Den mobile fortabelse

Af Sørine Gotfredsen 21

Alvoren er vist ved at gå op for de fleste. Vores evne til at samle tankerne og ofre hinanden opmærksomhed er under voldsomt pres, og store spørgsmål melder sig. For mobiltelefonens herredømme gennemsyrer vore liv, og den er med til både at blotlægge og præge menneskets indre. Det er efterhånden ret godt dokumenteret, at maskinen i hånden svækker vores koncentrationsevne og fornemmelse for omgivelserne, hvilket konfronterer os med den særlige form for afmagt, der er forbundet med at være dybt afhængig. TV 2 dokumenterede forleden, hvordan gymnasieelever bruger timevis af deres skoletid på Facebook, internet og computerspil, mens de naive lærere blot står og underviser ud i den blå luft. Det er virkelig forunderligt, at man så længe uden videre har antaget, at de unge kan administrere sig selv, og vi lærer for tiden, at det digitale syndefald er i fuld gang. Som altid i kølvandet på et syndefald skabes mulighed for at nå frem til ny indsigt.

Ikke mindst må vi spørge, hvad der sker med vores forhold til det nærmeste og følelsen af livsfylde, når man hvert øjeblik kan forsvinde ud i et abstrakt rum. Allerede i 1922 beskriver Henrik Pontoppidan i romanen “De dødes rige”, hvordan mennesket risikerer at fare vild i illusionen om nødvendigheden af at følge med i livets gang på den anden side af jordkloden. Balancen mellem det fjerne og det nære forrykkes, og Pontoppidan anede, at det moderne globalt sindede menneske kunne komme til at leve i en afstand til den fysiske virkelighed, der vil påvirke os dybt. Fordi det trækker mening ud af tilværelsen. I dag er vi nået derhen, hvor vi må spørge, om den digitale besættelse af menneskesindet også er med til at udhule det kristne krav om at elske sin næste. Dette kræver jo nemlig, at man er fuldt til stede her og nu og helt bogstaveligt har blikket rettet mod et menneske og ikke en maskine. Lektor i pædagogik, Carsten Hjorth Pedersen, har netop udgivet bogen “Skift Fokus”, hvori han argumenterer for, at kristendommen og næstekærlighedsbuddet skal tilbage i opdragelsen. Ikke blot som en kamp mod digitalt tyranni, men generelt. Barnet skal lære, at en højere myndighed kræver af os, at vi altid ser det andet menneske som et mål, og Pedersen opfordrer til en generobring af troen på det forpligtende nærvær, der aldrig før er blevet modsagt så voldsomt som i dag.

Således står det efterhånden meget klart, at der er brug for besindelse. Bogtitler som “Skift Fokus”, psykolog Svend Brinkmanns “Stå fast” og i al beskedenhed min egen “Løft blikket” indikerer, at der findes en rådvildhed, der skal tiltales. Det store spørgsmål er bare, hvad vi i sidste ende skal tiltales af. Vores egen fornuft og tænkeevne eller en guddommelig myndighed. Carsten Hjorth Pedersen og jeg selv holder på det sidste, og det digitale syndefald synes at støtte anskuelsen. For det afslører, at vi ikke er stærke nok til selv at holde blikket fast på den anden og det fælles, når fristelsen kalder. Denne har i moderne udgave ikke skikkelse af en slange, men af en maskine, hvilket dog ikke ændrer ved, at historien er den samme. Mennesket falder, fordi det er for svagt til at blive stående blot ved egen fornuft. Fortabelsens fortælling viser os det gang på gang, og lige nu skrives den i høj grad af mobiltelefonen.

21 kommentarer RSS

  1. Af J. Hans en

    -

    Sørine Godfredsen skriver:
    “I al beskedenhed min egen “Løft blikket”

    Sørine Godfredsen er ret beskeden.

    Hvad med denne kronik:
    https://www.b.dk/kronikker/lad-os-bruge-anders-breivik-rigtigt

  2. Af lisbeth sørensen

    -

    De nyeste digitale tiltag i USA drejer sig om at få alt digitaliseret. Og vi er der allerede, Der spioneres på os via vores mobil, TV, kredit kort, og snart den elektriske el kedel, lys og varme. Vi kan digitalt i nærmest fremtid frasorteres vores demokratiske rettigheder via et click fra en borgerlig ejer plutokrat i administrationen. FX tillader den højreradikale støving kun ytringsfrihed fra falske KO, (kim p olsen) mv. allerede..

    “den digitale besættelse af menneskesindet også er med til at udhule det kristne krav om at elske sin næste. Dette kræver jo nemlig, at man er fuldt til stede her og nu”

    Du forveksler kristendommen med Buddhismen her. Kristendommen lever af gamle forældet dyder, og ikke i nuet..Buddhismen gør mestendels,lever i nuet, og tænker i nuet. Kristendommen er rent hykleri over for buddhismen.

    “. Barnet skal lære, at en højere myndighed kræver af os, at vi altid ser det andet menneske som et mål”

    Dette gør kristendommen da allerede? Mennesket er mål til at vildlede og misbrug i kristendommen fra ejeren, Islam, Jødedommen ligeledes? Det drejer sig om kontrol, og en ukritisk, udemokratisk befolkning. Religion har aldrig været demokratisk, ej interesseret sig for demokrati og dens rettigheder.

    Kristendommen er rent ondskab mod folket, og deres interesser..Det er elitens redskab for at misbruge folket.

  3. Af Lisbeth sørensen

    -

    Indlæg i fire versioner, det første er nogenlunde læseligt?

  4. Af J. Hans en

    -

    Desværre Berlingske.
    Flygtninge krisen og immigrant krisen skyldes Vestens vanvittige krige.
    Vi har selv bedt om problemerne.
    Desværre gentlemen.
    Den første ting vi må gøre.
    Stands de vanvittige krige.
    Betal ved kasse A hvad angår vores ødelæggelser.

  5. Af J. Hanse n

    -

    Sørine Godfredsen.
    Skrevet af en af dine tidligere kollegaer:

    Jeg lægges i jorden i hvide lin
    Og gemmes i graven i sorte skrin
    Mit øje er brustent, min læbe er blå,
    I mærke det alle, som se derpå.

    Jeg tænkte langt, kom stakket afsted,
    Se, hvor døden har slaget mig ned!
    I verdens lyst gjorde jeg mig glad,
    I jorden gives jeg orme til mad.

    Dine synder er mange og store for gud,
    Så ofte haver du brudt hans bud.
    Det må vel være en hjertens nød.
    Du har ej venner når du er død.

    Til dommen skulle vi alle opstå,
    For dommerens stol skulle vi fremgå,
    Da må det frem, hvad du haver gjort,
    Hvad du har brudt, både lidt og stort.

    Her hjælper ej gave, ej herre bøn,
    Men du får da den rette løn,
    Dig skjuler ej hule, ej tårn, ej mur,
    Du arme usselige kreatur.

  6. Af Kim Olsen

    -

    Hansen
    Ingen er vel i tvivl om, at vi skal tage imod ægte flygtninge fra de muslimske borgerkrige i Mellemøsten.
    Nigeria, Ghana og Elfenbenskysten ligger ikke i Mellemøsten, og det er der langt hovedparten af migranterne kommer fra.
    Skal vi også tage imod dem? Og hvad skulle de bidrage med? Vi er selvforsynende med flaskesamlere og tiggere i EU, så der er ikke behov for flere

  7. Af jørgen olesen

    -

    Samfundet bliver mere og mere skørt for hver dag. Det med overdreven brug af snartphones og ipads mv. er blot en lille del af den åndsformørkelse der er kommet over os. En politik der vil destruere og udslette det Danmark vi kender, og som vil sende millioner af danskere ud i elendighed og fortvivlelse samt massedød, er i fuld gang. Men flertallet forstår det ikke, og næsten alle blogdebatter forringes/ødelægges af debatsabotører, tågehorn, støjsendere og bloggere med rotter på loftet.

  8. Af Lisbeth sørensen

    -

    ” En politik der vil destruere og udslette det Danmark vi kender, og som vil sende millioner af danskere ud i elendighed og fortvivlelse samt massedød, er i fuld gang.”

    Preb.en….Massedøden er borgerlig skabt. Hvis du er imod denne må du stemme rødt..

    S-DF regeringen rummer perspektiver og skal afprøves..Endnu en R ledet regering vil kun skabe mindre alternativ til et bedre Danmark. Den blå gøgeunge skal for en gang og altid retur i blå blok..

  9. Af Peter Nielsen

    -

    Der er ikke noget i vejen med Sørines oplæg, der rammer ned i et hurtigt voksende mentalt problem, som kun få i vort digitaliserede samfund kan sige sig fri for at have lod og del i.

    Kommentatorsporet kører derimod i den sædvanlige uinteressante og ubegavede rille: Mig god, du Hi tl er. Måske er det bare en robot, der skriver de fleste kommentarer, der alene synes programmerede til at lægge debatten død. Hvem ønsker det?

  10. Af Arvid Holm

    -

    “Det store spørgsmål er bare, hvad vi i sidste ende skal tiltales af. Vores egen fornuft og tænkeevne eller en guddommelig myndighed.”
    I Bibelen findes opskriften på fred og ro i det sekulære samfund: Giv Gud, hvad Guds er – og giv kejseren, hvad kejserens er – i den rækkefølge.
    Så vi skal først og fremmest lystre loven, som den lovgivende myndighed (f.eks en kejser eller et demokrati) har besluttet.
    Dette gælder for alle mennesker, hvad enten deres overbevisninger er religiøse eller ej.
    Når alle har samme opfattelse af rigtigt og forkert, undgås mange konflikter.

  11. Af r. vangkilde

    -

    ELLER- ELLER, – mener Sørine den mobile gudstjeneste, og en borger service til de ikke mobile,
    som er fastlåst i hjemmet af sygdom og handicap. DE UDADVENTE præster burde måske være
    lidt mere åbne om de kristne budskaber på SMS.

  12. Af Den mobile fortabelse

    -

    […] Sørine Gotfredsen mener, at der er behov for besindelse, fordi mobiltelefoner og sociale medier i stigende grad lægger beslag på vores opmærksomhed og fjerne vores fokus på det, vi rettelig burde have vores opmærksomhed forankret i: det nære. Fortabelsen i cyberspace og er udtryk for en rådvildhed, der skal tiltales og ledes tilbage til den nære virkelighed, vi står midt i og overfor. Læs hele indlægget her: […]

  13. Af P Christensen

    -

    Det er jo det markante ved “debil-telefonen” og internettet – globaliseringen.
    Budskaber om stort og småt spredes lynhurtigt.
    F.eks er det forlængst rygtedes, at Europa ledes af venstreradikale vatnisser
    der giver immigranter fri adgang til livsvarige goder,
    betalt af samfundets middel- og bundklasser.
    Eliten selv har garderet sig i skattely, så de intet negativt mærker.

  14. Af Lisbeth sørensen

    -

    “Af Arvid Holm – 26. juni 2017 02:39
    “Det store spørgsmål er bare, hvad vi i sidste ende skal tiltales af. Vores egen fornuft og tænkeevne eller en guddommelig myndighed.””

    Vores egen fornuft, demokrati..Så afgjort ikke religion..Spørgsmålet her drejer sig om at vi nærmer os et plutokrati-som om vi ikke altid har været det- og aldrig har kendt andet end den nuværende store ulighed hvor top 10% ejer 75% af alle værdier og resten 25, -80% kun 13%…Det er fakta..

    I gamle dage var det endnu værre..

    Kun socialisme har værdi for -90%…Problemet et at vi har en så indoktrineret og dum befolkning, at de ikke fatter hvor de tilhører, da de er forholdsvis rigere end i forgårs..

    Men problemet er her ikke blot om rigdom fordeling, men om hele verdens fremtid. I fremtiden vil man se tilbage på det afstumpet 1984 samfund det meste af verden lever under, og vi lidt bedre….Jeg tror at samfunden vil blive bedre..Derfor gider jeg overhovedet at skrive i denne avis.. Vi skal hjælpe alle vores medmennesker videre..Ingen er så stor som deres næste,,,Eneste kristen budskab-kopieret fra budhismen mv.-jeg gider tage med mig..

  15. Af Lisbeth sørensen

    -

    “F.eks er det forlængst rygtedes, at Europa ledes af venstreradikale vatnisser
    der giver immigranter fri adgang til livsvarige goder,”
    PC

    Rent løgn og bedrag som altid fra PC

    Under vko mere end fordoblet indvandringen pr. år, samme nu under den seneste regering med ikke mindre end 200.000 nye indvandrer på 2 og lidt år, eller ihvertfald registreret ift. DST.. Schluter startede det..

    PC må stoppe sin V propaganda..Selv DF stemmende, som du forsøger at overbevise jer , køber ikke din løgne mere..

    Rummer S-DF nye muligheder? Ja , intet kan tabes via forsøget som set hvad sker med borgerlig “stram indvandringspolitik”..

    Du lyver og bedrager i hvert eneste indlæg du skriver pc..

  16. Af Lisbeth sørensen

    -

    “F.eks er det forlængst rygtedes, at Europa ledes af venstreradikale vatnisser
    der giver immigranter fri adgang til livsvarige goder,”
    PC

    Rent lø gn og bed rag som altid fra PC

    Under vko mere end fordoblet indvandringen pr. år, samme nu under den seneste regering med ikke mindre end 200.000 nye indvandrer på 2 og lidt år, eller ihvertfald registreret ift. DST.. Schluter startede det..

    PC må stoppe sin V propaganda..Selv DF stemmende, som du forsøger at overbevise jer , køber ikke din løgne mere..

    Rummer S-DF nye muligheder? Ja , intet kan tabes via forsøget som set hvad sker med borgerlig “stram indvandringspolitik”..

    Du ly ver og bedr ager i hvert eneste indlæg du skriver pc..

  17. Af M Jørgensen

    -

    Jeg kan kun give Sørinne ret det er på tide at stoppe op, og sige til os selv ,hvorfor bærer vi på dette “kors” der aldrig giver os ro.
    Alt for mange har “glemt” at den bedste måde at nå og forstå hindanden på , er via den personlige mundtlige samtale, hvor både øjne og kropssprog giver deres del af samtalen .
    Hvor tit oplever man ikke at blive afbrudt med ordene , jeg er lige nødt til at svare på dette , når mobiltelefonen gør krav på opmærksomhed her og nu.
    Så helt klart ja til at det er på tide at vi som mennesker tager magten tilbage og frigør os fra det digitale tyrrani.

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Fri os for mere religion – de hellige er som altid sagt: de værste.

    Kynikere, sadister mm – fordi de altid skal ses at være så påtaget flinke, hvad de ikke er, så det skal ud mellem sidebenene på en el anden måde.

    Det er forældres opgave at give deres børn kærlighed og omsorg, så de kan videregive sådant. Ikke en eller anden påstået ‘ånd’.

    Om ikke alt, så meget af alt det, de forsager , er: Selve livet.

    Derfor giver det digitale liv mere, som folk kan finde behag i – omend ikke altid for det gode og bedste; men dog noget – og det kan kirken ikke stille noget op imod for de fleste, da det er varm luft og tågesnak.

  19. Af P Christensen

    -

    “Lisbeth Sørensen”
    Partiet Venstre hører også blandt de venstreradikale vatnisser.
    Venstre og Radikale V. har mange fælles samfundsundergravende ideer.
    Social dumping og masseimport af sociale klienter er flere eksempler

  20. Af Lisbeth sørensen

    -

    At fortabe sig i mobilen-internettet, selvom fakenews, er vel lidt bedre end at gøre det i en sort bog og aldrig læse,lærer andet, eller leve udfra andet?

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg kan anbefale den svenske Oscar-nominerede film fra 2004:

    “Som i himlen” – den viser, hvad mange generationer tidlligere har oplevet i forh til den kristendom.

    Ligegyldigt – men så ensporet, at den kan ses som udtryk for andre religiøse og/eller ligfrem politiske holdninger, der knuger mennesker og gør dem til vrag, hvis de ikke naturligt strikker imod sådant.

    Ligedan med Ingmar Bergmans: “Fanny og Alexander”.

    Man skal være godt tykhovedet for ikke at fatte noget. Også som indvandrer! – men den slags kultur beflitter de sig sjældnere med, altså vores – selv om de bor her.

Kommentarer er lukket.