Historiefortælling uden tro

Af Sørine Gotfredsen 84

Mange har en holdning til DRs store serie om danmarkshistorien. Det diskuteres, om begivenheder og epoker vægtes rigtigt, og ikke mindst de fagkyndige har indsigelser, men overordnet set er der tilfredshed. DR synes drevet af trang til sagligt at fortælle om dette land som et sted i verden, der er vokset frem som vores helt særlige virkelighed. Det beskrives, hvordan nationen formes både geografisk og kulturelt, og vi har endnu ikke i særlig grad oplevet den nedgørelse af det nationale, som man kunne have frygtet. Skønt det dog påfaldende ivrigt er blevet understreget, at Danmark i flere henseender er skabt af udefra kommende kræfter – at det fremmede altså gavner – men man skal være meget ideologisk følsom for indtil videre at kunne hidse sig op. Alt i alt er det en flot og nødvendig fortælling i en tid med så lav historisk bevidsthed, at det kniber voldsomt med at forstå det, som vi lever i nu. Besøgstallet er allerede steget ved Jellingstenen. Det er en begyndelse.

Der er dog ét stort problem med DRs fortælling. Den er skrevet i en selvfølgelig antagelse af, at tro ikke for alvor betyder noget. Kristendommen omtales gennemgående som noget, der slår rod af taktiske årsager, hvad enten det handler om Harald Blåtands dåb eller den senere udbredelse. Helt overvejende ses religion som noget, der styres af de omgivende omstændigheder og ikke udgør sin egen kraft, hvormed vi får blotlagt kilden til en stor del af det vestlige menneskes identitet i dag. Trosbegrebet er nærmest blevet bortopereret fra vore sind, og en tænkning grundet i oplysning, videnskab, teknologien som afgud og forestillingen om, at der intet væsentligt findes, der ikke kan forstås med fornuften, udgør nerven i den stemme, der bærer historien videre. Kloge mennesker er da også begyndt at beskrive konsekvensen af det. Heriblandt franske Michel Houellebecq i romanen Underkastelse, hvor den intellektuelle, ikke troende og fortvivlede hovedperson tænker: ”Den simple livsvilje var tydeligvis ikke længere nok til at jeg kunne modstå den samlede mængde af smerte og besvær, der markerer et gennemsnitligt vestligt menneskes liv.” Hvorfra stammer livsviljen i vestens menneske? Ja, ifølge DRs historieskrivning stammer den hovedsageligt fra os selv, for troen på noget andet som ægte drivkraft tages ikke her seriøst, og det er jo netop dette livssyn, der gør det så katastrofalt svært for det vestlige menneske at begribe betydningen af islam. Og truslen derfra. Mange kan simpelthen ikke forstå, at tro virkelig betyder noget i kraft af sig selv.

Men landet er delt. Ikke i samme grad som Frankrig og måske snart Sverige og Tyskland, men nok til at vi kan genkende to forskellige stemmer, når historien bliver fortalt. Den ene taler i lyset af tro, nation, folk, sprog og grænser, og den anden er formet af den store værdirelativisme med dyrkelse af ateisme, krænkede minoriteter, globalisme og individets ret til at være lille vidunderlige unikke mig. Mellem disse to stemmer står slaget i disse år, og DRs historieskrivning er grundet i den sidste. Den stemme, der fortæller os, at troen reelt er uden betydning. Den stemme skal dog modsiges, for det er med bekymring, at man følger danmarkshistoriens videre forløb. Både i fjernsynet og i virkeligheden.

84 kommentarer RSS

  1. Af Elizabeth Vin Rassow

    -

    Tro betyder noget for troende. Mm. Vi relatere til den verdensomspændende negative effekt troende har på deres ikke troende naboer, andre troende mv.

    Såvel som at alle krige er startede af troende så godt som. I dag mestendels af zionister og kristenfundamentalister. Men muslimer er naturligvis ikke immune her de mangler dog generelt interesser i at angribe naboer generelt . Og besidder ej heller de førstes store militærmagt.

    Svar
  2. Af Søren Carlsen

    -

    Det er sandt nok, som Sørine Gotfredsen skriver, at der ikke lægges særlig stor vægt på Kristendommen og at den “ikke udgør sin egen kraft”. Det må jo så bare betyde, at skaberne af denne udmærkede fortælling har et andet ærinde end at fremhæve religion (Kristendommen). Måske i erkendelse af, at mange af de seere, som følger med i serien vil stå af, hvis der kommer for meget fokus på religion.

    Danskerne er, for flertallets vedkommende, kultur-kristne og værdsætter nogle af de traditioner, der er forbundet til Kristendommen, men har ikke lyst til at blive stopfodret med religion. Dette har sandsynligvis været med inde i programskabernes overvejelser, fra starten, hvor man også har haft “afsætnings-brillerne” på og har bestemt målgrupperne for denne serie.

    Sørine Gotfredsen ser selvfølgelig på serien med en præsts og teologs synsvinkel, og kan – måske med rette – ærgre sig over prioriteringen. Men hvis der blev fokuseret ret meget mere på religionsfortælling, ville det ikke kunne bære, at vise serien i den bedste sendetid på DR1, men snarere sen aften på DRK.

    Svar
  3. Af Søren Rasmussen

    -

    Kære Sørine,

    jeg vil gerne lytte til muslimer – jeg synes bare ikke at de har nogen/en særlig god historie at fortælle.

    Nu er det jo også Jesus vi koncentrerer os om – og om det positive budskab om at elske vores næste – uden forbehold.

    Dette særegne budskab fremsat i hvert fald 650 år før denne såkaldte nye messias – Muhammed – begyndte at samle nogle Arabiske Folk bag et politisk budskab….

    Jeg er ret sikker på at De Nordiske Folk er venlige og dygtige nok til at forenes med vores muslimske brødre på længere sigt.

    Også før Solen brænder ud.

    Svar
  4. Af Arne Nielsen

    -

    Jeg har i adskillige debatindlæg her i avisen påpeget det religiøse aspekt, og det verdensbillede, som troen på det hinsidige, indebærer, som nøgle til at forstå oldtidens folk. I katolsk tid var der troen på helgener og mirakler, og i hedensk tid var der jo hele den komplicerede gudeverden, som med konflikten, først mellem aser og vaneguder, senere konflikten mellem disse og jætterne, der ofte repræsenterede naturkræfter, og med den mærkelige alliance mellem Thor og halvjætten Loke, angav en verden, som altid var på kanten af sammenbrud, og som altså slet ikke var i en ligevægt fra evighed til evighed. Dertil kommer så den helt nærværende heksetro, som jo på Christian den 4.s tid mundede ud i omfattende hekseprocesser, der efterfølgende, vel sagtens under indtryk af oplysningstiden, fandtes at være ubeføjede. I andre kulturer, såsom den græske højkultur, forstås intet heraf uden at have religionen helt centralt placeret som noget dybt alvorligt, og som ikke sjældent havde politisk betydning. At religion var en alvorlig sag, ses af Sokrates’ skæbne, og det er i sig selv et interessant spørgsmål, hvorvidt de græske filosoffer havde en slags frisprog i forhold til religiøse spørgsmål. Noget kunne tyde på det. Herhjemme var det relativt sent, at man så tegn på ateistisk tankevirksomhed, og jeg vil mene, at det først er i dag, hvor vi har virkeligt gode videnskabelige svar på rigtigt mange ting, at ateismen virkeligt giver mening. Men vi er oppe mod årtitusinders vanetænkning, og tanken om en hinsidig verden er en så integreret funktion i den menneskelige psyke, at det vil være forbundet med store vanskeligheder virkeligt at få knæsat den ateistiske tanke. Vi kan jo konstatere, at når et menneske, vi har kendt godt, er dødt, oplever mange, at vedkommende efterfølgende opleves som værende tilstede. Generelt har det altid voldt menneskene vanskeligt at værge sig mod psykiske artefakter, og i langt det meste af tiden har religion været god teori.

    Svar
  5. Af Peer Nielsen

    -

    Nåååååååhhhh stakkels lille Sørine har ikke fået nok hjernedød religion for hendes licenskroner….det var da sørme synd for lille Sørine..lad os alle bede for hende.

    Svar
  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kære Sørine, hvad folk ofte ikke kan forstå i dag, er, at mennesker i gamle dage var dybt troende i den forstand, at de satte deres lid til en Gud. Man forstår ikke engang idag, at tro ikke betyder at tro på, at der er en Gud, men at stole på sin Gud. Guds eksistens var ikke til diskussion. Derfor er hele problemstillingen med, om det handlede om politik (hvad det selvfølgelig også gjorde) en utrolig forkortelse, som nok accepteres i visse højtråbende kredse i dag, men som helt mangler plads i menneskers opfattelser i gamle dage. Bare tag det første tåbelige eksempel på din blog ovenfor.

    Og at man mente det alvorligt, kan ses af middelalderens enorme kraftindsats i Danmark, der udmøntedes i de utallige kirker, der blev bygget ud over hele landet. De står endnu. Det meste af resten er væk.

    Og så endelig den med individualismen: Den rammede man pælen igennem i Life of Brian: “I skal alle være individualister!” og hele skaren brøler i kor: “Ja, vi skal være individualister!”, men så er der lige den lille mand ude til venstre: “Ikke jeg!”

    Svar
  7. Af Jan Petersen

    -

    “Kristendommen omtales gennemgående som noget, der slår rod af taktiske årsager”

    JA, og det vel også historisk korrekt. Romerske kejser Konstantin den Store opfandt Christianity netop af taktiske politiske årsager i år 325 A.D, Som en simpel sammenlægning af diverse religiøse bevægelser der var ved at splitte det gamle romerrige. Sammenlægningen fik navnet Christianity!

    I øvrigt hvis der faktisk findes en Gud, så er der vel logisk set kun èn af slagsen?

    Svar
  8. Af Allan Hansen

    -

    Om det monotone – tro ude historie!

    Monoteisme er, at sammenligne med et instrument, der
    kun kan spille én tone af gangen – altså begrænset ,,,
    Hvis vi nu sætter os ved klaveret, så kan man afspille ti
    forskellige toner på samme tid – se nu åbner verden sig
    – den bliver dynamisk og levende, det bliver spændende,,,,

    Man kan selvfølgelig afspille alle ti toner i rækkefølgen:
    1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,, Men man kan også bytte om på rækkefølgen fx.
    5,7,9,2,4,6 etc – og dog er det stadig de samme ti toner.
    Se det giver mening, og hjælper os til, at forstå naturen og
    dermed os selv!

    Monoteismen er énøjet og har kun et ben – i helvede og
    hovedet under jorden!
    Problemet med monoteismen er, at den ikke kan forklare sig selv
    – og så er vi alle lost ,,,, den er blind!
    Som hinduerne siger: hvis du tror, der kun findes én slange
    i verden? – så har du aldrig været i Paradis ,,,
    mht. til Danmarkshistorien, så har Peter Grove skrevet et
    lille værk ” Danmarks dåb,, 1964 – så vidt jeg husker?

    Må jeg anbefale grøn Te og Meditation – det koster ikke noget!

    I god tro er intet helligt – Keep smiling

    Svar
  9. Af Susanne Strange

    -

    Sørine er som altid utroligt god og dejlig at lytte til i denne verden, som for indeværende i extrem grad er præget af opløsning på snart sagt alle områder. .
    Til Peer Nielsens kommentar må jeg tillade mig at sige: Kors hvor er du plat at høre på.

    Svar
  10. Af Jesper Lund

    -

    Niels Peter Lemche
    DR’s Danmarks historie er tradisionel historiefortælling, hvor der lægges vægt på beskrivelse af vigtige historiske personer og mindre på beskrivelse af almindelige menneskers liv. På det plan er religion vel mere politik end tro. F.eks. var det af politiske grunde at kristendommen kom til Danmark.

    Svar
  11. Af Maria Due

    -

    Afsnit fem i serien var efter min mening langt bedre end de foregående, og det skyldes, at de medvirkende historikere ikke talte til os, som om vi alle er børn på ti år plus/minus. Desuden mærkede man, at de kan deres kram, og denne gang fik vi mere at vide. og sad tilbage med en storslået fortælling om stærke mennesker, der lykkedes med at få samlet et splittet rige på randen af udslettelse som selvstændig stat. Selv et oprør fra almuens side, blev det til, da de tyske grever regerede. Det handlede om at genvinde magten for rigets mænd, og det var ikke religion, der havde ført til dens fald. Da det var nemt for konger og stormænd at gå i fremmede magters tjeneste, skulle man tro, at det på et eller andet niveau indgik i både almuens og stormændenes tankeverden, at det danske riges selvstændighed var værd at kæmpe for. Erik af Pommeren tabte gnisten, der var mere hold i hans dronning Filippa, som havde nogle af sin svigermor dronning Margrethe talenter og var dronning over både Danmark, Norge og Sverige. Hun var en stærkere regent end Erik, der gav hende mulighed for at bruge sine evner. I det hele taget har vi haft flere stærke middelalder- og renæssancedronninger, der forstod at handle, når det var nødvendigt.

    https://da.wikipedia.org/wiki/Philippa_af_England

    Fortællingen om kristendommens indførelse var ganske rigtigt et lavpunkt, og det skyldtes ikke mindst, at det var en arkæolog med speciale i forhistoriske emner, som fik lov til at sige så meget. Desværre er hun også den ene af de to forfattere, der har skrevet en opfølgende bog til serien , og den må vel være derefter.

    Mentalitetshistorie er et såre vanskeligt emne at begive sig ud i, og ingen af os kan i dag sætte os ind i, hvordan religion i middelalderen prægede folks bevidsthed om alt mellem himmel og jord. Religion har fyldt umådelig meget og for de fleste gjaldt det samme, hvad simpel overlevelse angår. Religion var alt fra trøst og tugt til vejledning og underholdning.

    Selv om jeg er træt af, at alle kommentatorsporene kommer til at handle om muslimer, kan jeg ikke lade være med igen at nævne, at en læge engang skrev i et tidsskrift, at sådan var det i de muslimske lande, hvor han havde arbejdet. Der var monotont og kedeligt, ingen adspredelser, og derfor kom religionen til at fylde så meget i folks bevidsthed. Det er givetvis ikke nemt for et menneske, hvis bevidsthed ikke er vænnet til at give plads til meget andet end religion, at udvandre til et moderne vestligt land, hvor meget kæmper om opmærksomheden og plads i den enkeltes bevidsthed. Men den tilstand bør vi ikke tillade dem at hæge om, for det bliver et kunstigt liv.

    Gælder det i øvrigt ikke for de fleste af os, at vi bliver mere ydmyge med alderen, fordi vi selv har erfaret, at vi ikke kan styre så meget, som vi troede? Om vi derefter forliger os med at vugge på usikkerheden eller sætter vores lid til en gud, er et individuelt spørgsmål om sind, og det bør vi tolerere. Men vi bør ikke tolerere, hvis indvandrere kæmper imod, at deres børns bevidsthed fyldes op med andet end religion og dagen og vejen. Mærkeligt nok er det sådan, at i de vestlige kredse, hvor selvudvikling dyrkes som en religion, finder vi størst modstand mod at behandle indvandrere, som voksne mennesker, der kan klare en bevidsthedsudvidelse.
    .

    Svar
  12. Af Allan Hansen

    -

    @ Den gode Due.
    Jamen dog – et af dine bedste indslag – længe!
    Meget “stof, til eftertanke – det må jeg
    lige sove på. Vi ses!

    Tro på dig selv!

    Svar
  13. Af Arvid Holm

    -

    Giv kejseren, hvad kejserens er, og giv Gud, hvad Guds er.
    Her befaler Kristendommen, at de troende først og fremmest skal følge kejserens love.
    Derefter skal de følge Guds morallove, der følgelig kun kommer til anvendelse indenfor lovens grænser.
    Kristendommen og staten udøvede altså adfærdskontrol i fællesskab.

    “Den store værdirelativisme med dyrkelse af ateisme, krænkede minoriteter, globalisme og individets ret til at være lille vidunderlige unikke mig” vil nødigt dele adfærdskontrollen.
    Statens love begrænser jo individets rettigheder af hensyn til andre individer og deres rettigheder.
    Og værdirelativismens dyrkelse af individets rettigheder fuser ud i selvmodsigelse, når andre individers rettigheder skal tages i betragtning.
    Så det ser relativisterne bort fra, hvorved staten bliver modstanderen, der begrænser individets udfoldelse.
    Adfærdskontrollen afhænger så alene af relativisternes morallove, der ikke er skrevne og svæver relativt frit i luften.
    Engang kaldte man det anarki?

    Svar
  14. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er gammel religiøs tro vel ikke så forskellig fra moderne politisk tro? Enevældige herskere i form af – kejser, konge, diktator og andet slæng – er fyret fra embedet. Men selv – i et såkaldt folkestyre – skal folket have et eller andet “guddommeligt” at tro på. Det “guddommelige” nu, hedder – demokrati, globalisme, multikultur, terror, masseindvandring, voldtægt, vilkår vold og anarki i det hele taget.

    Kan demokratisk folkestyre mon klare den mega opgave. Personlig tvivler jer faktisk !

    Svar
  15. Af Historiefortælling uden tro

    -

    […] Læs Sørine Gotfredsens indlæg her: […]

    Svar
  16. Af Andreas Sørensen

    -

    Hvor har du parkeret dit sind og din ånd ?

    Svar
  17. Af Mads F

    -

    Vi kan da forhåbentlig godt blive enige om at kristendommen ikke blev udbredt i landet fordi folk bare syntes det var smadder interessant og meget overbevisende. Det blev trukket ned over hovederne på de fleste og fremført med vold og magt. Sørine burde være glad for at man ikke fortæller hele den sande historie.

    Svar
  18. Af Niels Peter Lemche

    -

    JESPER LUND, det var det sådan set altid i fortiden: Fyrsten bestemte landets tro. Landet var fyrstens, og ideen om konge af Guds både jo et stærkt argument.

    Men mit punkt var: Glem ikke forankringen hos almindelige mennesker. Det er her, vi i nutiden har problemer med at forstå fortiden. Man må simpelthen gå ind og undersøge, hvad der foregik inde i fortidens mennesker. Den er ikke nem, men det er her, vi kan komme nærmere. Det, der skete, er egentlig uinteressant i sig selv, eller intellektuelt er koncentrationen om enkelte begivenheder og mennesker at sammenligne med filateli: Udmærket hobby, men bringer det os videre?

    Det interessante er derfor, hvordan mennesker i nutiden stiller sig til fortiden, egentlig ikke hvad der skete i fortiden. Fortiden er jo forlængst “historie” (i den amerikanske betydning: Fortid).

    Egentlig ville en serie, der behandlede danskernes syn på deres fortid gennem tiderne have været lidt mere interessant.

    Svar
  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    Maria Due, ja, pointen er jo i det, du skriver, at kvinder der i fortiden nåede op i forreste række nærmest altid var alle i deres omkreds, og især mændene, uendelig overlegne. Ellers havde de ikke haft en chance for at markere sig. Det gælder sådan set stadig.

    Svar
  20. Af Jørgen F.

    -

    Jeg synes DR har formået at lægge snittet omkring nation , religion , køn fornuftigt og uden de trættende stereotyper og kliché’er vi har været vant til i årtier. Men jeg er dog enig i Blüdnikows kritik i at serien generelt er for svag fagligt og informationsudbyttet desværre er for ringe.

    Man kan håbe på at seriens mange seere, vil betyde at vi fremover får nogle mere dybdegående miniserier om udvalgte perioder, som man f.eks. ser fra BBC. Nu er der i hvert fald lagt en god rammefortælling.

    Svar
  21. Af Niels Peter Lemche

    -

    ARVID HOLM , nu går det udsagn fra Det Nye Testamente jo tilbage til en tid, hvor kristendommen bestemt var en minoritetsreligion, så den almindelige udlægning: at det handler om at betale sin skat og leve som en god samfundsborger ikke så meget havde med mind-control at gøre som med det simpelthen praktiske, at det var den måde de kristne overhovedet kunne regne med at blive tålte af staten. Men naturligvis har du ret i, at efter Konstantins konkordat mellem kirke og stat fungerer udsagnet på den måde.

    Svar
  22. Af thomas larsen

    -

    Som jeg forstår det Sørine, så hjælper troen på den samlede mængde af smerte og besvær. Heri kan man ikke være uenig. Med andre ord siger du at det kan betale sig at tro – dit liv bliver nemmere og roligere. Men, og det er et stort men – det kræver at man tror. Men hvordan kan intelligente mennesker som ikke troer fordi det ikke giver mening begynde at tro fordi det kan betale sig? Hvordan kan man narre sig selv fordi det vil være bedre for en?

    Du siger at vi skal begynde at tro fordi det vil gøre både verden, Danmark og vores liv bedre- Men er det muligt? Er det derfor du tror? Jeg betragter dig som et meget intelligent menneske og derfor forklarer det for mig hvorfor du tror – en viljeshandling. Men jeg er ret sikker på at du er for klog til helt og holdent at narre dig selv. Hvordan kan vi andre gøre det?

    Svar
  23. Af J. Hans en

    -

    Religion er yderst relevant.
    Hvad angår historie skrivning.
    Eftersom religion har været et af magthavernes redskaber til at underkue og udnytte masserne.
    Også de uhyrlige forbrydelser som er begået i kristendommens navn er relevante.

    Svar
  24. Af L. Frederiksen

    -

    “I kan ikke tjene både Gud og mammon”. Det burde være tydeligt, hvorfor troen har fået mindre og mindre betydning, jo mere rige vi er blevet. I moderne tid kan man dyrke sine kartofler og gulerødder i baghaven eller taget, men skulle høsten slå fejl, er der altid en købmand i nærheden. Ingen behøver bekymre sig om mad og klæder. Mange af os lever også i forholdsvis sikkerhed, og har ikke brug for Herrens engle til at beskytte os mod overfaldsmænd. Man kan bare læse versene i Matthæusevangeliet kapitel 6, for at forstå hvorfor det kristne budskab har appeleret til mennesker i de sidste 2000 år.
    Uanset kristendommens komme har folk også til alle tider søgt guder for frugtbarhed og krigslykke og hvad ved jeg af de samme årsager. Hvor brændende troen på Jesus har været har også vekslet. Der har været vækkelsestider, hvor de enormt mange kirker er bygget, og der har været åndeligt tørke, hvor præsterne og missionsfolkene som Joh. Døber har råbt i ørkenen – der er vi nu… om det bliver vækkelse igen, kan ingen vide, men vi må da håbe det, så dette land ikke skal gå til i tomhed. Hvor stor en rigdom kristentroen har været til tider, kan man få et indtryk af ved at læse nogle af de mange fantastiske salmer, der er skrevet af troens folk.
    Når det gælder videnskab og intellekt, så er min erfaring, at tro ikke har noget med intelligens og viden at gøre. Jeg scorer altid meget højt i alle tests, logiske som abstrakte og jeg har bestået danskhedsprøven. Nej, tro er gudgiven. Som den kristne Gud består af tre personer, kan man med en dårlig sammenligning sige, at mennesker består af sjæl, legeme og ånd. Troen er en dimension, som nogle mennesker ikke kan gribe, og det synes at frustrere disse voldsomt, for det giver anledning til misundelse og angreb af værste slags på troende – i disse tider på de stakkels muslimer, som er faldet for en falsk profet, men ikke desto mindre er nidkære med deres tro. I bedste fald leder misundelsen til fascination og biblens fortællinger kaldes myter og gode moraler. Men for den troende er fortællingerne sandhed. Ikke som filosofisk begreb, men som sandt. “For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft”.
    Ja, troen er en skat med jord på. Den ser måske ikke ud af noget udefra, men når jorden børstes væk og rigdommen skinner igennem, så over stråler den alle menneskeskabte værdier. Desværre er der få, der finder den. Det må begynde med kundskab om hvem Gud er, og den fås kun, hvis man viser tillid til hans Ord. Gud vil tros på sit ord. Så forstår man, måske, at Gud ikke er som andre guder. Gud elsker sin skabning og han har givet os det bedste ved at komme til os i menneskeskikkelse, så vi kunne se og lære, hvem han er. NT består af indberetninger herom og GT består af profetier herom. Heri har vi en uforgængelig, ukrænkelig og uvisnelig arv, som apostlen Peter skriver i sit første brev. Se – det er historie, vi ikke må glemme. Hav en fortsat god dag.

    Svar
  25. Af Arne Nielsen

    -

    “… og altimens Vestens Gud solede sig i al sin glans og herlighed, skaffede Allah araberne olien…”. Fra Ivar Gjørups “Egoland”.

    Svar
  26. Af Maria Due

    -

    N..P. Lemche skrev:

    “Glem ikke forankringen hos almindelige mennesker. Det er her, vi i nutiden har problemer med at forstå fortiden. Man må simpelthen gå ind og undersøge, hvad der foregik inde i fortidens mennesker. Den er ikke nem, men det er her, vi kan komme nærme

    Danske middelalderhistorikere vil sikkert mere end gerne vide, hvordan dette skal kunne lade sig gøre. Det er nu engang sådan, at uden kilder kun gætterier, og at selv troværdige kilder giver flere fortolkningsmuligheder..

    ” ja, pointen er jo i det, du skriver, at kvinder der i fortiden nåede op i forreste række nærmest altid var alle i deres omkreds, og især mændene, uendelig overlegne. Ellers havde de ikke haft en chance for at markere sig. Det gælder sådan set stadig.”

    Nej, nej og atter nej, det var bestemt ikke min pointe. Danske dronninger “nåede ikke op i forreste række”, de var født der og overtog ansvar, når deres mænd ikke var til stede eller døde. De kæmpede også for at forsvare deres børns rettigheder til tronen. Dansk middelalderhistorie er jo stærkt præget af kampe mellem tronarvinger.

    “ESPER LUND, det var det sådan set altid i fortiden: Fyrsten bestemte landets tro. Landet var fyrstens, og ideen om konge af Guds både jo et stærkt argument.”

    Nej,. Indtil enevælden var danske konger altid afhængige af spillet mellem dem og kirken og stormændene, og indtil reformationen i et speget afhængighedsforhold af paven, der kunne lyse fyrsten og landet i band. . Der er ikke fundet meget i Vatikanets arkiver om Danmark, og det var en stor skuffelse. Hvad paven mente om fx Valdemar Atterdags grusomheder kunne det være morsomt at vide. Faktum er, at paver selv optrådte som krigsherrer med egen hær..

    Svar
  27. Af L. Frederiksen

    -

    Håber Sørine lige vil tillade dette link til en prædiken fra 2. Påskedag fra en valgmenighed i Nordsjælland. Efter mit indlæg her på bloggen ville jeg lige sætte mig, som jeg ofte gør, for en halvtimes prædiken, og valgte denne, som jeg ikke fik hørt til Påske. Den er påfaldende aktuel ift mit indlæg og hvis man vil give sig tid til at høre den igennem, kan man måske tænke lidt over, hvor fantastisk det egentlig er, at der søndag efter søndag i to tusinde år har været forkyndelse som denne ud over den hele verden. Hvis det er dumhed og undertrykkelse, så går jeg gerne glad i graven som dum og undertrykt. Her er linket:
    https://youtu.be/WAE3F1nGgS8
    God fornøjelse.

    Svar
  28. Af J F

    -

    Den fine Due. Hendes indlæg er tit bedre end hovedkilden 😉

    N. P. Lemche, for en gangs skyld er jeg ikke så sikker på, du har forstået point, det undrer mig…
    Jeg tror, (og M.D.s tekst modsiger ikke det) de har altid været der, de gode kvinder. Også (eller især) sammen med ligeværdige mænd. Man så dem bare ikke så meget.

    Svar
  29. Af Flemming jørgensen

    -

    Min tillid til DR og filmbranchen er lille. De historiske film om krigen i 1864 og 9. april 1940 manipulerer og gør grin med Danmark, danskheden og forsvaret.

    Svar
  30. Af Niels Peter Lemche

    -

    MARIA DUE, nu er mit eget projekt i disse år at se på, hvad der betingede, at mennesker for over to tusinde år siden skrev en beretning som den, vi finder i Det Gamle Testamentes historiske bøger, når der nu er så uendeligt lidt af det, der findes heri, der faktisk har fundet sted. Hvordan kan man det? Jo, for det første har man jo faktisk det, de skrev. Derefter starter man den mentalitetshistoriske analyse af omgivelserne de skrev i. Det kan bl.a. gøres ved at analyse de pågældende skrifter som tekster, der er rettet til et bestemt publikum forstået således, at enhver forfatter gerne vil have sine skrifter læst og studeret. Hvis fortællingerne indeholder en række beretninger om f.eks. guddommelig indgriben, er det nok fordi forfatteren og hans publikum ingen problemer havde hermed. Godt, vi er på vej. Så kommer studiet af perioden, i hvilken den pågældende litteratur blev til, og derved studiet af tekster vi i øvrigt har fra den tid. No man is an island, og en forfatter heller ikke.

    Vi har ´nu etableret forbindelsen mellem forfatteren og hans publikum og har indirekte fået et indblik i de forventninger, modtageren har til forfatterens meddelelser. Det er faktisk en god begyndelse.

    Har vi så andre dokumenter fra datiden — f.eks. breve og rapporter — så er vi et godt stykke videre. Kunst og håndværk giver også nok så meget. Men jeg husker fra fortidens læsning ikke mindst Le Roy Laduries studie af Montaillou som et rigtig godt forsøg på at komme ind i datidens mennesker, baseret som det var på forhørsprotokoller. Fra den gamle oldtid er der intet sted, hvor vi har så meget, der belyser dette som fra Mesopotamien på Hammurabis tid, hvorfra der er bevaret hundredtusindevis — hvis ikke flere — af dokumenter om nært sagt alt muligt, der relaterer sig til almindelige menneskers liv.

    Så det er bare at komme igang, og historikerne er givetvis i fuld gang.

    Svar
  31. Af Niels Peter Lemche

    -

    Og så et tillæg til Maria Due,

    Vi taler nok forbi hinanden. Hverken mænd eller kvinder, der ikke var født til det, havde de store chancer for at komme til tops i fortidens samfund. Men når kvinder som Margrethe, “fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder”, i den grad kunne klare sig, ja, så er det ikke bare fordi hun tilhørte “den herskende klasse”, men havde helt bestemte evner. Jeg holder specielt meget af historien om, hvordan hun fik de svenske adelsmænd til at makke ret. En anden figur, som klart fødtes til det, men så sandelig også fyldte rollen ud, er Elizabeth I. Fra oldtiden kendes de også som Farao Hatschepsut, der som bekendt var en kvinde, men pga datidens forventninger til en Faraos køn optrådte i officielle sammenhænge med skæg.

    Svar
  32. Af - Niller

    -

    Kirkens magt var før reformationen af en størrelse som vi i vores tid har svært ved at forstå og acceptere
    Jeg kan godt forestille mig hvilken frygt der har været blandt de troende ved tanken om at skulle en tur gennem skærsilden når livet var slut.
    Især blandt fattige og forarmede mennesker der ikke havde midler til at købe sig aflad for deres syndere må frygten have været enorm .
    Deres eneste håb for en nådig gang gennem skærsilden kunne kun foregå ved at udføre de bodshandlinger som kirken pålagde dem
    Det var jo denne uretfærdighed hvor de rige og priviligerede kunne betale kirken mod at få en særstatus i døden som Luther gjorde oprør mod.
    Så ja det er nok også rigtigt at folk var dybt troende før i tiden, men jeg vil vove at påstå at det var en tro baseret på frygt og uvidenhed.

    Svar
  33. Af Flemming Lau

    -

    Ja Luther frisatte den indre ånd, og plæderede for at individdet fik lært at læse, så det selv kunne tilegne sig evangeliet og derved forankre sin tro. Idag er er livet præget af den mentale motor vej, med fred og ingen fare. Døden er langt hen ad samme vej, så taburiseret, at mennesket ikke stopper op og gør status. Staten gør årlig økonomisk status, den ansvarlige familie gør det samme. Mennesker går til tandlægens halvårs eftersyn og til lægens årlige sundheds tjek. Det åndelige sundheds chek, sjofles og det er hammerende farligt..!

    Svar
  34. Af J F

    -

    “Hvis du ikke kan forklare det simpelt, er det fordi du ikke har forstået det godt nok” (Einstein)
    Der har aldrig været nogen, der forklarede så simpelt det der med “ursuppen”(uden kok), at jeg fangede det.
    Der er åbenbart ikke så mange ,der ikke har fattet det endnu. SÅ det er en lidt pinlig situation at være i…

    Svar
  35. Af Thomas Nielsen

    -

    Det er blevet mode at håne, latterliggøre og spotte enhver der kalder sig troende. “Tosser” bliver de kaldt.
    Det har altid undret mig at nogle ikke-troende har dette behov. Er sandheden den, at de i virkeligheden er usikre på deres egen ateisme? At de fornemmer noget større, men ikke vover springet? Eller ikke gider at tænke sig om og udfordre sig selv?
    Skolen må i sandhed have svigtet, når så få mennesker ved, endsige reflekterer over det faktum at nogle af danmarks- og verdenshistoriens allerstørste tænkere og videnskabsmænd var troende: Niels Steensen, Søren Kierkegaard, Issac Newton og Albert Einstein – fire mennesker som på hver deres felt har åbnet døre til dyb erkendelse og paradigmeskift. Selv Darwin, som via sin evolutionsteori er bevet den moderne tids “gud” var alt for klog til at afvise Guds eksistens. Som han skriver i 1871: “Jeg kan ikke beslutte mig for, i hvor høj grad en indre overbevisning om, at der må være en skaber eller første årsag, er et virkelig troværdigt bevis.” Gid nogle af de relativt uvidende personer som offentligt praler af deres ateisme, ejede lidt af Darwins tvivl. Tro og videnskab er ikke hinandens modsætninger. Og videnskaben rummer spørgsmål, som der med sikkerhed ikke findes logiske svar på, det som samme Darwin kalder “mysteriet om alle tings begyndelse.” Tænk over det: “Mysteriet” – det er et ret interessant ordvalg for datidens fremmeste naturvidenskabsmand.

    Svar
  36. Af Gørine Sortfredsen

    -

    Sørine, den utroligt fine programserie du og jeg har set på DR handler om at definere vores historie, ikke om at definere vores religion. Så enkelt er det faktisk. Jeg er selv et kristent menneske, men hvorfor skulle jeg dog forvente at se Kristendommen forklaret udi mindste detalje når programkategorien er historie og ikke religionsundervisning? Fokus på kristendom i serien er allerede enormt og særdeles positivt, men gør man det du siger begynder det at blive propaganda for vores religion, og det ville få sagligheden og troværdigheden til at dale gevaldigt.
    Du skriver også: “Den ene taler i lyset af tro, nation, folk, sprog og grænser, og den anden er formet af den store værdirelativisme med dyrkelse af ateisme, krænkede minoriteter, globalisme og individets ret til at være lille vidunderlige unikke mig. Mellem disse to stemmer står slaget i disse år, og DRs historieskrivning er grundet i den sidste”
    Det fortæller alt om hvor unuanceret og lidet objektivt et menneske du er, der er en del af hele polariseringskulten. Man kan faktisk godt være globalist, individualist, kristen og stolt af sin kulturelle baggrund, MEN hade krænkekultur på samme tid. Det er kun i en tid hvor simplifcering og forvanskning af alting på sociale medier at det pludselig bliver forvirrende for folk at kunne forstå at der er flere end to slags mennesker. Og nej, globalist betyder ikke at man savler efter at få sit land oversvømmet af mennesker der har en slet agenda. Det betyder at man ser Guds planet som ét, og at det kun nytter at dømme de der er skyldige, og ikke alle rødhårede for noget som et par enkelte rødhårede har gjort.

    Svar
  37. Af Flemming Lau

    -

    Det er typisk for det Humanistiske DR, at de ikke vil være kristendommen bekendt. De 2 forrige år, sendte de Life of Brian i Påsken. Og i år sendte DR Hans Kirk Fiskerne, bare for at vise deres foragt i højtiden. Men de gør ikke sende noget om Muhammed tegningerne, hvorfor mon.

    Hans Kirk blev i øvrigt sur på Gud, fordi han i de unge år, havde smadret er vindue, og sværgede at hvis han blev opdaget, så ville Gud få Kirk til fjende. Han blev opdaget!
    En antikristen vidner imod Gud. En kultur kristen tier. En sand kristen vidner om vor Herre og personlige frelser, Jesus Kristus,

    Svar
  38. Af Allan Hansen

    -

    Personligt vil jeg mene, at George Brandes (1842-1927), samlede værker (12 bind).
    er noget af det bedste historieskrivning vi har kendskab til i dag!
    Men dem er der sgu ikke mange, der har læst – desværre.
    Brandes var ikke historiker så vidt jeg husker, alligevel kommer han bredt omkring.
    Nuvel, jeg har også fundet fejl hos Brandes ( men dem kan man finde hos alle).’
    – jeg er jo “fejlfinder,, det er nu engang mit job,,,,,,,
    Ikke desto mindre efterlader Brandes en kulturskat, der også blev læst
    i hans samtid. Han fortæller om den europæiske historie i hans samtid.
    ( Han talte fem sprog).
    Ebbe Kløvedal Reich var en fremragende historiker også
    professor Bent Jensen og Lektor Torben Snarup Hansen
    bør fremhæves!

    Svar
  39. Af Maria Due

    -

    Niels Peter Lemche.

    Jeg har alt for travlt til at debattere, men det er helt oplagt at skrive, at hvis jeg var dig, ville jeg være stærkt bekymret for gennemgående metodefejl i dine bøger. Du efterlader nemlig det indtryk af dit forhold til historien, at hvis nogen får lyst til det, vil de nemt kunne pille dine konklusioner fra hinanden. Du har endda mange gange skrevet, at historie er myter og fortællinger, som du og ligesindede serverer for andre, underforstået at en måbende hob lapper det hele i sig fra en elitær fortæller. Det er yderst hovmodigt af dig, og du underkender desuden den historiske faglighed.

    ”Le Roy Laduries studie af Montaillou som et rigtig godt forsøg på at komme ind i datidens mennesker”.

    Nej. Findes i min reol, og derfor bliver jeg ikke imponeret over dit kendskab til dette franske værk. Det handler om en occitansk middelhavskultur i Lanquedoc, hvor kristendommen havde været til stede i mange år, og om retsopgør med meget på spil for de afhørte bønder og andre lokale, der måtte sno sig. Desuden talte de occitansk og dialekt og blev måske ikke forstået korrekt, ligesom det giver sproglig usikkerhed, at deres forklaringer blev oversat til latin. Le Roy Ladurie var endvidere bidt af kommunismen og må formodes ligesom Hitler i ”Mein Kampf” at regne ”masserne” for ét fedt.

    Men man kan ikke på et videnskabeligt grundlag ekstrapolere fra occitanske middelalderbønder under inkvisitionen til den danske befolkning på fx Valdemar Atterdags og datteren Margrethes tid. Og hvor er jeg træt af den kommunistiske, socialistiske og socialdemokratiske floskel om ”almindelige mennesker”. Jo tættere man kommer på mennesker, fx som jeg en overgang var det, mens jeg i nogle år arbejdede på hospitaler, og Sørine Gotfredsen givetvis tit er det, når maskerne falder, jo mere går det op for en, at den med de almindelige mennesker højst er baseret på sociale forhold, og at mange af dem er højst ualmindelige, når det kommer til stykket.

    ”En anden figur, som klart fødtes til det, men så sandelig også fyldte rollen ud, er Elizabeth I.”

    Igen nej, for ganske vist udfyldte hun rollen dygtigt, hvilket også i hendes tilfælde ville sige med nødvendig brutalitet, men af mange blev hun netop kaldt for ”bastarden”, fordi de ud fra deres samtids religiøse dogmer ikke anerkendte, at hendes mor Ann Boleyn var retmæssigt gift med hendes far Henrik 8. Som bekendt kunne han ikke opnå skilsmisse fra sin dronning for at gifte sig med Anne og brød derfor med katolicismen og indførte en ny religion. Det er vel det, du vil have mig til at skrive, fordi du dermed tror, at jeg ad omveje vil bekræfte dit udsagn om, at det var fyrsten, der den gang bestemte befolkningens religion.

    Det var det kun til nød officielt. Henrik 8. startede på den måde mere end 100 års interne religionskrige af meget brutal karakter, og de prægede datterens regeringstid fra først til sidst og også efterfølgernes. En af dem, Chr. 4. ’s engelske nevø Charles I blev endda halshugget, hvorefter det engelske rige i nogle år blev en republik. Du henviser også diskret til John Donne, hvis digt om, at intet menneske er en ø, blev til mens han var fanget i religionskampen og måtte sno sig særlig meget pga. sit helbred, sin frygt og alle sine uforsørgede børn.

    Der er forskere, som hævder, at Shakespeare i det skjulte kan have været katolik, for selv ikke verdens mest magtfulde fyrster kan bestemme, hvad der foregår inde i folks hoveder. Hvis den amerikansk fødte professor emeritus Brian McGuire havde fået lov til at fortælle om kristendommens uendeligt langstrakte indførelse i Danmark, og sønderjyden Else Roesdahl om vikingetiden, havde vi fået en helt anden oplevelse af viden, kvalitet og kampen om sjælene.

    Til sidst. Hjertelig tak for de pæne ord, som flere af jer har skrevet til mig. Lad os håbe, at den åbenlyse historieinteresse, som skolerne har forsømt at leve op til, resulterer i mere nuancerede tv-udsendelser som opfølgning på serien.

    Svar
  40. Af Birger Nielsen

    -

    Den rettroende apostel THOMAS NIELSEN skriver:

    “Gid nogle af de relativt uvidende personer som offentligt praler af deres ateisme, ejede lidt af Darwins tvivl.”

    Angånde uvidenhed kan man i højeste grad stille spørgmålstegn ved, hvem som er uvidende og hvem som håner hvem.
    For min skyld må man da tro på hvad som helst, der er jo masser af guder og religioner at tro på. Der findes religioner ældre end kristendommen, som indeholder mange af de samme elementer som denne, ex. legender om jomfrufødsler, gudens søn og han 12 følgere. Alle oldtidsreligioner stjæler fra hinanden, typisk tegn på vandrehistorier.
    At Einstein og Darwin skulle være troende er vist noget af en påstand.
    Sidder i ny og næ og læser i Ny Testamente. Dejlig bog med mange opbyggelige fortællinger,
    men påfaldende så megen direkte tale og præcise skildinger. Så vidt jeg ved kendte man hverken til stenografi eller båndoptager ? Hovedkilden er den gamle Marcus-kilde, som den vist kaldes, og som vist skulle være nedskrevet tidligst 40 år efter de de skildrede begivenheder.
    Jeg håner ikke de troende, jeg er bare nysgerrig og skeptisk overfor ting, jeg ikke forstår.
    Videnskaben har langt fra svar på alt, men hvor skulle man dog hente de manglende svar i
    gamle legender og mysterier.

    Jeg er udmærket tilfreds med DR`s bud på en Danmarkshistorie.
    Den er jo ikke skrevet primært for historikere eller teologer, men for at udbrede kendskabet blandt den “brede” befolkning, som man siger.

    Svar
  41. Af jan ulrik friis

    -

    Jeg vil gerne rose Sørine, for det gør jeg gerne, ja det gør jeg gerne, for dette ja helt fantastiske indlæg, det har vi end ikke fortjent, men tak det er lige til punkt, for uden TRO er vi intet, uden TRO er vi uden håb, da vil det onde løbe os over ende, overtage vores land vores sjæl, alt forvandles i vold i anarki, som vi ser det ske i vores nabolande, der nu vil bukke under et efter et, vi ser dag for dag hvordan det også er ved at ske med vores eget Danmark, spørgsmålet om vores TRO er stor nok at holde stand imod det onde?

    For uden TRO er vi intet!

    Sørine beskriver det ganske præcist: ” Men landet er delt. Ikke i samme grad som Frankrig og måske snart Sverige og Tyskland, men nok til at vi kan genkende to forskellige stemmer, når historien bliver fortalt. Den ene taler i lyset af tro, nation, folk, sprog og grænser, og den anden er formet af den store værdirelativisme med dyrkelse af ateisme, krænkede minoriteter, globalisme og individets ret til at være lille vidunderlige unikke mig. Mellem disse to stemmer står slaget i disse år, og DRs historieskrivning er grundet i den sidste.”

    Også bizzard at en landsforræderisk organisition som DR fortæller Danmarkshistorien, kan man tænke sig noget mere underlødigt, noget så gudløst, der findes ikke noget mere landsforræderiskt end DR, resultatet bliver derfor derefter endnu en kniv i ryggen det danske folk, landsforræderri i landsforræderri i dårskab, for uden TRO er vi intet, men med TRO er vi alt, vi kan bede, men kun Gud ved om vi bliver hørt, om vores ugerninger for store for mange, vores gudløshed har nået himmelen i fornægtelsen af selv vores eget etniske danske folk, “Hvem rækker sit barn en slange, når det beder om brød!” Vi har gjort os selv til 4 rangs i eget land, rettigheder som nu tilhører det onde folk, hvordan kan et sådant land bestå?
    Vil de onde få lov at knuse os, eller vil vores TRO vores Gud redde os?

    Gud bevarer Danmark!

    Svar
  42. Af P Christensen

    -

    DRs danmarkshistorie er egentlig udmærket synes jeg.
    Men DR er jo DR (dvs De Radikale) så skamros, herunder af religion,
    må vente til vi kommer frem til nutiden og invasionen af fortiden, i form af islam.

    Svar
  43. Af Flemming Lau

    -

    Maria Due.
    Det kunne være sjovt om du engang fandt tid til at skrive en bog, om en fiktiv kvinde i den mest skelsættende epoke i Danmarks historie. Naturligvis krydret med links til oplevelser, erfaringer, historie og anekdoter. En sund og nøgternt tilgang til det emne, burde være en stærkt efterspurgt vare, og lur mig om, du ikke ville blive årsag til en masse postyr i parnasset.

    Svar
  44. Af J. Hanse n

    -

    AF FLEMMING LAU – 1. MAJ 2017 13:06

    Der er nok mange gode grunde til at Hans Kirk ikke var kristen.
    Hans far var læge.
    Og Hans Kirk fulgte nogle gange med ham rundt på lægebesøg blandt forfærdelig fattige mennesker.
    Et gang spurgte Hans Kirk sin far.
    Hvilke sygdomme lider de fleste af dem af.
    Hans Kirks far svarede:
    De lider af den værste sygdom af alle. Dyb fattigdom.
    De har ikke råd til ordentlig mad, vand og varme og medicin.
    De var nok glemt af gud.

    Svar
  45. Af Birger Nielsen

    -

    Lau
    Hvem er denne Maria Due, som fører sig vældigt frem ?

    Svar
  46. Af J. Hanse n

    -

    AF BIRGER NIELSEN – 1. MAJ 2017 14:58
    “Hvem er denne Maria Due, som fører sig vældigt frem?”

    Undertegnede har kommenteret de samme blogs, som Marie Due har.
    I mange år.
    Marie Due er noget langt ud over det sædvanlige på disse blogs.
    Er hun uenig med dig.
    Så fremlægger hun sine argumenter og synspunkter på en intelligent, sober og civiliseret måde.
    Helt uden skældsord og personangreb.
    Højrefløjen kunne lære meget af Marie Due.

    Svar
  47. Af Birger Nielsen

    -

    Hej søde J.Hansen
    Rart at høre fra dig igen.
    Fra din synsvinkel er alle, som ikke deler dine meninger, jo dybt reaktionære og det som er være.
    Fortsat god dag.

    Svar
  48. Af Niels Peter Lemche

    -

    Maria Due,

    Tilbage i 90erne sad jeg i KUs forskningsudvalg, ledet af rektor. Vi, dvs. rektor, ville i gang med en bench mark projekt, og vi udpegede Historisk Institut som offeret; men meldingen kom tilbage, at vi ikke ved noget om historie. Vi kan ikke genskabe historien. Rektor undrede sig så over, at de overhovedet kunne give karakterer for eksaminer, der jo allerede var “historie”, når man nu ikke kan genskabe historien.

    Der sad også en professor i historie i det udvalg.

    Jeg identificerede ikke Montaillous indbyggere med danske middelaldermennesker, men sagde blot, at det var et eksempel på et forsøg på at trænge ind i disse menneskers måde at tænke på. Prøv at læse, hvad andre skriver, før du farer ud.

    Men OK, din idé om historisk metode, den har du ikke gjort rede for. Hvem er dine mentorer? Du lyder, som om der kun er én metodisk tilgang, din, og den er den rigtige!. Du forstår heller ikke, at en marxistisk metode er ganske spændende at se anvendt, fordi den er så meget anderledes end den klassiske vestlige, som vi oplærtes i for mere end halvtreds år siden. Men specielt synes du fjernt fra “social history” som kom til at dominere i den sidste tredjedel af det 20. årh. Endelig i dine rekonstruktioner af f.eks. Elizabeth, hvor meget af din tolkning har du faktisk belæg for og hvor meget er dine interpolationer? Nå, i hvert fald sagde du ikke, at Shakespeare slet ikke var Shakespeare, men f.eks. Francis Bacon, og det er jeg glad for.

    Og Charles Is modstandere, var det ikke egentlig forløbere for puritanismen? Nå Cromwell er ikke mit gebet.

    Men du har øjensynligt problemer med at få ret meget ud af historiestudier, der går længere end til det rent faktuelle. Når du har en kilde, hvilket perspektiv lægger du så på den? Der er ingen kilder, der forklarer sig selv. Jo, Caesar blev myrdet den den 15. marts 44 f.Kr., men efter den simple konstatering, hvad er så det næste skridt?

    Svar
  49. Af Jesper Lund

    -

    Thomas Nielsen
    Du har fået konstrueret dit eget gudbevis: “Verdenshistoriens allerstørste tænkere og videnskabsmænd var troende. Ergo. Gud eksisterer.”

    Du må så selv være troende. Du kan umuligt have konkluderet at gud ikke eksisterer, når nu disse prominente personer mener at gud eksisterer.

    Svar
  50. Af Flemming Lau

    -

    J.Hansen.
    Ja det er jo væsentligt at få de oplevelser med, når man skal vurdere en person. Jeg er helt på det rene med, den fattigdom der herskede i dele af landet. Der var selvfølgelig en forklaring på at nogle søgte lykken inde ved Limfjorden, og at andre slog sig på den tvivlsomme vraggods forretning. I vores omegn har jeg så sent som i ’78 set karle kamre hvor alle gylle renden gik durkt igennem. Da vi for nogle år siden fik nye naboer, så vi at indervæggene blot bestod af hønsenet der var tapetseret, der var ingen vandlås og på det husmandssted havde man opfostret 7 børn på min alder.

    Kirks historie er en god samtidshistorie, som Ditte menneskebarn og Pelle eroberen.
    Og Fiskerne er en advarsel for de trossamfund der vil isolere sig fra den “onde” verden. De glemmer bare ofte at de ikke er kommet “hjem” endnu. Og total isolation ender i sekterisme og selvretfærdighed. Min anmeldelse imod, Fiskerne viser en slet skjulte uvilje mod kristendommen, og den åndlige slagside, bruger DR i påsken, det er sg. ikke nødvendigt.

    Svar
  51. Af J. Hanse n

    -

    AF BIRGER NIELSE N – 1. MAJ 2017 15:10

    Lille Birger.
    Jeg forsøger, naturligvis helt forgæves, at forsøge og forklare dig, at fornuftige mennesker kan argumentere på en civiliseret måde.
    Uanset politisk ståsted.
    Det forstår dig og dine så ikke.
    Men alligevel.
    Guds fred med jer.

    Svar
  52. Af Flemming Lau

    -

    J. Hansen.
    15% tilbage på tableten. Hans oplevelser med hvad man idag kan kalde yderste fattigdom i Udkantsdanmark, hører med, til det samlede billede af ham. Intet under at nogle prøvede lykken ved Limfjorden. Alternativet var jo den nogle gange tvivlsomme “vraggods forretning” ved havet. Frem til min tid, er der sket store ændringer. Men jeg så faktisk et karlekammer i ’78 hvor gyllen løb durkt igennem. Den sidste Karl de havde, sluttede i ’74. Fiskerne er en advarsel imod isoleret sekt væsen. Jeg kender lidt til det omkring Herning området. Men det er ikke repræsentativt. Og DR ‘ s anvendelse af en samtids historie med så åbenbar åndelig slagside, mener jeg er tendentiøs, netop fordi den sendes i påsken. Jeg erindrer ikke tilsvarende i Ditte menneskebarn eller Pelle erobreren.

    Svar
  53. Af Flemming Lau

    -

    Koks i filteret!

    Svar
  54. Af Flemming Lau

    -

    J. Hansen.
    Kirks oplevelser på faderens sygebesøg, har naturligt sat sig i den lille drengs sind. Og den tids Udkantsdanmark tjener ingen sammenligning med nutidens. Fiskerne er for mig at se, en advarsel mod sekterisme og utopier har det jo som bekendt med at ende i sin modsætning.. Jeg erindrer bare ikke at Ditte Menneske barn, eller for den sags skyld Pelle erobreren har den åndelige slagside. Det var selvfølgeligt Kirks bud, men når DR bringer den af alle tidspunkter i påsken, så er det tendentiøst. Specielt med tanke på Kunstneren Søren Mosegaard, der sekunderet af 3 DR journalister, brændte Bibler i ’97. Folk må brænde de døde ting de har behov, men DR skal lige huske hvem de repræsenterer.

    Svar
  55. Af J. Hanse n

    -

    AF FLEMMING LAU – 1. MAJ 2017 17:04

    Enig.
    Og som jeg tidligere har nævnt for dig.
    Så kommer jeg selv fra en indremissionsk familie fra vestkysten. På min moders side.
    Hun var dog på ingen måde ekstremistisk.

    Svar
  56. Af Helge Olsen

    -

    Som den franske 1700-tals skribent Voltaire sagde: “Hvis Gud ikke eksisterede, måtte man opfinde ham”, og “Det er nødvendigt, at min kammertjener og min kone tror på Gud. På den måde bliver jeg mindre bestjålet og gjort mindre hanrej”.

    Svar
  57. Af Jan Johansen

    -

    Vist betød tro noget for vores forfædre. Oprindeligt troede de på overnaturlige væsener som nisser og trolde, så blev der sat navne på, så kom Odin og Thor til + en række andre aser. Hvornår katalocismen trængte sig på, er der sikkert ikke noget entydigt svar på, men det var nok også en krigerisk en af slagsen. I hvert fald blev den med Gorm den Gamle og hans søn, Harald Blåtand, nærmest påtvunget det daværende danske folk. “De gjorde dannerne kristne”, hedder det sig. Der var nok ingen vej udenom. Gud ved, om det foregik, som vi hører om i visse dele af verden af i dag. Med Luther fik vi i 1536 modereret fænomenet en hel del. Nu kunne menighederne rundt omkring trække vejret en smule, men også kun en smule. Nu blev kristendommen vores officielle religion i Danmark, og det skal nok passe, for det står i vores grundlov af 1849, og selv om grundloven er blevet revideret af flere gange siden, står det der endnu.

    Svar
  58. Af Niels Peter Lemche

    -

    JAN JOHANSEN, selv om du vist ikke ved ret meget om religionshistorie, så er den med nisser og trolde ikke helt malplaceret, Det hedder “folketro”, og det er spændende at følge, hvorledes folketroen overlever helt frem til moderne tid. Men der har altid været flere udgave af religionen i et land eller hos en befokning: Den officielle (eller de officielle, når den officielle optræder i en række forskellige iklædninger) og den uofficelle, som egentlig handler om, hvad folk som flest tror på, og det er ikke altid, hvad præsten prædiker. Som jeg lærte i sin tid på pastoralseminaret: Hvad gør man, når morlille ligger på det yderste og spørger præsten, om hun kommer i himlen? Skal man så holde en prædiken for hende om, at det ved ingen, det afhænger af Guds nåde mod sin troende? Så bryder al det teologiske fiksfakseri sammen.

    Svar
  59. Af Niels Peter Lemche

    -

    JAN JOHANSEN, og så er dette med folketroen vist også et udmærket element i mine svar til Maria Due ovenfor. Hvis man ikke er blind er der mange veje til at lukke”folkesjælen” op, selv om vi taler om mennesker, der ikke efterlod sig skrift. Kalkmalerierne i middelalderkirkerne er også en anden god kilde, ikke mindst fordi de næppe i særlig grad repræsenterer “officiel” religion.

    Svar
  60. Af Flemmimg Lau

    -

    J. Hansen.
    Den er inde! Jeg har faktisk aldrig mødt en ekstremist fra indre mission. Dermed ikke sagt at de ikke findes, men derimod er jeg stødt på uvæsnet i mange andre sammenhænge, også udenfor det gejstlige område, mig selv indregnet når jeg bliver arrig. Heldigvis har dansken ofte i længden, en ironisk distance til tingene. Det stopper syd for grænsen. Der er det knapt så gemytlich, hvis man kommer til at træde på nogens “ligtorne” so don’t mention the war, und die dumme danen.

    Svar
  61. Af Flemming Lau

    -

    Koks i filteret! OK jeg venter 12 timer igen….!

    Svar
  62. Af Niels Peter Lemche

    -

    Flemming Lau, så må vi håbe, at det hjælper. Jeg har et lille indlæg samme sted.

    Svar
  63. Af Flemming Lau

    -

    Niels Lemche. Filteret strejkede samme kl slet igår. Efter 3 forsøg fattede jeg det endlig

    Svar
  64. Af Jan Johansen

    -

    Niels Peter Lemche.
    Tro betød i allerhøjeste grad noget for høj som lav i vores tidligste historie, men hvad var det mon, man troede på? Var det meget andet end selvopfundne skabninger? Skabninger som ydede beskyttelse under de barske vilkår, som man givetvis har levet under, fra de første mennesker kom til Norden efter istiden. Kald det bare folketroen, men de efterfølgende trosretninger var dog også skabt af mennesker. Tag eks. asetroen med Odin og Thor og hele deres slæng af aser. Den havde vist et godt greb i vores befolkning langt op i tiden og havde vel en vis tryghedsskabende betydning. Således var det vel også på Grønland, Island, Færøerne, Norge, Sverige og Finland. Mon ikke de folk, som søgte til disse lande, også havde behov for beskyttelse i de endnu barskere vilkår, de kom til at leve under? De fandt vel også på skabninger, som kunne tilgodese behovet for beskyttelse? Således opstod tid efter anden mange forskellige trosretninger blandt folk rundt omkring og efterhånden også rundt i hele verden, men efterhånden blev disse forskelligheder åbenbart for meget for de mest krigeriske krigsherrer rundt omkring. Nye trosretninger, skabt af mennesker, opstod, og det gik ikke stille af. “Vi alene vide”-mentaliteten blev vel til i disse tider, og ville man ikke acceptere den fremherskende tro, så blev man med alvorlige trusler påtvunget at følge den. Tænk blot på Jellingestenen, hvor der står skrevet, at “Kong Harald gjorde danerne kristne”. Det er da i den grad lidt af en afsløring. Katalocismen var da den mest fremherskende menneskeskabte trosretning i store dele af det sydlige Europa, og nu havde vi bare at tage dette alvorligt. Ku’ vi ikke finde ud af det, “ku’ vi lære det, ku’ vi”, og det gjorde vi så. Konsekvenserne har sikkert været ret så barske. Efterfølgende blev en stor del af de kirker, vi endnu har i behold i vore landsbyer, bygget, men hold lige fast i et eller andet. Helt frem til Reformatonen i 1536 (altså i omkring 500 år) forstod de opståede menigheder ikke et kvæk af præsternes prædikener, sangenes indhold eller hvad som helst, der foregik i kirkerne. Det hele foregik på latin eller tysk, men de stakkels medlemmer af menighederne skulle bare tro. Ikke underligt, hvis dele af folketroen stadig holdt ved i mange år efter, og ikke underligt hvis der stadig er en del mennesker, der undrer sig over, at der stadig er så mange religioner, som der faktisk er. Det bekræfter jo i allerhøjeste grad, at de nok er menneskeskabte med hvad deraf følger af stridigheder om retten til overherredømme. Forfærdeligt!

    Svar
  65. Af J. Hanse n

    -

    Hvis man som undertegnede overholder debatreglerne til punkt og prikke.
    Så er der ingen problemer med filteret.

    Svar
  66. Af Gert Hansen

    -

    Vi havde i Danmark stort set heldigvis henvist religion til dens rette plads, hvor den for langt de fleste ikke betyder noget som helst. Indtil en ‘alternativ’ tro for 35-40 år siden holdt sit indtog.

    Siden da er tro desværre igen kommet til at betyde noget i den daglige debat, og det i stigende grad, efterhånden som følgerne heraf går op for flere og flere, herunder endda socialdemokratiske koryfæer, der indtil for nylig stigmatiserede folk der var uenige i deres synspunkter på ofte usmagelig vis.

    Selvfølgelig er kristendom en væsentlig del af Danmarks historie i de sidste 1000 år, og skal historisk behandles som sådan. Men på historisk-videnskablig vis, og ikke på nogen måde religiøst, som det passe sig for et de facto sekulært samfund.

    At Sørine Gotrfredsen skriver ‘videnskab, teknologien som afgud’ er lige stærkt nok – disse rationelle begreber har intet med irrationel gudsdyrkelse at gøre. Ordet ‘afgud’ har traditionelt en negativt ladet klang – man forstår hensigten og græmmes. Det kan kun stærkt beklages at noget sådant kan skrives i 2017.

    For min skyld må folk dyrke den religion de vil, så længe de gør det privat og holder den langt væk fra mig, og ikke forsøger på nogen måde at presse religiøse begreber ind i min dagligdag og tilværelse. Det kniber det desværre i stigende grad med.

    Svar
  67. Af Niels Peter Lemche

    -

    JAN JOHANSEN, jeg ved faktisk ikke, hvor du vil hen med dit seneste indlæg. Selvskabt mig her og selvskabt mig der! Klart, hvis køerne havde guder, ville de se ud som køer! Så, nej Gud skabte ikke mennesket i sit billede; men vi skabte Gud i vores billede. Intet nyt eller originalt her.

    Til syvende og sidst hænger det sammen med en verden, som vi ikke kan mestre, eller kunne mestre, hvilket jo var tilfældet i “gamle” dage. F.eks. kan mennesker ikke lade være med at stille det lidt naive, men for mennesker vigtige spørgsmål: “Hvorfor?” Derefter begyndte mennesker i den grå fortid at forklare, hvad meningen er. Og det er de blevet ved med, fordi de basale livsbetingelser ikke har ændret sig. Og husk, at en af svarene på spørgsmålet kan være: Der er ingen mening, eller der er alene en mekanisk mening. Er man tilfreds med det svar, så er det fint, og man kan stoppe læsningen her. Er man ikke tilfreds, søger man videre i udvalget af fortællinger, der udlægger “meningen”.

    Egentlig er alt dette fint indtil det punkt, hvor vi forsøger at påtvinge andre mennesker vor mening eller håne dem, der har andre meninger. Men igen, det er jo almenmenneskeligt.

    Svar
  68. Af J. Hanse n

    -

    AF GERT HANSEN – 3. MAJ 2017 09:17
    “Vi havde i Danmark stort set heldigvis henvist religion til dens rette plads, hvor den for langt de fleste ikke betyder noget som helst. Indtil en ‘alternativ’ tro for 35-40 år siden holdt sit indtog.”

    Det er danskernes eget problem, at de har fået muslimer på hjernen.
    Og stort set ikke kan debattere andet.

    Svar
  69. Af J. Hanse n

    -

    AF GERT HANS EN – 3. MAJ 2017 09:17
    “Vi havde i Danmark stort set heldigvis henvist religion til dens rette plads, hvor den for langt de fleste ikke betyder noget som helst. Indtil en ‘alternativ’ tro for 35-40 år siden holdt sit indtog.”

    Det er danskernes eget problem, at de har fået muslimer på hjernen.
    Og stort set ikke kan debattere andet.

    Svar
  70. Af Jan Johansen

    -

    Du har jo forstået mit indlæg, Niels Peter Lemche. “Gud skabte ikke mennesket i sit billede, men vi skabte Gud i vores billede”.

    Svar
  71. Af Maria Due

    -

    Kære J Hanse n og andre, I skulle bare vide, hvor velkomne jeres venlige ord var forleden og netop den dag. Jeg blev både rørt og forlegen og vidste ikke, hvad jeg skulle skrive, men nu ved jeg det, og det var professor i filosofi ved Københavns Universitet Vincent Hendricks, der præsenterede det rette ord på et sølvfad i Deadline i aftes: borgerlig. Der var sat lang tid af til at diskutere “Matador” og denne gang med et panel af indvandrere eller efterkommere, der lagde ud med at præsentere sig som”brune”, hvilket var helt unødvendigt, og jeg ville ønske, at de holder op med. De var der for at gøre rede for holdninger og meninger, og deres hudfarve var uinteressant.

    Diskussionen var imidlertid både overraskende og særdeles interessant, og på et tidspunkt sagde Hendricks, at hans favorit på rollelisten i “Matador” er bankdirektør Varnæs, fordi han er så “borgerlig”. Det blev uddybet, og jeg kunne kun være enig, selv om jeg tidligere har kritiseret “bankdirektøren” for at være for veg. Hans gode sider lagde jeg mindre mærke til, fordi jeg voksede op med den slags mennesker, der hilser på alle, når de går på gaden osv. Det behøver man ikke at være bankdirektør for at gøre, ligesom det ikke er de nedladende spankulerende, de der altid maser på for at blive lagt mærke til, jeg har i tankerne.

    Den rigtige type borgerlige er der blevet langt færre af, men deres borgerlighed kan fortjene en genfødsel, og motionsløberne kunne jo fx igen begynde at hilse i skoven i stedet for at pruste, så at man hører dem, når de kommer oksende for at vinde over sig selv og andre i næste marathon. Hvor løbet end foregår, på arbejdspladsen, i familien, i selskabslivet, ja alle steder, hvor der “kæmpes”. .

    Borgerlighed er ikke politik og forbeholdt dem på højre side af midten, og det er efterhånden sådan, at den knap nok anes i de borgerlige regeringspartiers handlemåde. Der er heller ikke tale om nationalkonservatisme eller det, som jeg på Søren Pinds blog kalder den flade og golde nyrig-liberalisme. Det har derimod noget at gøre med selvrespekt og vilje til at omgås på en måde, som vi alle kan være tjente med. Det er der ingen af os, der altid lever op til, men vi kan i det mindste forsøge, for den tone, der i øjeblikket dominerer de sociale medier og mange andre steder er destruktiv og kommer ingen til gode. Det tog lang tid at opbygge vort nuværende samfund, og det er på aller højeste tid at passe bedre på det og den borgerlighed, der begyndte at udvikle sig i middelalderen, men som historieserien ikke gjorde noget ud af. Det gælder også indvandrerne, de skal hjælpe med at passe på samfundet, og maskinmester og forfatter Ahmad Mahmoud gør i dag et modigt og godt forsøg her i Berlingske. Mvh.

    Svar
  72. Af Maria Due

    -

    Indlæg i filteret.

    Svar
  73. Af Niels Peter Lemche

    -

    MARIA DUE, fint bidrag, og det var netop i et sådan miljø, jeg selv voksede op på Søllingsvej i Charlottenlund. Jeg ved ikke, hvad det var, der øderlagde det. Måske fjernsynets introduktion især efter fodbold VM i Sverige i 1958. Under udsendelserne sad alle vejens direktører og en grosser, der havde spillet målmand på HIKs førstehold i 1930erne — måske en enkelt landskamp — i midten. Høflighed og hygge, som du skriver. Så opgav man i løbet af 1960erne “De”-formen, og det var sket. De-formen beskyttede de svagere mod overgreb. Du-formen tillader, at man sviner hinanden til hemningsløst. Da jeg arbejdede på universitetet i Hamburg en stund midt i 1980erne, fandt jeg den samme høflighed. Boede privat hos min kollega i det semester, jeg var der. Vi spiste flere måltiden dagligt sammen, og der var aldrig tale om at forlade “De”-formen. Men gensidig respekt og venskab.

    Så godt gået!

    Svar
  74. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kære Sørine, du skal nok besøge dit filter.

    Svar
  75. Af Maria Due

    -

    Niels Peter Lemche.

    Ja høflighed, men hygge har jeg nu ikke skrevet om.

    Deadlines Matador-tema var delt op i afsnit, og borgerlighed blev først bragt på banen af professor Hendricks i det sidste, der havde overskriften ”Mere end hygge-tv?”. Det var da, han sagde, at han gerne ville slå et slag for de borgerlige dyder, og at der i en globaliseringstid er særligt hårdt brug for dem. De borgerlige dyder handler jo bl.a. om gode færdselsregler blandt mennesker, dvs. regler og normer. Hendricks nævnede, at en filminstruktør (tror jeg det var) havde fremhævet de borgerlige dyder som ”evigtgrønne”, fordi de udgør en kodeks, der skaber et neutralt rum, hvor mennesker kan udveksle synspunkter og tale på lige fod. Det synes jeg, var godt sagt, og det samme mener jeg, at brugen af De kan gøre, det er derfor, at jeg altid bruger De i breve til offentlige myndigheder.

    Det var 68’erne, der ville af med borgerligheden og have ”det arbejdende folks” normer i stedet. Men det var altid kunstigt, for det var ikke kun ”kapitalisterne”, der rettede sig efter den tids borgerlige etikette. Det gjorde de småhandlende, håndværkere og mange andre også. I midten af 60’erne gik danske mænd stadig med hat og lettede på den, når de passerede hinanden, det var almindelig høflighed og en måde at markere på, at man havde set hinanden. I slutningen af 1700-tallet gik de både med hat og våben, og bukkede – mere eller mindre oprigtigt ment – for hinanden. Det havde alt sammen noget med selvrespekt at gøre. Kvinderne nejede og signalerede dermed velopdragenhed.

    Det borgerlige var en del af den forfinelse i skik og brug, der udviklede sig med byernes opståen og den nye borgerstand, hvis forudsætning var bøndernes overskud og markedet. Alle efterlignede samfundets top, som i Danmark ikke var særlig forfinet men tilstrækkeligt til, at vi kunne begå os ude i verden. Erik af Pommeren havde fx som sin morfar Valdemar Atterdag fået en moderne fyrstelig opdragelse, og han var en flot fyr og elegant klædt og meget omsværmet, da han i nogle år opholdt sig i udlandet. Men siden sørøver og sikkert brutal. Middelaldermennesker magtede åbenbart at håndtere store modsætninger i deres sind sideløbende med en dyb tro på Gud.

    Svar
  76. Af Maria Due

    -

    Desværre indlæg i filteret.

    Svar
  77. Af Allan Hansen

    -

    @ Jesper Lund og dine kloge venner.
    En lille hilsen fra onkel Slør:

    ” I de sidste par århundreder er religiøse
    forestillinger blevet stærkt anfægtet.
    Ud fra videnskabelige og filosofiske begreber
    om rationalitet er det blevet en udbredt
    opfattelse, at det religiøse sprog, som det ytrer
    sig i myter, ritualer, salmer o.l..ikke bare
    er falsk, men ikke giver nogen mening overhovedet,,
    – Professor Sløk.

    Sorry.

    Svar
  78. Af Niels Peter Lemche

    -

    Joja Allan Hansen, men hvad siger Sløk derefter? Han var trods alt teolog, selv om han skiftede til filosofi. Og kunne det være, at kilder er hans “Det religiøse sprog”?

    Men du må gerne citere lidt mere af Sløk.

    Svar
  79. Af Niels Peter Lemche

    -

    MARIA DUE, du har kun delvis ret med hensyn til 1968erne. Jeg var meget tæt på det uden egentlig at tilhøre “oprørets” venstrefløj. Jeg sad som fagrådsformand i studenterrådet på Københavns Universitet det år, og i flere centrale udvalg i studenterrådet, så vi fik information om, hvad der var i vente en lille uge, før det løb af stablen “i studiegården”! 68erne var sådan set en mærkelig blandning af SF, venstresocialister og de rene kommunister, vel at mærke dem, der gik på barrikaderne. For os andre handlede det faktisk om elitens oprør, altså studenternes oprør, og husk hvor få der faktisk endnu i 1968 blev studenter. De var de privilegerede, der gjorde oprør — ikke mod borgerligheden — ikke på anden måde end, at børn gerne gør oprør mod forældrene, for de tilhørte jo selv borgerskabet — men mod autoriteterne, der dengang strittede imod enhver nytænkning. Og jeg kan love dig, at min generation på det plan lavede nærmest alting om . Derfor er vi bl.a. så uenige om, hvad historieforskning er. I den almindelige bevidsthed blev dette nødvendige opgør overskygget af de røjtråbende Marcuse-tilhængere med folk som Johannes Nymark i spidsen. Vi forsøgte at inddæmme dem, men lykkedes kun delvist dermed. Og hvis du ikke tror på det, så tænk på, hvem der var formand for studenterrådet på Københavns Universitet det år: Hans Christian Nissen, den senere direktør for Riget og generaldirektør for Danmarks Radio, en hård hund, hvis der har været nogen, og ikke det fjerneste “venstresocialistisk”.

    Men det kunne være et interessant job for en historiker at prøve at dekonstruere den sædvanlige fortælling om studenteroprøret. Alt for meget herom handler blot om de sædvanlige floskler om kommunister.

    Svar
  80. Af Maria Due

    -

    Allan. Apropos filosofi har dr, philos. Ejnar Fjerdingstad i dag et glimrende læserbrev i JP om de muslimske tørklæder. Det er et svar på et af de sædvanlige fra en yngre muslimsk kvinde, der ikke forstår, påstår hun, at folk lader sig ophidse over nogle få gram stof. Dertil svarer Fjerdingstad, at hvis en person tog et nazistisk armbind på og gav sig til at promenere på Nørrebrogade eller 1. maj i Fælledparken i nærheden af Enhedslistens stand, ville vedkommen være heldig, hvis reaktionen på de få gram stof kun blev en dragt prygl. 🙂

    Svar
  81. Af Allan Hansen

    -

    @ Kære Due
    Tak for tip – det vil jeg læse!
    Skal man være logget på ?

    See U. Professor Anti-islam!

    Svar
  82. Af J. Hanse n

    -

    AF MARIA DUE – 4. MAJ 2017 17:01

    Kære Marie Due.

    Tak i lige måde.
    Men jeg er vist ikke særlig borgerlig.
    Jo måske lidt.
    Dyderne på begge fløje kan man godt respektere.

    Svar
  83. Af Allan Hansen

    -

    @ Due.

    Jeg er til eksamen: efter 45 år med filosofien
    og mere en 30 års islamforskning.
    Nuvel, den meste helstøbte, og fornemste, saglige afhandling, om
    islams historiske udvikling (de første 600 år), vi har kendskab
    til i dag; finder vi hos den danske islamforsker – Professor
    Patricia Crone ( Gods Ruel: 2005 – nu på dansk 2015).
    Crone har styr på såvel arabisk, græsk. fransk og tysk etc.
    ( her kan man så få genopfrisket sine arabiske verber).
    Et lille mesterværk (450 sider), som imponerer, selv en
    gammel hårdkogt “islamofobi,, professor,,,,
    Den er usædvanlig velskrevet og veldokumenteret!
    Jeg har aldrig læst noget lignende, ( og det siger ikke så lidt)
    efter mere end 30 år ved skrivebordet – så tak til Crone!
    Det viser sig, at Crone har været meget produktiv, og
    har skrevet mere islamkritik end alle andre danske islamkritiker
    jeg har kendskab til (?).

    P.S: Crone beretter ikke om Muhammeds liv og Koranens
    tilblivelse, og det er (efter min mening) et genialt træk!

    Ses. A.Hansen

    Svar
  84. Af Maria Due

    -

    Her er et link, Allan.

    http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9558247/muslimer-burde-feje-for-egen-doer-foerst/

    Lemche, 68 var blot kulminationen på noget, der længe havde været undervejs og var tæt knyttet til forbedrede økonomiske forhold. Historikeren Bent Jensen skriver i sin erindringsbog om at komme fra beskedne kår og et missionsk miljø i Kjellerup og blive suget med i syndens sold på universitetet. Om det var Marx eller alkohol, der var Gud, er svært at afgøre. Han blev student i 1960.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info