstumpet. Den sørgende har knap mistet, førend det fra omgivelserne hagler ned over staklen med noget, der ligner krav om at glemme det hele og bare komme videre og videre og videre uanset tilstanden. Sorg tager tid.

    Svar
  20. Af happybrexit heimlich

    -

    Har lige genset Erik Kjersgårds TV udsendelse om 1864. Den danske regering faldt danskerne i ryggen og indbildte os at Dannevirke var stærkt befæstet samt at Sverige og Norge ville sende 20.000 soldater. Alt dette var ren og skær løgn. Nu har en dansk regering atter stukket kniven i ryggen på befolkningen. Den har lovet os sikkerhed mod terror, voldtægt og myrderier. Denne sikkerhed koster os 30 milliarder om året. Samtidigt proklamerer regeringen at vi skal leve som før!! hvorledes gør man det når skatteprocenten ringler sig mod ukendte højder? Ingen af befolkningen i de små byer tør længere færdes på gågaden eller sætte sig og nyde solen på torvet, for der er allerede fuldt med muslimer, som taler et uforståeligt sprog og er uigenkendeligt indviklede i tykke klæder fra top til tå.
    Forræderiet er til at få øje på. Men hvorfor nu denne gentagelse af forræderiet fra 1864? Jo, regeringen ynder at frottere sig med tyske mutter multi-kulti, tutti-frutti Merkel. Siger man regeringen imod bliver man kaldt nazist. Under 2. verdenskrig var danskerne også nationalister, de samledes til alsang og sang de gamle danske fædrelands-sange.Gjorde dette danskerne til nazister???? NEJ!. Man har ret at være nationalistisk omkring sit eget fædreland, det kan ingen snobbet regering tage fra os, hvor vi end måtte bo!

    Svar
  21. Af Helge Nørager

    -

    Hvis et menneske ikke ved hvad kærlighed er.
    Er den svær at genkende.
    Umulig at opleve.
    Godt jeg fik mine misser.

    Svar
  22. Af Helge Nørager

    -

    PS løgn igen, fig ikke mine misser.
    Valgte at neutralisere gårdkatte med hjælp fra kattens værn, og håbede de ville rykke ind ved mig og give mig trøst i et sølle liv.
    De gjorde de, og det er en af mine bedre beslutninger.

    Svar
  23. Af Gustav Søborg

    -

    Hej, det her ville interessere dig https://www.youtube.com/watch?v=bDhHK8nk_V0

    Svar
  24. Af Helge Nørager

    -

    Teddy ikke enig i alt du skriver, ville være kedeligt, men tak.
    Og tro mig jeg fatter ikke hvad de sørgelige mennesker havde gang i, alt det had.
    De må have det mere usselt end mig, og endnu mindre selvværd når man griber til vold mod en killing eller dem som vil hjælpe.
    Så bedst som jeg tror bunden er nået, oplever jeg der er langt ned endnu.
    Men tak og nus dine vuffere.

    Svar
  25. Af Helge Nørager

    -

    Teddy, tænker ofte på om du har mødt min far i forbindelse med dit arbejde, ?
    Han brugte “PEN” som signatur på artikler og fotos.

    Svar
  26. Af Helge Nørager

    -

    Teddy sidder med flash back fra dengang domkirke brændt, min far havde altid mig på slæb for at sikre mod mine skarnsstreger og uvorne opførsel dengang.
    Vi var forbi politikens hus ofte, hukommelse er noget underligt noget.
    Tak for svar og spids pennen alle ved den er skarpere end et sværd.
    Sass Larsen måske, har ikke det store antipati mod ham, men lidt for meget Helle.
    Og udsalg af solidaritet.
    Vi hader “alle” ( fornuftige tænkende mennesker ), religiøse fanatikere, men vi skal ikke påføre os selv en illusion om at det er en kamp mellem dem og os,
    For så taber vi.
    Det er en politisk kamp, retten til at leve i et samfund med lige love for alle, uden religiøse påbud.
    Og her er fattigdom og social økonomiske forskelle de religiøse fanatikers våben,
    De har jo ret, det et samfund med skattesvindel, globale skattely, og ingen respekt for love når rigdom opnås.
    Rige har ofte foragt for deres opvækst, meget trist.
    Her er Lars Larsen et bevis på at alt er ikke tabt endnu, der er håb.
    Og dyb respekt Lars for dit arbejde.

    Men religion former mennesker og fattigdom gør dem hadske, for det er ikke en fattigdom som er nødvendig eller brugbar det er symbolpolitik som kontanthjælps loftet.
    Må fanden tage denne regering som avler had med symbolpolitik.

    Og når vuffer er syg og trist opleves det ofte at et menneske er magtesløs og kan sjældent hjælpe, godt at den har det bedre, synes også at kunne se på dine indlæg, at du var trist over et eller andet.
    Så nus vuffere og håber humør bliver bedre.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info