Mangfoldighedens tyranni

Af Sørine Gotfredsen 100

Melodi Grand Prix er et fænomen, der har forandret sig voldsomt gennem årene. Både tøjet, musikstilen, støjniveauet og adfærden på scenen har gennemgået en markant udvikling, men ét bestemt træk træder særligt frem. Nemlig den dominans, som det homoseksuelle miljø efterhånden har tilkæmpet sig. Melodi Grand Prix`et fremstår i høj grad i dag som en manifestation af denne minoritets kamp for berettigelse og udfoldelse, hvilket i de forgangne dage er blevet understreget i København. Ikke kun i kraft af de mange homoseksuelle, der strømmede til byen, men også gennem den massive markedsføring af Danmark som et land af mangfoldighed og tolerance, hvor rettighedstænkning og dyrkelse af minoriteter og i dén grad har slået rod.

Tag nu ikke fejl at mit ærinde. Der er stor grund til at glæde sig over muligheden for her til lands at kunne være sig selv i fred, og tolerancen skal naturligvis forsvares. Men vi må ikke blive blinde for, at minoritetsideologien kan udvikle sig til en ny undertrykkende kraft. For én ting er, at Melodi Grand Prix-festen synes en anelse kuppet af homoseksuelle interesser. Noget andet er den magtudøvelse, der for eksempel udfoldes, når et hjørne af Rådhuspladsen omdøbes til Regnbuepladsen, hvorefter en bankrådsformand brokker sig over at have mistet sin fornemme adresse og af LGTB-bevægelsen (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle) stemples som homofob.

En lignende usympatisk mentalitet afslørede sig på pudsig vis i den første Grand Prix-semifinale, hvor værtinde Lise Rønne udbrød, at her er enhver velkommen, præcis som man er. Hvorpå publikum buhede de russiske sangerinder ned fra scenen, idet nogen åbenbart er mere velkommen end andre. Både LGTB-bevægelsen og Melodi Grand Prix`et repræsenterer i dag tendenser til en nådesløs politisk korrekt tænkning og deraf følgende fordømmelse. Du har nemlig ikke ubetinget lov til at være her, præcis som du er. Du har først og fremmest lov til at være her præcis som den, mangfoldighedens tyranni mener, at du skal være.

Om det var Ruslands rolle i Ukraine eller landets syn på homoseksuelle, der skabte vrede blandt MGP-tilskuerne er uvist. Men sikkert er det til gengæld, at ikke alle russere bryder sig om det Melodi Grand Prix, der nemlig også kan ses som billedet på et vist europæisk forfald. Visse russiske politikere ser som bekendt i fænomenet spor af det dekadente, og det er interessant at få vesteuropæisk kultur beskrevet gennem et land, der ifølge lektor og kender af russisk ortodoks kultur, Karsten Fledelius, opretholder et væsentligt højere dannelsesniveau end vi selv. I Rusland holder man blandt visse mere fast i betydningen af litteratur, kristendom og filosofi som base for folkets identitet, og efter endnu et Melodi Grand Prix lærer vi, at nogen finder denne fest både vulgær og åndløs. I den tankegang ses det således ikke som et fremskridt blot at dyrke den homoseksuelle som idealindividet, der går forrest i kompromisløs realisering af egen natur. Lige så vel kan det ses som en uheldig ophøjelse generelt af den enkeltes narcissistiske følelsesliv.

Det internationale Melodi Grand Prix sætter ofte mange tanker i gang, og efter endnu en version, hvor ”Good evening Europe” i dag mere lyder som et nødråb end som en varm velkomst, må man til en vis grad overveje, om vi mon bevæger os i den rigtige retning. Om der mon er noget galt i en kultur, der mere og mere ophøjer den enkeltes ret til at skrige sit følelsesliv og sin seksualitet så højlydt ud i verden, at det fejer alt andet til side. Og om der er noget galt, når nye fordømmende kræfter fortæller os, at friheden til at være netop den man er, først og fremmest gælder dem, der er det på den rigtige måde.

100 kommentarer RSS

  1. Af Henning Svendsen

    -

    :Her er enhver velkommen som man er:-ja denne bemærkning var selvfølgelig henvendt til den russiske trup hvorefter et medbragt hylekor går i gang .
    I et normalt land var de blevet udvist af en kontrollør- ikke fordi deres råb er en stor forbrydelse men bare almindelig høflighed over et arrangement der koster det hvide ud af øjnene og som skulle markedsføre Danmark over hele kloden.

  2. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    S.G. – Tak for et rigtigt godt indlæg, der klart beskriver den politisk korrekte klasses bastante provokationer af den brede befolkning, der ikke ønsker at favoriserer homoseksuel ad-
    færd ( = ca. 8% af befolkningen )igen og igen.
    Jeg har intet imod homoseksuel adfærd – blot den ikke provokere og fremstiler sig selv, som den, politisk korrekte, retfærdige sandhed, alle vi andre skal “ligge på maven for”.
    Det er også ganske uacceptabelt, at der bues af to russiske piger der pænt fremføre en dejlig melodi- dermed er Grand Prix jo – i lighed med OL og andre lignende sportsbegivenheder – blevet reduceret til propagandacentral for et abnormt seksuelt adfærdsmønster samt det, til enhver tid, herskende politiske “indeks” – det er vi mange, der gerne vil have os frabedt – vi andre= ca. 92% af befolkningerne provokere jo ikke, til daglig, på gader og stræder med en ekstrem seksuel adfærd – det virker kvalmende og direkte provokerende på vore omgivelser.
    Den vestlige verdens samlede befolkning ( Sydamerika ikke medregnet, eftersom tvivlsomt om dette kontinent kan benævnes som decideret tilhørende den vestlige verden, mener jeg ) udgør mindre end 1 milliard mennesker – alle de andre” udgør snart ca. 6 milliarder og alle de andre”, synes ikke om bastante seksuelle provokationer. Det giver bagslag.
    “Alle de andre” ser en klar vestlig dekadence som udtryk for en samfundsmoral i frit fald og det har de ganske ret i…………………….ikke sandt..?

  3. Af Anders k

    -

    Nej Sørine,

    Der er stor forkel på, om man mener, alle skal have lov til at være, som de er, og så at tage afstand fra mennesker der ikke mener, at man skal have lov til at være, som man er.

    Mangfoldighedens kultur er lige netop mangfoldighed, hvor du som kristen (???) kan være som du er.

    ….Og give plads og føle overskud til at andre mennesker kan være, som de er.

    At give plads til at for eksempel homoseksuelle (hvis de har lyst til det) kan samles omkring melodi grandprix .

    Hvorfor ikke?

    ‘Den enkelte i et demokratisk samfund skal selvfølgelig have muligheden for at kunne udvikle sig som vedkommende har lyst til.

    At man så ikke passer ind i dine normbegreber, kan du da lige så tosset du vil kalde for narcissistisk. Det er du velkommen til.

    For mange mennesker vil det være sådan, at man tænker, du går i for små sko, hvor der ikke er overskud til at tage verdens mangfoldighed til sig.

    Et humanistisk projekt er blandt andet, at det giver en muligheden for at ytre sig på forskellig vis, når man ønsker at tage afstand fra mennesker, der IKKE ønsker, at der skal være en mulighed for at være anderledes. På den ene eller anden måde.

    Sørine. Luk dit hjerte op og luk verdens mangfoldighed ind og start med at kæmpe for denne mangfoldighedens mulighed for udfoldelse i stedet for at ende som en sur gnaven præst.

  4. Af Ole Hansen

    -

    Kritikken af udviklingen i melodi-halløjet er berettiget. Bøsserne og de lesbiske osv. og lignende udgør vel 1 til 2 procent af befolkningen, men vi er nået til at denne minoritet sammen med DR og visse medier nærmest tyranniserer majoriteten.

    Den skæggede dame fra cirkus forsøges nu gjort til forbillede for ungdommen. Men der er overhovedet ingen fornuftig grund til at temmelig sære minoriteter skal have lov til at pådutte og påtvinge alle andre deres noget forkvaklede opfattelse af hvad der er fint, normalt og helt i orden.

    I Rusland forsvarer man de sunde, naturlige og traditionelle familie-værdier, og betragter med væmmelse den vestlige degeneration og dekadence. Og også her i Vesten er der mange der er trætte af DRs og andre mediers ustandselige og provokerende reklamer for den levevis der fordømmes utvetydigt i bibelen, og som har medført diverse sygdoms- epidemier.

    Europa begynder at minde om Romerrigets fald.

    Det er nok især de radiGALE der glæder sig over denne udvikling. Dette rødfascistiske parti har jo lagt sig i spidsen for at håne og hetze familierne, forældrene, kirken og ægteskabet. Bare indenfor det sidste år har partiet været i gang med adskellige angreb på familiemønstret og folkekirken, og partiet søger konstant at undergrave hjemmets fred og familiernes sammenhold. Sidst med lovforslag som muligvis er “politisk korrekte”, men som indeholder indtil flere perverse elementer.

    Der er iflg. pressen brugt 253 millioner kr. på dette larmende og kulørte stævne der er glemt igen om et par dage. At nogle bøsser har fået noget ekstra opmærksomhed en dag eller to, var det virkelig så mange skattekroner værd. Havde det ikke været bedre at bruge pengene på de arbejdsløse, de syge eller de hjemløse?

  5. Af Nanna Tidogtendens

    -

    Jeg nød at se Melodi Grand Prix og bemærkede knap nok disse buh-råb. Men jeg synes jeg mærkede en lille usikkerhed hos de to russiske sangerinder i finalen, som ikke var der første gang. Jeg tolker det som en effekt af den chikane, de har oplevet. Det gik ud over deres kunstneriske præstation.

    Jeg mener at man skal holde fast i at det er en sangkonkurrence og slå hårdt ned på ethvert forsøg til at gøre det til en politisk manifestation. De tilskuere, som kom med grimme tilråb, burde have været bortvist. Her svigtede ledelsen.

    Men bortset fra dette, gjorde DR et fremragende arbejde. Det viser, at når de virkelig vil levere noget godt, så kan de også.

    Desværre faldt niveauet umiddelbart efter finalen i den udsendelse, som blev vist på DR3. Her var man nede på DR2-satireniveauet i måden, man interviewede de græske og de hollandske gæster, som dog tog tåbelige påfund som at få foræret en flaske dansk sovsekulør forbavsende og beundringsværdigt pænt.

  6. Af Maria Due

    -

    Du er modig, og du er ikke alene med din holdning. Den pibler frem, lidt forsigtigt og diskret, men den er der.

    Så lad os lige slå fast, at Thomas Neuwirths stemme er god, se fx Den korte avis, hvor han synger som en mand og er langt bedre. Men som ikon for en bedre fremtid dur han ikke, medmindre man dyrker det underlødige og vulgære, som han har valgt at indbygge i sit kunstnernavn.

    Concha betyder på spansk muslingeskal, og en muslingeskal er et gammelt og velkendt symbol for de kvindelige kønsorganer. Se fx Den Store Danske Encyklopædi. I diminutivet Conchita, når vi altså frem til en diminutiv vagina. Hvorimod wurst, trækker os ned på rendestensplan. Ellers altid politisk korrekte “The Guardian” omdøber da også vindersangen til “Rise as a penis”, for der er ingen grund til at lefle for vulgariteter og at lade, som der er store ting på spil for menneskeheden.

    Den russiske sang udsendte helt andre ønsker og blev boohet ud af et uopdragent og/eller stupidt publikum. Vi ser to skikkelser, der er meget ens og i starten flettet ind i hinanden. På et tidspunkt skilles de og afbalancerer hinanden på et vippebræt. Begge står med en symbolsk fakkel hævet over hovedet og ligner Frihedsgudinden. Om det var Moder Rusland, der var flettet ind i Ukraine, før de gik hver til sit og tippede hinanden op og ned, eller det var Rusland og den vestlige verden, kan man vælge frit. Men budskabet var fred og fordragelighed, og det blev boohet ud.

    Der er da også kommentatorer i udenlandske medier, der spår, at dette show var optakten til Tredje Verdenskrig, og der var ganske rigtigt noget “Cabaret” over det hele, hvis man skal bedømme det ud fra avisomtalen (jeg så ikke ,eurovisionsudsendelsen). I Berlingske har man fx kunnet læse, at for de homoseksuelle m.fl. er grandprixet det samme, som juleaften er for os andre, fordi de er “festaber”. Heldigvis risikerer de ikke at blive anklaget og dømt for racisme.

    I dette tilfælde en “juleaften” med en særpræget julemand og jomfrufødsel vi jeg tillade mig at tilføje, og hvis de homoseksuelle m.m. virkelig har det sådan med den sangkonkurrence, der ikke mere er europæisk, synes jeg, at de skal få lov at eje den og fuldt ud gøre den til deres og det, som de ønsker. De er jo ustoppelige, siger årets vinder.

  7. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Husk at bære mørke solbriller i regnvejr, Sørine Godtfredsen. Det kunne være, at du kom for skade at få øje på en regnbue.

    Jeg synes den rigtige sang vandt i Eurovisionen, selv om hollænderne også bragte en rigtig flot sang.

    Men jeg kunne godt have undværet den skammelige behandling af de russiske deltagere.

  8. Af r. vangkilde

    -

    Homoseksualitet er ikke mangfoldig!
    – når det udtrykkes som en personlighed, og derfor ikke et åbent fællesskab ELLER , kærligheden er imellem to mennesker, som dyrkes i
    private atmosfære ! Modsat mangfoldigheden i demokrati eller kirke.
    Melodi Grand Prix er en musik konkurrence på kreativitet og fantasi. (mang-folkeligheden, eller forskelligheden).

  9. Af Ole Hansen

    -

    Hvis vi endelig skal betragte denne egentlig ret afsporede og indholdstomme sang-konkurrence som optakt til nogetsomhelst, eller sammenligne den med tredivernes revyer og cabaretter, så er den nok snarere et forvarsel om “aftenlandenes undergang” i en stor europæisk borgerkrig, der kan opstå som følge af masseindvandringen fra Afrika, Mellemøsten og Asien. En indvandring som er på vej til at presse europæerne op i et hjørne, som de ikke kan undslippe fra, og hvor de må vælge mellem at blive mast flade eller halshugget………. eller at slå igen.

    Det kan selvfølgelig også være at vor civilisations undergang kommer via etableringen af en ny “Sovjet-union”, bare rykket 1000 km fra Moskva til Bruxelles og Strassbourg.

    Men en borgerkrig er allerede så småt gået i gang i Grækenland, Spanien, Frankrig og Sverige…………. og i Tyskland er der udkommet en bog der advarer om at Tyskland er ved at afskaffe sig selv.

    Læs selv diverse net-aviser der ikke lægger fingrene i mellem.

    Betragter vi vores eget land Danmark, kan de der ønsker at se virkeligheden, vel også se at regeringens politik er så kommunistisk, menneskefjendsk og infam, at der er tale om en slags organiseret politisk vanvid.

    Den samlede S og R politik er en tidsindstillet kæmpebombe under det danske folks økonomi, velfærd, kultur, tryghed og fremtid. Intet mindre, og man må håbe at begge partier bliver sat uden for indflydelse fra næste valg og 100 år frem.

  10. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Der har været mindst to interviews med Vitalij Milonov i danske medier i de senere måneder:

    – Tinne Hjersing Knudsen, Politiken 23. februar 2014
    – Andrej Kazankov, Information 3. maj 2014

    Jeg synes ikke, at det er relevant at referere til Vitalij Milonov i en internt dansk og vesteuropæisk debat om homoseksuelles rettigheder og de homoseksuelles politiske “stil”. Milonov taler inden for en russisk kontekst, fra et russisk perspektiv, og på russiske og østeuropæiske forudsætninger.

    I interviewsene gør Milonov det klart, at han er træt af, at vesteuropæiske journalister kommer og kræver ham moralsk til regnskab for de homoseksuelles vilkår i Rusland. Hvis vi nu skal til at inddrage Milonov i en rent intern dansk debat om homoseksuelles vilkår her til lands, kommer vi uvægerligt til at gøre dét igen: kræve ham moralsk til regnskab – og endda uden at manden har mulighed for at svare for sig. Hans synspunkter kommer til at fremstå groteske i den dansk sammenhæng, fordi de er fejlplacerede dér.

    Man kan så vende spørgsmålet rundt – har vi fra vestens side ret eller pligt til at blande os i, hvordan de homoseksuelle har det i Rusland? Problemet er det samme igen, blot med modsat fortegn: vores synspunkter er hentede fra en vesteuropæisk kontekst, og synspunkterne kommer derfor til at tage sig underlige ud, når de omplantes uændrede til et land, hvor grundpræmisserne er ganske anderledes.

    På grund af Ukraine-krisen blev Rusland suspenderet fra Europarådet i april og resten af året ud. Vi har stødt russerne ud og overladt dem til sig selv, med alt hvad det indebærer. Vi forlanger fra Vestens side, at Rusland skal blande sig uden om Ukraines indre anliggender. Det må gælde begge veje, hvis det skal være troværdigt.

    Så jeg synes, at referencen til Vitalij Milonov er fejlanbragt i en dansk kontekst, og jeg er på ingen måde overbevist om, at han selv bryder sig om den.

    Og omkring Eurovisionen endnu en gang: Det er dybt trist, at det følgende skal stå i skyggen af den skammelige og uretfærdige behandling af de begavede og sympatiske russiske piger i konkurrencen, men jeg vil alligevel fremhæve det:

    Conchis sejr var fortjent, og sejren sender et vigtigt og smukt budskab til homo- og transseksuelle i hele Europa om, at samfundet ikke længere lægger dem for had.

    Hører man sangen i radioen uden billeder, tror man, at det er en biologisk født kvinde der synger. Mange mand-til kvinde transseksuelle lider under, at de fysiologisk ikke kan ændre stemmen, uanset hvor meget de forsøger at tillære kvindelig stemmeføring, bliver de ved med at lyde som mænd, selv når de i øvrigt ligner biologisk fødte kvinder til forveksling. Det er også budskabet fra Conchis sejr til dem: det er virkelig muligt at nå målet, de skal ikke fortvivle og opgive på halvvejen, selv når det virker helt håbløst, men de skal hænge i med det hårde arbejde for at lære at lyde som kvinder. Der er lys for enden af tunnelen.

  11. Af Troels Toftkær

    -

    Er det ikke lidt bagvendt, at kalde mangfoldighed for diktatur? Er det modsatte af mangfoldighed ikke ensretning?

  12. Af h pedersen

    -

    en ting er, at Gotfredsen ikke bryder sig om melodigrandprixets udvikling , hun er i sin fulde ret til at argumentere, som hun gør. MEN der hvor filmen knækker i min optik er, når hun sympatiserer med Milomov, arkitekten bag Ruslands homofobiske lovgivning, og endvidere påstår, at Rusland opretholder ‘et væsentligt højere dannelsesniveau end vi selv’ …
    Gotfredsen, vi taler om et diktatur, der afliver kritiske journalister, jagter og ydmyger homo’er, truer nabolande og ikke mindst er ledet af en mand, der har udtalt, at den største katastrofe i det 20. århundrede var Sovjetunionens opløsning …

    jeg ved selvfølgelig ikke, om bloggeren selv har mødt Milomov; Stephen Fry har – se her:
    http://m.youtube.com/watch?sns=em&v=HtCx45DE3QM

  13. Af Troels Mortensen

    -

    Jeg synes, den vigtigste pointe i det her er formuleret fint af Anders K. i en tidligere kommentar:

    “Der er stor forkel på, om man mener, alle skal have lov til at være, som de er, og så at tage afstand fra mennesker, der ikke mener, at man skal have lov til at være, som man er.”

    Vi på venstrefløjen råber ofte højt om retfærdighed og tolerance men kritiseres lige så tit for at være dobbeltmoralske i forbindelse hermed. Efter sigende omfavner vi kun dem med samme holdninger som os selv. Personligt kan jeg slet ikke forstå kritikken, for jeg er fuldstændig ligeglad med, hvordan folk vil præsentere dem selv, hvad de går op i, det de stræber efter, dem de elsker osv. Der er først et problem, hvis nogen forsøger at indskrænke disse rettigheder for andre – og dem, der forsøger på dette skal ikke mødes med tolerance og forståelse.

  14. Af Arvid Holm

    -

    Menneskerettighederne har ikke uomtvistelig status.
    De implementeres intetsteds ukritisk i lovgivningen.
    Derimod doseres de indenfor lovens rammer, der begrænser al frihed og alle rettigheder.
    Den enes frihed kan jo blive den andens tvang, ligesom den enes ret kan blive den andens pligt.
    Nogle seksuelle minoriteter beskyttes som harmløse, da de man forudsætter frivillig deltagelse og medfødt tilbøjelighed.
    Andre forbydes som skadelige, da man frygter tvang og tillært tilbøjelighed.
    I mange vestlige lande vægtes homoseksualitet på det grundlag som harmløs, medens pædofili fordømmes.
    Andre kulturer kan dog have den opfattelse, at også homoseksualitet kan udbredes ved tvang og tillært tilbøjelighed?
    På det grundlag fordømmer de homoseksualitet, ligesom Vesten fordømmer pædofili?
    Når idealer må betinges af fornuften, burde fornuften erstatte idealet.

  15. Af J Hertz

    -

    Hvor er det præcist at majoriteten (her mener du vel den seksuelle majoritet; de heteroseksuelle) bliver tyranniseret af DR og de efter din egen påstand 1-2% af befolkningen der har en anden seksuel observans?

    Vi er efterhånden nået til et punkt i Danmarkshistorien, hvor der er lige rettigheder uanset seksualitet. At andre mennesker kan blive enige om hvordan de vil indrette sig i deres private liv, er ikke din sag. Conchita er et forbillede i bred forstand. Hun viser, at man kan vinde anderkendelse, selvom man er åbenlyst anderledes end flertallet. Alt imens visse lande protesterede, og ville udøve censur. Alene fordi det er en mand i dametøj. Tænk, at man kan hidse sig op!

    I Rusland udnytter den politik herskende elite befolkningens religiøsitet til at fordømme homoseksualitet, ren populisme. Og nej, det er ikke sundt at opbygge et samfund, hvor konformiteten hersker; hvor der ikke er plads til armbevægelser, udfordring af det etablerede, hvor mennesker lever i frygt og i depression. Det er fuldstændig naturligt at være homoseksuel; homoseksualitet observeres blandt talrige dyrearter – men i øvrigt anderkender jeg ikke at naturlighed i sig selv er et argument – i et postmodernistisk samfund omgiver vi os med talrige elementer der ikke har den fjerneste ane af naturlighed; afskaf f.eks. da det meste af lægevidenskaben. Og tradition har i sig selv heller ingen værdi, og er da heller ikke et argument; i århundreder brændte man kvinder på bålet som hekse. Den tradition har vi lagt bag os.

    Når nogle minoriteter får lige rettigheder, betyder det ikke at majoriteten ikke kan leve som de altid har gjort. Det er en eklatant misforståelse, og enormt skræmmende, at du oplever dette som hån og hetz.

    Og pak din tusinde år gamle bog sammen.

  16. Af Fritz Long

    -

    Citat Sørine G.: “Men vi må ikke blive blinde for, at minoritetsideologien kan udvikle sig til en ny undertrykkende kraft. Melodi Grand Prix-festen synes en anelse kuppet af homoseksuelle interesser”

    I al den tid jeg og de seneste generationer kan huske har heteroseksualitetens undertrykkelse været så institutionaliseret og indfarvet i vores kultur på alle planer, at ingen har sat spørgsmålstegn ved det – for sådan var den verden nu en gang, man som menneske var født ind i. Så når Sørine og ligesindede skriver at vi – de homoseksuelle – ”pådutter” andre vores meninger og ”overtager” arrangementer, så ved jeg ærlig talt ikke om jeg skal le eller græde. Men jeg kan se af de affødte reaktioner, at det er lykkedes Sørine at lokke mange af de stakkels undertrykte “normale” ud af busken og det er kun godt, at de hermed får en ventil, så de ikke behøver at censurere sig selv men give udtryk for hvad de i virkeligheden mener.

  17. Af Henrik Knage

    -

    Der er ikke noget i vejen med bøsser og lesbiske, men kan de ikke lave deres eget bøsse Grand Prix, der hvert år afholdes i Østrig – der går alle angiveligt i kjole, og har skæg?
    Østrig kender tilsyneladende det danske ordsprog der lyder: Skæg for sig og snot for sig!

    Nationalbanken har en god og en dårlig nyhed.

    Den gode nyhed er, at opsvinget kommer nu, og for så vidt har været her hele tiden.

    Den dårlige er, at opsvinget flyver hen over hovedet på Danmark, og for så vidt har gjort det hele tiden.

    Et godt eksempel på diffuse sætninger, som sætter mangfoldigheden i spil, men som egentlig ingen mening giver, præcis som: Fair Løsning!

    Der er ingen der lyver, men spørgsmålet er hvem opsvinget gavner, og hvem det er fair for.

    Næppe de ledige, samt bøsser og lesbiske…

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Dannet?

    Putin og andre samt de homoseksuelle selv er slet ikke dannede, da de ikke forstår seksualieten og hvorfor. Der er ingen grund til at forfølge disse mennesker p gr a deres seksuelle afvigelse, som egtl er at betegne som ern perversion imellem andre af slagsen.

    Ellers er jeg enig I Sørine Gotfredsenss opfattelse af denne mangfoldighed og jeg hr I en del år nu på Berlingske forsøgt at gøre obs på, hvad homoseksualitet er – og I forhold til den normale, dvs genital seksualitet, den heteroseksuelle, så skal vi ikke hverken kanonisere el omdanne Danmark med hovedstaden København til et sted, hvor analitet fremelskes fremfor genitalitet. Læs: anal potens, fremfor den sunde genital, som de fleste af os heldigvis via vores opdragelse når frem til.

    Dvs sige, at de to genitalia, vagina og penis, har til formal at møde, hvor andre former for seksualitet derfor aldes perversioner, noget modsat om man vildet – fordi endemålet ikke er dette normale møde, vi normalt er indrettet til og på, hvor det går galt for homoseksuelle, bi- og transseksuelle på forskellig vis, fordi de enten når det genital udviklingstrin I barndommen og må stoppe el regredere, dvs gå tilbage I tid, og holde sig til det anale – en infantile seksualitet og dermed ofte bliver vi præsenteret for en ligedan psyke.

    Det viser de homoseksuelles fremfær I deres ønsker om at få lov til at være her. Det er naturligvis ikke accdeptabelt, hverken at vi forfølger disse mennesker eller at de tror at skulle kæmpe med guy-parade og udstille deres ønsker: om at være I et andet køn end det biologisk medfødte.

    Så – Putin (og nylig en afrikansk stat) har ret i, at homoseksualitet ikke skal fremmes, denne anale afvigelse mm – men at forstå, hvorfor nogle mennesker er prisgivet at gøre denne afvigende seksualitet til en dyd bør forstås, således at vi er nødt til at acceptere disse – men altså ikke kanonisere denne seksualitet, hvor de homoseksuelle p gr af også en slags ‘mindreværd’ gør sig til i et ‘merværd’, der ikke er dælning for, og som vi ikke på national plan skal acceptere som nærmest og mere end trendgivende for landet som helhed, som det normale.

    Det er det ikke, og hvis vi forstår disse hæmninger og komplekser hos nogle mennesker så bør vi snarere se på barndommen, og hvor vi kan forsøge at minimere, at nogen bliver homoseksuelle, fremfor heteroseksuelle – dvs også være i stand til selv at formere sig og ligedan deltage i den alm forplantning for mennesket.

    Homoseksuelle skal derfor heller ikke kunne adoptere, fordi vi som samfund, når børn desværre må videregives, ikke skal stille op på en også subkulturs ønsker – men tage størst muligt hensyn til det barn, der har mistet sine biologiske forældre, altid et heteroseksuelt par naturligvis, og hvor det er bedst tjent med en mand og en kvinde, en af hvert køn, specielt aht til dets køns udvikling. Det er ikke nok med onkler el tanter omkring sig og så leve som adskilt, de voksne, fra det andet køn, som om der var tale om skilsmisser, hvor barnet kommer i klemme i en slags loyalitet overfor de mennesker, der har taget sig af dem som adopterede.

    En sådan hær, de adopterede, skal ikke gives endnu et problem og endog måske et trauma ved at skulle leve med voksne dagligt med en anden seksualitet og dagsorden med det omvendte syn, et mere neurotisk også, syn på verden og specielt seksualiteten.

    Man forveksler denne ‘mangfoldighed’ med at tro, at det er mennesket, det drejer sig om at afvise. Nej, det er denne egtl perverse udøvelse af seksualiteten, hvor andre krops- åbninger end de dertil indrettede kun anvendes, da forskrækkelsen i forhold til det modsatte køn – også p gr a et kastrationskompleks, angsten for at blive kastreret, har sin indflydelse, og når vi taler om den trans-seksuelle mand, så kan han af denne grund, dette med kastrationskomplekset ikke forestille sig, at en kvinde ikke har en penis.

    Da vi alle – ubevidst for de enkelte – kan beside en såkaldt latent homoseksualitet,i en el anden mindre el større grad, så har den heteroseksuelle som endemål for sin seksualitet og udfoldelsen her foreningen af de to genitalia som endemål, altså vagina og penis, hvor den anale drift: den fremherskende, ubevidst for den enkelte homoseksuelle, som enten ikke har fået hele udviklingen med frem til den genital føring (den egentlige potens for mennesket) eller de kan have været frustrerede på forskellig vis, hvor neurotikeren laver sig andre forsvarsmekanismer end den homoseksuelle – altså ikke går over i denne afvigelse som udtryk for sin aktivitet.

    Det er sundere for at menneske, trods alt, at leve med en seksuaitet og dermed have også et rigt kærlighedsliv – men derfra denne accept af, at nogle mennesker er nød til at gøre en dyd af nødvendigheden for at have en seksualitet, fordi de ikke er i stand til den normale udfoldelse for mennesket, dvs også bevare forholdet til og opfattelsen af at kunne være og udfolde sig som det biologiske køn, den enkelte nu er givet fra fødslen, men må nøjes med en også mindre tilfredsstillelse – om den også udleves oralt i stedet for el ved simpel gensidig onani, så ændrer det ikke ved det faktum, at denne seksualitet ikke bør fremmes i den forstand – men naturligt den genitale seksualitet, fordi det er den endelige i udviklingen af en egentlig potens for mennesket.

    Hvis årsagerne til homoseksualitet som så meget andet, vi slås med i et samfund, såvel som det ikke er den eneste perversion hos mennesket, så ville ting kunne falde på plads og finde et normalt og ikke totalt hyserisk leje, så vi alle kan være her.

    Jeg tror, at vi ikke må kalde en spade for en spade, dvs anvende ordet perversion, fordi det er denne moralske fordømmelse, som homoseksuelle udsættes for – og alle er ikke i den forstand psykisk psykisk syge på anden vis; men blot neurotiske, hvor de har måttet identificere sig med det modsatte køn, fremfor det egne – dvs drengen med moren, pigen med faren, i så udstrakt grad, at det ender med et egtl kompleks af negative art, fordi de ikke kan identificere sig nok med det egne køn, drengen med faren og pigen med moren.

    Det er tale om egentlig perversion, når endemålet ikke er foreningen af de to genitalia, vagina og penis. Også heteroseksuelle kan anvende den orale perversion, fordi der for nogle mænd kan være tale om en vis også ubevidst ængstelse i forhold til dette at kunne blive kastreret.

    Barndommen er afgørelse for bade den hetero- og den homoseksuelle seksualitet – derfor er de mange erogene zoner, dvs områder på kroppen, der er tilgængelige for pirring af seksuel karakter, også i en el anden grad i ‘anvendelse’ hos den heteroseksuelle – uden at det gør dem til ‘ejere’ af en perverteret seksulitet og her denne afvigelse i form af homoseksualitet.

    Den transseksuelle, drag’en, den mand, der udklæder sig i kvndedragt kan på grund af netop den latente (ubevidste del hos mennesket) homoseksualitet også være ‘interessant’ for heteroseksuelle, en slags ‘forførelse’ eller talen til, hvis det kan forstås på den made. Den såkaldt latente homoseksualitet gør dog ikke mennesker til egtl homoseksuelle – men kan virke forstyrrende i et forhold, specielt i jalousi-scener, hvor det kun er den enkeltes fantasi, der sætter den heteroseksuelle partner i forbindelse andre, og hvor det dermed er en indbildt utroskab hos den anden, fordi seksualiteten er blevet spaltet i en feminin og også maskulin side, og hvor der altid følge angst og aggression med.

    Vi må acceptere denne påståede ‘mangfoldighed’ – men den skal ikke fremmes på lige fod med en sund genital seksualitet, dvs den heteroseksuelle, hvor det medfødte køn arter sig om tilskrevet og ikke må gøre en dyd ud af at skifte kønnet.

    Også – her underbygget af, at man har haft erfaringer med at hjælpe homoseksuelle frem til en genital føring, fremfor n homoseksuelle – og også hjulpet, naturligvis, heteroseksuelle til et endnu bedre forhold til deres køn og dermed den heteroseksuelle udfoldelse med de forskellige problemer, der nu engang kan være omkring menneskets forhold til seksualitet – ofte grundet de forskellige også moralske forhold, vi er el kan væreudsatte for igennem en barndom og ligedan de identificeringsmuligheder vi her gives.

    Disse forhold, når det går galt, sker ikke på det bevidste plan for den enkelte – men bliver en slags slutresultat, ‘konklusion’ om men vil – på en barndoms programmering. De forhold det enkelte menneske bliver givet og præsenteret for – for mit at se:

    Vi bliver det menneske, vi får mulghed for, dvs får lov til at blive.

    Og – det er denne moral, dette såkaldte Overjeg, som den homoseksuelle sætter sig ud over og må for en del også kæmpe med at sætte sig ud over for at have et rigere liv. Det skal den heteroseksuele ikke igennem på samme made.

    Kort sagt her – komplekst og varierert for den enkelte. Og – mange homoseksuelle er ganske både intelligente, creative og dygtige mennesker – og væsentligt! Ikke ringere mennesker i etisk forstand end heteroseksuelle, dvs en alle andre mennesker.

  19. Af Erik Carlsen

    -

    REBEL WITH A CAUSE
    Godt skrevet Ole Hansen
    Den russiske politiker Vitalij Milomov ser i fænomenet spor af det dekadente, og det er interessant at få vesteuropæisk kultur beskrevet gennem et land, der ifølge lektor og kender af russisk ortodoks kultur, Karsten Fledelius, opretholder et væsentligt højere dannelsesniveau end vi selv. I Rusland holder man mere fast i betydningen af litteratur, kristendom og filosofi som base for folkets identitet,
    I Rusland forsvarer man de sunde, naturlige og traditionelle familie-værdier, og betragter med væmmelse den vestlige degeneration og dekadence. Og også her i Vesten er der mange der er trætte af DRs og andre mediers ustandselige og provokerende reklamer for den levevis der fordømmes utvetydigt i bibelen, og som har medført diverse sygdoms- epidemier.
    At de 2 søde og kønne RUSSISKE sang piger blev hylet ud, er en totale politiske skandale, og symboliserer mere end noget andet Danmarks gennem korrupte politiske tilstand.
    Europa er en dødssyg patient, der kun kan se frem til sin egen undergang. For hvem gider at forsvare dette dødsyge system, hvor den danske mand ALTID mister retten til, at se sine egne børn efter skilsmisse I de STATFACISTISKE STATSFORVALTNINGER deltager den danske mand i en SKUEPROCESS som i USSR eller SOVJET, hvor udfaldet også var givet på forhånd. Du en er mand og derfor skal du ikke mere have ret til at se dine egne børn. Dette er den danske STATFACISTSIKE FAMILIE POLITIK. Så hellere hylde en seksuel minoritet i DR, end tage fat i den førte STATFACISTISKE familie politik.
    Erik Carlsen

  20. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er ærgerligt, at Regnbuepladsen ikke blev opkaldt efter Axel Axgil, som det oprindeligt var planen, for det ville virkeligt have vakt international opsigt.

    For Axgil, der var medlem af Pædofilforeningen, da den stadig eksisterede, blev jo viet til sit livs udkårne, Eigil Eskildsen, der både var nazistisk soldat under krigen, og var blevet dømt for pædofili.

    Tænk bare, hvad russiske, antifascistiske “homofober” kunne have fået ud af, at det officielle Danmark fejrer, at et tidligere medlem af Pædofilforeningen blev viet til en homoseksuel nazist, der var blevet dømt for pædofili, ved at opkalde en plads efter ham…

    De homoseksuelles største, internationale organisationer støttede faktisk de pædofiles kamp for at blive accepteret, ved bl.a. andet at arbejde sammen med NAMBLA – North American Man-Boy Lovers Association – indtil de lesbiske mødre fik nok af de pædofile, hvilket skete omtrent samtidigt med, at FN truede med at stoppe samarbejdet med de homoseksuelles organisationer i starten af firserne.

    I vore dage kæmper de danske “seksualaktivisterne” i Queer Jihad (Sic!) stadig for accept af pædofili.

    Gad vide, om disse forskruede “seksualaktivister” kalder deres organisation for “Queer Jihad”, fordi Muhammed ifølge lærde muslimer blev pædofil på sine ældre dage, da han tvang Aisha til at gifte sig med ham, og derefter tvang hende til sex?

  21. Af Ole Hansen

    -

    PS: Der kommer mere og mere frem, der tyder på at “Song Contest”- forestillingen først og fremmest var et propaganda-show tilrettelagt af rødradikale eller venstresocialister og såkaldt “frisindede”. Og EU har antagelig også trukket i trådene.

  22. Af Mona Svensson

    -

    Blandt de russiske telefonstemmer, altså seerne, lå Østrig på 3. pladsen. Det virker altså ikke til at dem der så showet var så generede af det som Sørine og nogle russiske politikere mener.
    Og når nu de fleste danskere og sikkert de fleste andre europæere i årevis har haft travlt med at tage afstand fra ESC, hvad er der så galt med at mange homoseksuelle er glade for showet?

  23. Af Mikkel K.

    -

    Til “MARIA DUE – 11. MAJ 2014 15:35”

    En tysksproget avis har en lidt anden udlægning af betydningen af navnet Conchita Wurst.

    “Wien (dpa) – “Conchita” steht für “heiße Latina”, “Wurst” ist ein anderes Wort für “egal”.

    “Es ist mir Wurst” – egal, ob jemand schwul ist oder als Mann Frauenkleider trägt oder sonst wie aussieht, das ist das Credo der Kunstfigur und Grand-Prix-Gewinnern Conchita Wurst aus Österreich, hinter der Tom (eigentlich Thomas) Neuwirth steckt.”

    http://www.zeit.de/news/2014-05/11/medien-conchita-wurst-ein-mann-geht-ihren-weg-11010402

  24. Af Peter Rasmussen

    -

    Alle har da lov til at udfolde den sexualitet de har.

    Det er ikke det samme, som det skal hældes i massive, ensidige, lårtykke stråler ud gennem TV-skærmen – ud over Dagmar tærten og ned i kaffekopperne – i hvert andet indslag i melodunte granprix 2014.

    For så får det nemlig den modsatte effekt.

  25. Af A Bille

    -

    Helt OK at der blev buhet af Rusland. Både pga deres opførsel i og overfor Ukraine, men ogs fordi der er mange af tilskuerne til Eurovisionen som er homoseksuelle og Rusland er homofobisk og har en frygtelig anti homolov. Så helt fint at buhe af dem.

  26. Af Kit Louise Strand

    -

    Tak til Sørine for en sædvanlig god klumme.

    Tillad mig at komme med et par kommentarer:
    MGP’et har længe været en fest for alle med hang til strutskørter, glimmer og glitter, og man kan selvfølgelig diskutere om showet er kommet for langt ud på et overdrev. I så fald har udviklingen været længe undervejs.
    At en “dame” i kjole og fuldskæg går af med sejren, vil jeg blot betragte som en kuriositet og et resultat af en afstemning, hvor også det hollandske, svenske og armenske bidrag klarede sig rigtig godt – og dette helt uden dekadente virkemidler.

    Det var imidlertid direkte tåkrummende at opleve tilskuere buhe massivt af de to russiske sangerinder.

    Eksemplet med Thomas Højlund, der måtte trække sig fra sin bankrådsformands post, fortjener mere behandling i medierne: Her er et klokkeklart eksempel på en tilsvarende forfølgelse af anderledes tænkende, som den mange homoseksuelle (desværre) tidligere har været udsat for.

  27. Af Claus Andersen

    -

    Sørine skriver:

    “Mangfoldighedens tyranni”

    ENIG!!

    Jeg tror jeg holder mig en “mangfoldighedsfri” uge – kvalmegrænsen er nået!!

  28. Af Nanna Bangsgaard

    -

    I mangel af en genudsendt Barneby at falde i søvn til lørdag aften 🙂 Tjah, så sad vi to licensbetalere og blev enige om, at vi ville se hvad alle disse licenskroner nu gik til i DR s stort annoncerede Melodi Grandprix, – fik vi med andre ord noget for pengene, som kan berettige at resten af året byder på smalhals (= endnu flere gamle genudsendelser)?!?
    Vi fik; Meget, meget lysshow, vi fik sølle musik (lige bortset fra Holland) og vi fik i den grad slået fast at ca. 85 % af danskerne må være homoseksuelle iflg. den eksponering som denne seksualitet fik gennem hele balladen. Og vi fik også konstateret, at det ikke er musikken der i sidste ende sejre, men politiske/ideologiske habitus og korrekthed. Personligt var vi her i stuen lidt i tvivl om; Hvad har menneskers seksualitet med et musikevent at gøre, – det er der måske nogen her der kan kaste et klart lys på?
    Vi, som forundrede kiggede med, er på ingen måde optaget af hvem og hvordan mennesker omkring os har sex med hinanden, – det må være deres egen sag. Men hvis denne eksponering skulle skabe forståelse og yderligere accept af homo og transeksuelles rettigheder, så virkede det stik modsat. Jeg er ved at brække mig over igen og igen at skulle have andre menneskers seksuelle habitus klasket lige i synet, – det er lige som med pornoblade på tankstationer, som befinder sig i øjenhøjde med små børn der ´bare skulle betale for en is. Det er så anmassende, at min ellers (i stilhed) tolerante holdning er ved at vende sig til højlydt antipati og modstand mod mere homofis på skærmen….!

  29. Af A Bille

    -

    @Nanna Bangsgaard: hvad har homoseksualitet med pornoblade på en tankstation at gøre?? (Det er desuden pornoblade med nøgne kvinder, lavet til heteromænd).

    Bortset fra det er der over 180 millioner mennesker der ser programmet, så nogle kan jo lide det. Jeg elsker det selv og er hverken kvinde i 40’erne eller en homoseksuel mand. Jeg har set det siden jeg var lille barn, og jeg elsker det og mener stadig at det er noget der bringer Europa sammen. Det er underholdning, og husk på at smag er forskelligt fra person til person. Og det er et fint alternativ til alle os der ikke gider klog på store sportsarrangementer konstant.

  30. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer, 12. maj 2014 05:38

    Til dit interessante indlæg vil jeg i al beskedenhed gøre et par bemærkninger.

    1) Det er uundgåeligt, at homoseksualitet bliver offentligt ‘promoveret’ i et frit og demokratisk samfund, hvor der er ytringsfrihed og lighed for loven.
    Derfor er det hovedreglen, at en langsigtet, generel demokratisering af samfundet næsten altid må komme først, inden de homoseksuelle kan begynde at kæmpe effektivt for synlighed og ligestilling.
    Inden for det frie samfund kan debatten godt blive hård, og når de homoseksuelle angribes retorisk, giver de råt for usødet igen.
    I politik vinder man kun ved at spille aggressivt. Derfor spiller de homoseksuelle aggressivt, fordi belønningen for en mild og moderat holdning er nul konkrete resultater,

    2) Mand-kvinde genitaliernes forening som seksualitetens slutmål.
    Teorierne om kastrationsangst som årsag til homo- og/eller transseksualitet.
    Hvem kan tale for andre end sig selv hér ?

    Freud er blevet citeret for en sukkende bemærkning: hvad er det dog egentlig, at kvinder ønsker.

  31. Af Jørgen Boye

    -

    Sørine, Jeg er helt enig i dine betragtninger.

  32. Af Kirsten Rasmussen

    -

    At en befolkningsgruppe er blevet/bliver diskrimineret og undertrykt, er ikke ensbetydende med, at gruppen ikke selv diskriminerer/undertrykker.

    Jeg ved ikke, om det var homorettigheder eller Ukraine, der fik nogle – ærlig talt – dumme mennesker til at buhe af de russiske piger. Gid der var nogen fra passende officielt hold, der ville give de to piger og russisk TV en undskyldning.

  33. Af Henrik Knage

    -

    Der findes ikke mangfoldighedens tyranni – tværtimod, så er mangfoldighed “Livets Kilde”. Det der blokerer for mangfoldighed – er De Radikale.
    Hvorfor udsteder de rygeforbud til befolkningen – når de samtidig ansætter en minister der kaster hovedet frem og tilbage, i et for tidligt selv provokeret forsøg på førtidspension p.g.a. et selvprovokeret piskesmæld, eller selvfremprovokeret gigt i nakken – blot for at fremme mangfoldighedens tyranni – der slet ikke findes.
    Mener det staves Sofie Carsten Nielsen…

  34. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anders Thornvig Sørensen – 10: 34

    Ad 2) Et kompleks er altid en combination af flere neuroser – og jeg kunne også have skrevet, at den vel at aktivt homoselsuelle er analfikseret og lider af et negativt ødipuskompleks. Det ‘negative’ vil sige, at det er en overbygning på ‘det positive’, der kun er positivt forstået på den made, at her har den enkelte det modsatte kønsom object for sin seksualitet, hvorimod den homoseksuelle har dette ‘negative’, dvs det same køn som object for sin attar.

    Det med kastration, jeg skrev, handled om den transseksuelle mand, der af den grundikke kan forestille sig, at kvinder ikke også må have en penis. Det kan bunde I, at han selv har denne angst for kastration.

    Vi ved jo, at den lille pige og den lille dreng, der ikke får besked om kønsforskellene, og hvordan piger og dreng er indrettet og hvorfor forskelligt kan få den forestilling: drengen: jeg kan miste noget, jeg har, fordi pigen ikke har dette, fori I begyndelsen tror dreng og pige, at de er ens udstyret – men de opdager jo så forskelle på forskellig vis og bliver endog små kærester med hinanden, og hvor pigerne kan tro<. Av, jeg har mistet noget, fordi drengene har dette udardrettede organ, en lille penis.

    Der har været mange historier 'I omløb, I psykoanalysen, hvorfor man også kan udsige noget omkring de mange neuroser, hæmninger og komplekser, vi alle kan få I større el mindre skala – noget generelt; men hver enkelt menneskes historie og baggrund er vigtig, og I enhver behandling af enhver art, men der er fælles træk og derfor viden/og teorier – ud fra de forskellige erfaringer inden for de forskellige neurose-former.

    Ligedan kan vi ikke alle have hver vores psykoanalyse, fordi noget kan trænge sig på undervejs, hvor nogle også stopper I en slags modstand/forsvar – men ofte siden fortsætter. Der er jo voldsomt meget mere at sige om disse forhold.

    Ang. – det aggressive:

    Såser jeg, at det giver mindre 'medvind' til de homoseksuelle, denne aggressivitet, fordi de påstår dit og dat og er ligefrem fjendtlige overfor heteroseksualitet og dermed de fleste mennesker, de må gå til kilden som andre, hvis de vil forstå deres misère – ellers kommer vi ikke videre, kun fjendskab – og det er der ingen grund til.

    Det er dét, jeg forsøger at påpege, at vi ikke kan bruge forne tiders moral og moral-prædikerne – og heller ikke denne uforstand, aggressivitet den anden vej – det er synd for os alle; men jeg ser ikke, det glemte jeg, at vi skal omdanne en hovedstad I landet, der er for alle til lige I centrum at plædere for det anale på bekostning af det genital.

    Det tjener ingen – og det er forkert og en misforståelse, fordi vi må håbe, at der bliver færre mennesker, der skal lide den tort at matte leve som homoseksuel – omend nogle finder ud af det; men andre gør det ikke og lider hele livet. Politikere er tilbøjelige til at kigge til en slags 'elite' her – og så er den hellige grav vel forvaret.

    Det er den ikke – der skal kigges på hele spektret – også på de der er el er blevet egtl psykisk medtagne oveni. Mvh BHL

  35. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kit Strand har ret i at påpege, at den arme bankmand er blevet ‘forfulgt’ på lignende vis ..og det er Ganske naturligt for et samfund og dets mennesker at være imod homoseksualitet, fordi det rammer dybere I mennesket, fordi vi ville som art uddø – og det kan en teknik nu om dage ikke udslette for os, denne reaktion.Det er grotesk og han skal i hv f hverken fyres el selv gå, grotesk egentlig – jeg så ikke hele historien, desværre!

    At der så kan finds mennesker med en egentlig fobi, det er en ganske anden sag – men stort og småt udskældes med ordet fobi. Det er en ganske forkert anvendelse af ordet, fordi vi naturligt er imod.

    Og – Manu Sareen har ikke gjort forholdene nemmere for nogen af parterne, hvor mange præster, som jeg har forstået det, afholdt sig fra helt at melde ud omkring emnet.

    Det er fuldstndig galematias – der er nogen, der ikke tør hverken se el kalde en spade for en spade, nok af uvidenhed. En uvidenhed som vel de fleste homoseksuelle samtidig lider under – og vi har til fulde set deres strutskørter og megen røv-tale og fiksering med også en ellers ganske dejlig og tiltalende mand som Ole Henriksen.

  36. Af Anders K

    -

    BIRGIT HVIID LAJER (og SØRINE GOTFREDSEN)

    Du skriver: “Vi må acceptere denne påståede ‘mangfoldighed’ – men den skal ikke fremmes på lige fod med en sund genital seksualitet, dvs den heteroseksuelle, hvor det medfødte køn arter sig om tilskrevet og ikke må gøre en dyd ud af at skifte kønnet”.

    Dine hjemmestrikkede teorier er sikkert interessante for dig selv. De fleste gider vel ikke en gang læse dit lange indlæg. Din konklusion kunne du have uden store problemer nået frem til på en fjerdedel af den plads, du har benyttet.

    Det vigtigste i denne forbindelse, og også hvad angår Sørine Gotfredsens indlæg , er, synes du (og Sørine), at det er i orden, at to mænd eller to kvinder kysser hinanden på gaden.

    Det kan vel koges ned til det spørgsmål (også i forhold til russisk lovgivning).

    KORT SAGT: ER DET I ORDEN AT ET HETEROSEKSUELT PAR KYSSER HINANDEN PÅ GADEN, MEN IKKE I ORDEN AT ET HOMOSEKSUELT PAR GØR DET.

    Alle jer der er så Putin / Ruslands leflende og på den ene eller anden måde absolut skal gøre opmærksom på at homoseksuelle ikke skal skilte for meget med deres seksualitet, har I overhovedet mod til at svare på dette spørgsmål med et simpelt ja eller nej og en saglig forklaring på jeres svar på dette spørgsmål.

    SELVFØLGELIG vil Sørine Gotfredsen ALDRIG svare direkte på dette spørgsmål, men ALTID gemme sig bag andre menneskers citater og kun insinuere nogle holdninger, der aldrig rigtigt kommer op til overfladen.

  37. Af P Christensen

    -

    Enig med SG.
    Skæg og snot for sig.
    Hvad med samlere af frimærker fra Vendsyssel fra efter 1921. ?
    Kan de ikke også snige sig ind og promovere sig i MGP ?

  38. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer

    – så kan det vist ikke skæres mere ud i pap og bøjes i neon -stor tak for en ganske sober og
    faktuel korrekt beskrivelse af fænomenet homoseksualitet, som bør tages til efter-
    retning af – især – de “politisk korrekte”
    og, i øvrigt
    – når hykleriet uanede højder, når “de politiske hyklere” angriber Rusland, for ikke at ville lefle for
    en abnorm seksuel adfærd
    – især når
    – det er en uomtvistelig kendsgerning af de ca. 56 MUSLIMSKE lande , dagligt, forfølger og MYRDER
    homoseksuelle, i stor stil, samtidigt med, at disse fascistoide stater tillader PÆDOFILI i stor stil
    – senest med den nylige, offentlig tilladelse til giftemål med piger helt ned til 8 års alderen ( f.eks.
    Irak,eftersom profeten, som bekendt, jo giftede sig med en 9 årig pige engang i 600 tallet )

    – det hedder også

    “EKSTREM PROPORTIONSFORVRÆNGNING”!

    men eftersom, der jo er tale om den muslimske verden skal “de politisk korrekte”, Godhedsindustrien samt lignende jo nok undlade nogen kritik-/boykot overhovedet………………..ikke sandt??
    PS.: Mottoet må, følgelig, være.:

    Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt!

  39. Af sørine gotfredsen

    -

    Kære alle
    Tak for de mange indlæg. Jeg skylder en forklaring på, at jeg i morges rettede et par ting i min blog og fjernede henvisningen til den russiske politiker Vitalij Milonov. Det skyldes ganske enkelt, at det var en stor fejl at nævne ham i kommentaren. Jeg gjorde det, fordi han repræsenterer en skeptisk holdning til dele af europæisk kultur, men jeg burde have forudset, at hans voldsomme homofobi ville få mange til at tage kraftig afstand fra netop det navn. Jeg tager selv meget afstand fra hans holdninger til homoseksuelle, og jeg er ked af, at mit ærinde i kommentaren med at diskutere den lidt ensrettende mangfoldighedstænkning samt en generel tendens til narcissisme er blevet delvist overskygget af denne politikers navn. Derfor fandt jeg det bedst at fjerne dette fra bloggen, da det fyldte for meget, og da jeg under ingen omstændigheder selv vil forbindes med hans homofobi. Jeg kan kun erkende, at det var decideret naivt af mig at begå den fejl, jeg beklager meget, og jeg håber, at debatten kan fortsætte meningsfuldt. Mange hilsner Sørine.
    .

  40. Af Thomas Bickham

    -

    Kære Sørine!

    Ud fra et bibelsk synspunkt, kan jeg godt forstå hvor du kommer fra, men jeg har svært ved at finde Gud i dine ord.

    Men Gud og biblen har jo nødvendigvis ikke noget med hinanden at gøre….og biblen er da heller ikke skrevet af hverken Jesus eller Gud.

    Jeg oplever Gud som kærlig, involverende, ikke dømmende, rummelig….stik modsat hvad de fleste kristne lever (omend de prædiker noget andet).
    Enhver for for ekskludering er indentifikation med egoet, uanset på hvilket grundlag den bliver præsenteret.

    Jesus var ikke kristen, Muhammed var ikke muslim, og Budha var ikke Budhist. De var alle lærere på jorden som prædikede kærlighed. Kærlighed var deres religion.

    Jeg tror at det er vanskeligt at sætte sig ind i hvordan det er at leve et liv i fordømmelse, i frygt for at blive udstødt, tyranniseret, fængslet og måske endda likvideret eller henrettet, pga den måde man er født på.
    Bla. derfor har jeg svært ved at tage dine ord til mig som sande.
    Jeg er homoseksuel, og har selv oplevet diskriminering, vold, dødstrusler, ekskludering og tyranni.
    Og da frihed ligger i vores natur, er det naturligt at reagere når den bliver taget fra os.

    Det er et faktum at homoseksualitet findes hos mere end 1500 registrerede arter på jorden (homofobi er kun registreret hos den ene art…….gæt selv hvilken).

    Man kan med andre ord sige at homoseksualitet er naturligt, omend det ikke er normalt, da normen defineres ved majoriteten.

    Personligt synes jeg at det var pinligt og flovt at de russiske piger blev buh´et af til Grand Prix.

    Det er min overbevisning at det er en reaktion på den russiske regering mere end pigerne.

    Og det er nok hvad man kan forvente efter adskillige generationers undertrykkelse. Man kan sammenligne det med de sortes kamp i USA.
    Ironisk nok har flere af verdens ledere ikke regnet den ud endnu, og det må tilskrives uvidenhed og frygt. Frygt som ironisk nok kan føres tilbage til kirkerne.

    Jeg har svært ved at få øje på dannelsen i at forfølge og søge at udrydde et folkefærd.
    Hvor er Gud henne i det?

    Hvis du har brug for at vedtage love som skader en hel befolkningsgruppe, blot for at bevise din moral og din tro, så har du ingen sand tro eller moral at bevise.

    WHEN THE POWER OF LOVE OVERCOMES THE LOVE OF POWER, THE WORLD WILL KNOW PEACE.

    PS….bare for sjov, så har jeg vedhæftet to links til “dannede” heteroseksuelle russere.

    Jeg er meget LIDT imponeret, men vældig underholdt. Enjoy

    http://www.sadanduseless.com/2013/11/russian-dating-sites/

    http://elitedaily.com/humor/russia-wtf-russian-pro-photos-wilder-youd-ever-imagine/

    Vi bliver aldrig ens, og det har aldrig været meningen. Det er forskelligheden som er basis for den kreativitet og udvikling som hele vores samfund hviler på. Uden den ville vi stoppe med at eksistere.
    Hvad ville kærligheden (læs: Gud) gøre nu?

  41. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    @ Sørine
    For mit vedkommende stor anerkendelse for din rettelse, og ligeledes for dine begrundelser for den.
    Jeg selv sendte muligvis en tidligere kommentar før dén 11. maj 2014 16:05. Måske løb den ind i en oprindelig spærremur for alle kommentarer, eller den blev censureret, eller den blev ikke afsendt alligevel. Det var min første vrede reaktion, inden jeg blev mere reflekteret. Jeg husker ikke tilbage på den med glæde, og håber den forsvinder sporløst i glemselens hav.

    @ Birgit Hviid Lajer, 12. maj 2014 12:50
    Jeg tror vi forstår hinanden, om end vi ikke er enige. Men selv hvis man fastholder natursamlejet som det principielle mål for seksualiteten, kan diverse forspil og efterspil blive så omfattende og værdifulde i sig selv, at det samlede forhold mål / midler ender med at blive temmelig uklart.

  42. Af Cecilie Jøhnk

    -

    Ja, der var voldsom seksuel optræden og propaganda for bestemte seksuelle præferencer ved Melodi Grand Prix. Da Polen optrådte, blev slaviske kvinder betegnet som en lækker vare, og varerne blev i høj grad vist frem på scenen, af de af de optrædende, der ikke var i nationaldragt. Sangen bestod nærmest af klynk og skrig, som en efterligning af syntetisk ekstase.
    EN besynderlig blanding af nationalisme, hetero-diktatur, sexisme og en uheldig reminder om, at østlige kvinder udgør en stor del af handlede kvinder.
    Mærkeligt nok er det ikke det, kommentarerne her handler om, men om festglade …og påklædte… mennesker, der fejrede Melodi Grand Prix. Mange af disse mennesker risikerer tæv, hvis de holder deres kæreste i hånden på åben gade, eller kysser. De fleste har prøvet at være udsat for det. I RUsland kan de så blive arresteret, men mere sandsynligt tævet halvt og desværre også ofte helt til døde, af grupper, der betragtes som politiets forlængede arm.
    Jeg har svært ved at se at dette kan betragtes som åndelige værdier, vi i Danmark bør stræbe efter, og på ingen mulig måde kan jeg forlene det med kristendom.
    Det var selvfølgelig synd for de to russiske piger, at de blev buhet ad ved semifinalen. Jeg kan til gengæld love dig, at det ikke kun var homoseksuelle, der buhede af dem, men også andre, der er forfærdede over Ruslands voldelige undertrykkelse af uskyldige medmennesker.
    TIl det skal lægges, at Rusland havde varmet op til Melodi Grand Prix blandt andet med en underskrift indsamling mod Conchita Wurst. I kommentarsporene her tales der om seksuel opførsel. Nævn en seksuel og upassende ting, i forbindelse med Conchita Wursts optræden… Hun havde en smuk og anstændig kjole på, stod næsten fuldkommen stille og bevægede stort set kun armene, mens hun sang. Sentimentalt og pompøst, måske, men seksuelt… nej.
    Det dekadente og beskidte kan kun komme fra de øjne, der ser.

  43. Af Axel Eriksen

    -

    Homoer og lesbiske må da gerne fremvise deres seksualitet i det offentlige rum!

    Men Sørine Godtfredsen har efter min mening helt ret i, at det af lutter “politisk korrekthed” ikke skal dominere det i uforholdsmæssig grad!

  44. Af Jesper Lund

    -

    Jeg er enig med Henrik Marstal, forfatter og musiker, der i Politiken skriver at Melodigrandprixets betydning er mere socialt og politisk end kulturmusikalsk. Det kulturmusikalske niveau er for lavt til at det kan have en betydning på dette område.

    På trods af denne holdning fandt jeg alligevel tre sange blandt de 27 MGP sange, som jeg synes var gode. Det var den østrigste, den svenske og den hollandske. Jeg valgte at stemme på den østrigste Conchita Wurst netop pga. den manifestation af seksuel mangfoldighed en sejr til ham ville være i en verden, hvor homoseksuelle stadig bliver undertrykt – i nogen lande med dødsstraf. Andre må åbenbart have samme opfattelse. Han vandt jo.

  45. Af Anders K

    -

    Sørine. Tak for din rettelse. Klædeligt.

    MEN , når du skriver:
    “Du har nemlig ikke ubetinget lov til at være her, præcis som du er. Du har først og fremmest lov til at være her præcis som den, mangfoldighedens tyranni mener, at du skal være”
    Og.
    “Der er noget galt, når nye fordømmende kræfter fortæller os, at friheden til at være netop den man er, først og fremmest gælder dem, der er det på den rigtige måde”.

    HVEM I AL VERDEN HAR SAGT / PÅSTÅET / SIGNALERET DET I FORBINDELSE MED MELODI GRAND PRIX 2014???

    ABSOLUT INGEN.

  46. Af Henrik Knage

    -

    Der er ca. ligeså mange kvindelige debatører der glimrer, ved deres fravær, på disse debat- blogge, som der er mænd der glimrer ved deres fravær, på “selvudviklingskurser”.
    Det handler ikke om selvudvikling – men at kunne bære evnen til, at udvikle andre.

  47. Af Niels Engelsted

    -

    Homoseksualitet er blevet tidens og vestens banner og ikon for modernitet, menneskerettigheder, frihed og frisind. Det er klart, at det er gået over gevind i sine mest aggressive udtryk, men når pendulet svinger tilbage, som det utvivlsomt vil, skal vi huske at værdsætte, at bøsse-offensiven har været stærkt medvirkende til at give os alle et langt mere tolerant syn på seksuelle minoriteter. Jeg er ikke specielt uenig med Sørine, men så længe de ikke udløser 3. verdenskrig eller forlanger deres eget land, så går det jo nok.

  48. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Ole Hansen

    “I Rusland forsvarer man de sunde, naturlige og traditionelle familie-værdier, og betragter med væmmelse den vestlige degeneration og dekadence. “.

    Jeg synes, at du vrøvler. Jeg mener, at Ruslands magthaver undertrykker deres befolkning og er en trussel imod Ruslands ‘randstater’. Lederen af det Liberale Demokratiske Parti, Zhirrinovsky siger:

    “For 50 år siden besatte den sovjettiske hær Østrig. Vi begik den fejl at give dem deres frihed. Vi skulle være blevet!”.

    At publikum buhede af Rusland kan vel næppe komme som en stor overraskelse. Konservative herhjemme vil opruske for flere hundrede millioner p.g.a. truslen fra Rusland. Så er et par minutters buhen lidt billigere!

    Personligt ser jeg aldrig MGP. Jeg synes simpelthen at sangene er ganske forfærdelige og ligger langt under det niveau, de enkelte landes kunstnere normalt kan præstere.

    Men smag og behag………..

  49. Af Jesper Lund

    -

    Kit Loise Strand – 12. MAJ 2014 09:35

    “Eksemplet med Thomas Højlund, der måtte trække sig fra sin bankrådsformands post, fortjener mere behandling i medierne: Her er et klokkeklart eksempel på en tilsvarende forfølgelse af anderledes tænkende, som den mange homoseksuelle (desværre) tidligere har været udsat for.”

    Det var Spar Nord, som besluttede at Thomas Højlund skulle trække sig som Spar Nords bankrådsformand i København. Jeg er ikke bekendt med at skulle være et pres fra det homoseksuelle miljø på at han skulle trække sig. Morten Kabell beskyldte godt nok banken for homofobi og intolerance pga. et høringssvar, hvor Thomas Højlund bl.a. skriver “at det forekommer pinligt og useriøst, at et så stort flertal bakker op om denne intetsigende naturbeskrivelse blot fordi, den tilsyneladende – af visse minoritetsgrupper – er knyttet til en bestemt seksuel observans.”

    Er det “forfølgelse af anderledes tænkende” blot fordi man beskylder en person eller gruppe for homofobi og intolerante?

  50. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Underskriftsindsamlingen mod Conchi var en skandale, og jeg gætter på, at den har været centralt koordineret fra et vist sted af. Det samme sted, hvorfra det systematiske karaktermord på den ukrainske nation udgår, hvorfra anklagerne mod Finland for at stjæle børn bliver iscenesat, hvorfra USA’s sorte præsident bliver anklaget for at være nazisympatisør, og hvorfra de demokratiske samfund over én kam bliver anklaget for at være inficeret af en giftig bøssesekt. Jf. bl.a. Sofi Oksanens nylige indlæg i Politiken og Weekendavisen.

  51. Af Maria Due

    -

    Min mor havde en meget ældre halvbror, der var homoseksuel, og i tidlig alder forelskede han og hans fætter sig i hinanden og fandt det selv mystisk. Myten siger, at fætterens far også fandt ud af det, og da han havde en tungtbegavet men elskelig datter og desuden var en velhavende mand med patrikalsk status, lykkedes det ham at få min forældreløse onkel gift med datteren, som han forærede en stor sønderjysk gård.

    Men myter skal man ikke tro for meget på, sandheden kan også være en anden, og i min familie har vi altid haft ondt af denne tante Min onkel var delvist uddannet operasanger og fik hurtigt sat sin kones medgift over styr, men sjældent har jeg mødt nogen, der var så forelsket i sin mand, som hun var, og det varede hele livet. Til sidst forsørgede hun ham også, og bedre ven kunne ingen have ønsket sig. Havde det været i dag, havde min tante haft bedre kort på hånden, og tænk på alle de mænd og kvinder, som blev gift for et syns skyld og for at skjule en hemmelighed; den tid er forhåbentlig ovre.

    Parret holdt.ofte jul i mine forældres hjem, fordi det gik meget tilbage for dem, og vi i forvejen altid var mange, og da jeg var et musikalsk barn, var jeg helst fri for at høre på, når min onkel sang eller spillede for os. Det var bare for meget, syntes jeg, teatralske gebærder og alt for mange triller på flyglet, jeg fandt ham uægte og pinlig. Selv Ingemanns salmer kunne han ødelægge. Min far tog det humoristisk, og det prøvede jeg så også.

    I dag tænker jeg med sympati på min mors evne til at tage hånd om og tackle disse i flere henseender problematiske slægtninge på en djærv og naturlig måde. Hun fik det bedste ud af det, det gjorde vel alle, og når jeg tænker tilbage kan jeg slet ikke få øje på al den påståede homofobi, der pt. tales og skrives så meget om. I Danmark har vi i al min tid haft kendte homoseksuelle, der var begavet med særlige evner, som kom til udtryk i kunst og kultur af høj kvalitet, og jeg har aldrig oplevet, at de ikke var værdsatte og respekterede samfundsborgere.

    Homoseksuelle omtales i disse år på en groft generaliserende måde, som fx ikke tillades, når det gælder muslimer, men begge tildeles en martyrrolle, som ikke hører nogen steder hjemme, fordi man samtidig gør os andre til monstre. Aldrig i mit liv har jeg oplevet et meningstyranni, som det vi lider under i disse år, og de homoseksuelle har bestemt ikke holdt sig tilbage. I USA har de ligefrem tæskehold, der er kendt for deres voldelighed, deres sammenstødt med rastafaribevægelsen og ødelæggelse af rastafarimusikeres koncerter er velkendte, og sidst var det direktøren for Mozilla, der blev fyret. Tænk, at nogen kan føle det som en sejr, det vidner om en meget egocentrisk tankegang.

    Nuvel, som historiker er det en helt anden vinkel, der interesserer mig , og det er sammenhængen mellem seksualmoral og store samfundsomvæltninger. Jeg tror, at den bog, der har gjort mest indtryk på mig, er den tyske journalist Wibke Bruhns ”Mit fædrene land – en tysk families historie”, som Politikens anmelder med rette kaldte et mesterværk. Bogen er en slægtshistorie bygget på sjælden god dokumentation og har i øvrigt gennem en dansk mormor forbindelse her til landet. Man sidder tilbage med spørgsmålet, om der var tale om nazispionage på dansk grund, men det nævner Politikens anmelder nu ikke, ligesom han ikke nævner, at seksualmoralen gik i opløsning. Det fremgår ellers meget tydeligt, hvor stor sammenhængen mellem moral i almindelighed og seksualmoral i særdeleshed er, og hvordan folk tabte deres selvrespekt og blev lede ved livet.

    Sådanne forhold var fremtrædende både under Anden Verdenskrig og i Weimarrepublikken og blev bl.a. beskrevet af Christopher Isherwood (se wiki), hvis delvis selvbiografiske bog om homoseksuelle forbindelser i Berlin i tiden op til Anden Verdenskrig inspirerede til ”Cabaret”, med den promiskuøse natklubsangerinde Sally Bowles spillet af Liza Minelli i filmversionen fra 1972, da 68’erne var i færd med at vende op og ned på Vesten. Sally Bowles hed i virkelighedens verden Jean Ross og antages at have været agent for Comintern.

    Dette miks af politik og sex er et gennemgående tema i mange frastødende sammenhænge, homoseksualitet spillede for eksempel også en stor rolle i den kommunistiske spionagering omkring Kim Philby for slet ikke at tale om hans forfærdelige far, der som engelsk embedsmand huserede meget i Mellemøsten.

    Det beskidte og dekadente afhænger langtfra altid af øjnene, der ser, det kan være højst nærværende og koste mane mennesker livet, Cecilie Jøhnk. Hvad sangkonkurrencens vinder angår, er hen om kort tid glemt af de fleste, men det er meningstyranniet ikke.

    youtube.com/watch?v=Ry_fR5H1GYw

  52. Af Niels Poulsen

    -

    Jeg håber, at Kit Louise Strand (kl. 9.35) har ret. At det var en enlig svale. En kuriøs af slagsen.

    Oprindelig handlede Det Europæiske Melodi Grand Prix om, hvilket land der kunne lave den bedste popsang.

    Det ville være synd – specielt for børnene og børnefamilierne – at et uskyldigt TV-show permanent skulle ændre karakter til at være en scene for politiske budskaber om seksuelle minoriteter og deres rettigheder.

  53. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    @ Maria Due
    Vedr. Rastafari: Du kan jo selv prøve at tage til Jamaica og erklære dig offentligt som lesbisk, så skal du bare se hvad der sker. Homohadet og lysten til vold smitter naturligvis af på USA via reggae miljøer, osv. De homoseksuelle i USA laver selvforsvarsgrupper mod voldsmændene, og de finder sig ikke længere i, at musikkoncerter bliver misbrugt til at føre hadprædiken mod dem.
    Mozilla direktøren gik af pga. uro om hans fortid. Tilbage i 2008 havde han frivilligt doneret 1000 dollars til kampagnen omkring proposition 8 folkeafstemningen i Californien. Dén folkeafstemning, som sidenhen er blevet erklæret nul og nix af USA’s føderale retssystem. Prop 8 var en svinestreg, et rendyrket misbrug af det direkte demokrati til at lave meningsløs social ostrakisme mod uskyldige mennesker. 1000 ledige dollars, som han f.eks. kunne have givet til forældreløse børn, valgte han i stedet at give til et sådan et formål. Det glemmer man ikke i direkte kredse, og det kan man heller ikke forventes at gøre.

  54. Af Henrik Jensen

    -

    Tak for bidraget til debatten, Sørine.

    Jeg vil gerne anskue melodi grand prix’et fra et lidt andet synspunkt, idet jeg anser det for at have et praktisk mellemfolkeligt formål. Det er med andre ord sat i verden for, at vi har noget at samles om på tværs af landegrænser. Vi kommer til festen med forskellig etnisk, religiøs, politisk, national og sexuel tilgang og orientering, og er nødt til at respektere at andre deltager med en anden baggrund end os selv. I dette lys er såvel homoseksuelle, russere og blegfede jyder, som mig selv, naturligvis velkomne til festen.

    Men for, at sådant et arrangement kan fungere er det nødvendigt, at man omgår hinanden med respekt og tolerence. Nedladende buh’en af andre deltagere er udannet og uacceptabelt, hvis showet overhovedet skal have en relevans. Også selv om man synes, at man har verdens vigtigste mission i at skulle fremføre et bestemt synspunkt eller fremme en bestemt sag. Og hvis man alligevel bryder de fælles spilleregler, ja, så sælger man sin sag enormt dårligt, fordi de fleste udenforstående vil tage afstand fra den måde tingene bliver sagt på. Jeg tror derfor, der er gjort mere skade end gavn for udbredelsen af en europæisk accept af homoseksuelles rettigheder i forbindelse med melodi grand prix’et. Det hele er nok bare blevet lidt mere polariseret, og grøfterne er blevet lidt dybere.

    Jeg synes også det er værd at drøfte værtslandets rolle. Det er nok ikke en overraskelse, at jeg synes at værterne bør være upartiske facilitatore, som skal forsøge at rumme alle deltagere. Her syntes jeg at værterne og DR svigtede deres rolle, russerne og de homoseksuelle. Der blev således med ensidige, belærende vittigheder og sympatiseren for de homotoletante budskaber skabt en ekskluderende ramme for de eventuelle andre, som har et andet synspunkt. Hvis disse – eventuelle andre – slukker fjernsynet, er der ikke opnået noget som helst. Og det er jeg bange for, at de gjorde.

  55. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Juul Hansen, 12..maj kl. 18.26!

    I sjælden grad er vi enige!

    Jeg tror hellere, at “buhen” mod de russiske piger ikke var direkte henvendt mod dem – men mod Rusland/Putin som sådan!

    Fremfærden i Ukraine er vel ikke lige noget at klappe af – i øvrigt så jeg heller MGP!

  56. Af Henrik Ørvad

    -

    Sørines forsøg på at glorificere Ruslands elite og mane et skræmmebillede op fordi noget går udover hendes snævre forstand og syn verden kan man vel næsten kun ynke. Jeg håber inderligt du en dag læser biblen som en kærlighedsbudskab og ikke 2000 år gammelt forskrift for livet. Meget har ændret sig og for det meste til det bedre. Men det er svært at se når man lader frygten styre sit liv. Af kommentarerne kan man se der stadig er mange bange voksne, der skriver mange bange lange indlæg. Det er trist. Mest fordi det der skrives er uoplyst og ukorrekt – men der har Sørine lagt stilen fra start. Den må hun jo tage på sig.
    Russerne blev buhet ud ja og det var utilstedeligt. Men det døde ud fordi mindst lige så mange ikke ville finde sig i sådan en behandling af nogle dygtige sangerinder uden skyld i Putins homofobiske storhedsvanvid.
    Og må jeg minde om at heteronormativet fylder 99 % af DR’s sendeflade og at mangfoldighedsbudskabet har plads til alle man skal bare turde elske sin næste som sig selv.

  57. Af Morten Hjelt

    -

    Tager jeg fejl, Birgit, eller taler du her ud fra en 100 % freudiansk tilgang til spørgsmålet? Freuds præmis var jo, at enhver seksuel udfoldelse, som der ikke kommer afkom ud af, er en pervertering af seksualitetens oprindelige, biologiske formål. Men tænk nu, hvis det ikke er hele sandheden om seksualiteten? Al den stund homoseksualitet også er udbredt mange steder i dyreverdenen, forekommer det dristigt per se at betragte homoseksualitet som unaturlig. Det er en uendelig lille del af den sex, der dyrkes i verden, der primært har et biologisk formål. Jeg kan ikke komme væk fra en grim følelse af, at du gerne vil reducere homoseksualiteten til en psykologisk defekt, og gøre det autoriserede heteroseksuelle samleje (ansigt til ansigt, i missionærstilling) til seksualitetens højeste udtryk. Hvis ikke jeg husker meget forkert, ligger den orale fase før den anale, og det må vel betyde, at brystfikserede, heteroseksuelle mænd faktisk er mere infantile i deres seksualitet end analfikserede hetero- eller homoseksuelle? Er sandheden ikke snarere den, at mennesker generelt er nogle psykologisk sammensatte væsener, der rummer både højtudviklede og infantile deleelementer i en skøn blanding?

  58. Af Jesper Lund

    -

    @Henrik Jensen – 12. MAJ 2014 23:02

    “Der blev således med ensidige, belærende vittigheder og sympatiseren for de homotoletante budskaber skabt en ekskluderende ramme for de eventuelle andre, som har et andet synspunkt.”

    Du kommer her ind på en klassisk problemstilling. Skal man tolerere intolerance? Skulle DR have inviteret den russisk politiker Vitaly Milonov med til MGP, så han midt i showet kunne gentage sin udtalelse: “deltagelsen af den åbenlyse transvestit og hermafrodit Conchita Wurst på samme scene som russiske sangere på live-TV, både er skamløs propaganda for homoseksualitet og åndeligt fordærv.”?

  59. Af Laura West

    -

    For mig personligt var det vidunderligt at se, at det, der engang hed Melodi Grand Prix og nu hedder Eurovision Song Contest, atter drejer sig om musikken, sangen.
    Der er stadigvæk et overvældende antal bidrag, der til fulde er lagt an på en automatiseret discodanserytme, som gentages i det uendelige, og til hvilken der danses noget kedeligt og synges noget ligeså – indholdsløst, ensformigt, uopfindsomt, uden nogen form for appeal.

    Måske er det X-faktors fortjeneste; jeg holder ikke af de konkurrenceprogrammer. Jeg kan slet ikke klare stilen. Men måske er folk via dem faktisk blevet vænnet til at lytte til, hvad den optrædende er i stand til at præstere.
    For mig, som spiller musik og tjener mine lommepenge ved det, og som skriver temmeligt mange sange selv, var der ikke et sekund tvivl: Østrigs bidrag var det bedste. Helt og aldeles. Få lande bidrog med noget, der kunne kaldes musik, noget, der havde en form for værdi uden for netop den scene, vi hørte og så bidragene blive opført på. De få lande lå heldigvis, heldigvis, og tak for det, i toppen af pointtildelingen. Og den eneste sang, der havde virkeligt format, vandt. Og den blev overbevisende opført af en person, der så åbenlyst vitterligt var transvestit, af natur og ikke af valg.
    Hvis ikke der kan være plads til, at det bedste nummer vinder, uanset seksualitet, så er det da godt nok et trist Europa. Jeg følte sådan glæde ved, at vinderens seksualitet ikke kom til at stå i vejen for det, der retfærdigvis burde ske, nemlig at lige akkurat dén sang vandt.

    Hvor er din mening om musikken henne, Sørine? Hvis ikke du har øren til at lytte efter dén, skulle du nok ikke blive harm over udfaldet af dommernes valg. Det var retfærdigt, og jeg blev så lettet, da det viste sig at være muligt for den bedste at vinde – trods ALT.

  60. Af Jesper Høegh

    -

    afstemningen ved MGP viste stor respekt for homoseksualiteten-
    en meget stærk optræden der signaliserede budskabet .

    De tilstedeværende homoer udstrålede en glæde der er kendetegnende for dem..

    Jeg synes de er en pragtfuld modvægt til den omsiggribende islamisering i Danmark-
    hvor glæden og livslysten er usynlig.

  61. Af J.O. H ansen

    -

    Sørine Gotfredsen skriver:
    “En lignende usympatisk mentalitet afslørede sig på pudsig vis i den første Grand Prix-semifinale, hvor værtinde Lise Rønne udbrød, at her er enhver velkommen, præcis som man er. Hvorpå publikum buhede de russiske sangerinder ned fra scenen”

    Det har vel været den danske pøbel, når den er værst som har været publikum.
    Man skal jo huske, at den danske befolkning under Fogh og VKO regimet blev ensrettet og indskrænket folkefærd.
    Som i dag behøver andre til at tænke for dem.
    Vesten støttede et statskup i Ukraine hvor fascisterne kom til magten.
    Det har politikerne forstået at vende til at Rusland er den aggressive part.
    Godt hjulpet af den følgagtige og underdanige danske presse.

    Så hvad kunne pøblen i B&W hallerne andet end at buhe?
    Det var disse ensrettede mennesker jo dresseret til.

  62. Af Lotte Tauber Lassen

    -

    … mangfoldighedens tyranni. Jeg ser den, når jeg ser ud i min have☺ De mange variationer af træer, blomster og ukrudt, der blomstrer lige nu. Sært kryb i alle afskygninger, der kravler rundt i mine bede. Jeg glædes over dem. Deres livskraft. Variationer på variationer på variationer. Jeg forstår, at de alle kommer fra den samme enkle byggesten. Jeg ser at hvert enkelt græsstrå er et strå i sig selv, men stadig en del af plænen. Det påminder mig om, at hver gang jeg omtaler et andet levende væsen, taler jeg også om et hele, der består af mangfoldighed – og det der er særligt, forskelligt og unikt.

  63. Af Maria Due

    -

    “Homoseksualitet er blevet tidens og vestens banner og ikon for modernitet, menneskerettigheder, frihed og frisind. Det er klart, at det er gået over gevind i sine mest aggressive udtryk, men når pendulet svinger tilbage, som det utvivlsomt vil, skal vi huske at værdsætte, at bøsse-offensiven har været stærkt medvirkende til at give os alle et langt mere tolerant syn på seksuelle minoriteter.”, skrev Niels Engelsted.

    Er det nu også sandt? Jeg synes tit, at jeg ser eksempler på, at mennesker, der bedyrer deres frisind i næste øjeblik siger og gør noget, der modsiger deres påstand. Der er altid en masse mennesker, som løber rundt og efterplaprer politisk korrekthed uden at mene noget videre med det, og som ubekymret plaprer anderledes, når nye holdninger kommer på mode.

    I øjeblikket er det Rusland, som dette lette kavaleri kanøfler med kendte danskere og DR i spidsen, men hvorfor går det upåagtet hen, at Den norske kirke har besluttet, at den ikke vil vi homoseksuelle og end ikke velsigne et homoseksuelt forhold? Og at flere norske præster og biskopper meldte sig ud af præsteforeningen i protest, da der blev fremsat forslag om sådanne vielser og velsignelser . Disse gejstlige må jo også have endevendt teologien.

    Den danske presse har et meget fintfølende og forsigtigt forhold til Norge, hvor medierne ikke har det på samme måde med Danmark. Det spillede en ikke uvæsentlig rolle ifm. massakren på Utøya, at politidirektøren var mere optaget af at modtage baby nr. 2 fra en amerikansk rugemor, som han og hans mand sikkert havde betalt i dyre domme, og hun havde født af enten grådighed eller pga. fattigdom. Rugemødreri er ellers forbudt i Norge, men politidirektøren fandt en smutvej udenom loven og havde end ikke sat sig ind i terrorberedskabet. Det hele sejlede, men det skulle der ikke tales så meget om.

    Da der var gået et år, sejlede det stadigt, det er jo anstrengende for to mænd i fremskreden middelalder at have to blebørn, og så blev politidirektøren endelig gået, men indtil da havde han end ikke sat de mest nødvendige hastesager i gang, landet var stadig en oase for eventuelle terrorister, for ingen ville drømme om at sige og skrive, at man under disse omstændigheder ikke kunne have en politidirektør på barselsorlov. Hans homoseksualitet beskyttede ham, og da han endelig røg ud, var det til en løn på ca. 1,5 mio kr. årligt.

  64. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Morten Hjelt – 07:23

    Du tager helt fejl, jeg er ikke freudianer – men Freud er udgangspunktet stadigvæk med barneseksualitetens betydning, dvs tidligere oversete og neddyssede forhold for mennesket i vor kultur, I barndommen – og stadig ofte, fordi man tidl ((og også i vore dage) ikke helt forstår og ved om denne og dens vigtige betydning for menneskets udvikling – og dermed den voksne seksualitet.

    Her har kristendommen ikke haft en ringe indflydelse og gjort det nødvendigt for mennesker gebærde sig uhensigtsmæssigt og imod deres egen natur, alle disse fortrængninger og fornægtelser omkring netop seksualiteten.

    Det, du ikke forstår er, at homoseksualitetn som afvigelse ikke er godt for mennesker, at de er bedre tjent med at kunne agree I livet I forhold til det køn, de er føt som – biologisk.

    Og – jeg har dog aldrig hørt el læst, at Freud skulle mene nogetsteds, at seksualiteten ikke var til for også at nyde den! – Men derimod måttet opfatte også den katolske kirke som værende uvenner med seksualiteten, så folk nok fik børn – men ellers ikke skulle nyde deres seksualitet, bare de fødte tilstrækkeligt mange børn, så der kunne være soldater nok (derfor ikke nogen prævention tilladt heller – og ikke kun set I forhold til et eller andet helligt øjemed I forhold til en undfangelse mm – og heller ikke noget med at springe af I Roskilde for at undgå graviditet 🙂

    Vores protestantiske har ikke været stort bedre, disse falske personligheder, falske I forh til, hvad de kunne være blevet ved en naturlig opdragelse og ikke alle mulige og umulige indskrænkninger overfor vore børn, så de siden kommer I klemme omkring bade deres identitet, selve kønnet, seksualiteten og alle de forbud og indskrænkninger, der kan være tale om, så vi altid har kunne tale om ‘færdig med fyrre’ fx.

    Nixen bixen, Morten Hjelt – du og evt. andre skal forstå det på den måde, at det giver for mange problemer for den enkelte at skulle leve som homo el trans – selv om de finder kærligheden og et vist afløb for det seksuelle, så er kampen for hard, hårdere end for heteroseksuelle.

    Der er også en vis ækelhed, der skal overvindes af den homoseksuelle (benyttelse af anus), som heteroseksuelle ikke har nødigt for at opnå tilfredsstillelse.

    Freud døde I 1939 – og der er sket meget siden, fordi der er gjort mange erfaringer – og Freud nåede langt; men han ville selv nødigt opfattes som et slutresultat, hvorfor han flere stede netop opfordrer til mere – og andet kan naturligvis heller ikke lade sig gøre i en fortsat udvikling af kultur/civilization som vores, at vi ikke netop også søger yderligere el opdager yderligere.

    Freud benyttes også som synonym for psykoanalyse i det hele taget – og der findes da også trofaste freudianere ..men der er altså så igen andre erfaringer siden, som har vist sig at holde stik, da Freud naturligvis også kunne have sine, det man kalder fejltænkninger. Selv er jeg overbevist om, at han, hvis han havde haft flere år (han blev vist 83 år), så var han selv også kommet bade med mere og havde nået at se, fx at det han kalder en dødsdrift i bund og grund ikke eksisterer – man alene er aggressionsdriften, fordi denne drift – udover at kune bruges sundt – også kan bruges neurotisk, netop når vi må vende denne energy indad, hvor vi burde vende den udad og tillade også fx bare en retfærdig harme.

    Det ansås tidligere inden for den kristne tro ikke at være ‘fint’ – så på et tidspunkt så skulle den slags jo ud, så folk opførte sig som også de rene sadister – selv de troende og præsterne.

    Nej, inden for psykoanalysen så hjælperm an folk, hvor de har et problem og er ligeglad med, om de står på hovedet; men man fortæller gerne om erfaringer, hvor det ses at være nyttigere med andet, dvs mere givende – fx at kvindens bedste orgasme er i bunden af hendes skede, dvs den dybeste og derfor mest tilfredsstillende. derfor kan missionærstillingen faktisk være den mest praktiske til lige dette formål. 🙂

    Så – du har som sådan ikke helt forstået, hvad jeg har skrevet – og vil folk fortsætte med at leve homoseksuelt, så ændres der ikke på det – men de vil måske formå at kunne leve bedre med denne afvigelse.

    Og – hvis man skulle gå ind for, at det seksuelle kun var for formeringens skyld, såå skal man i mere end strakt gallop undgå psykoanalysen.

  65. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Men – til mit indlæg ovenfor, så må jeg hellere skynde mig at sige, inden nogen kommer med det modsatte synspunkt: I er også så sex-fikserede inden for psykoanalysen.

    Ja – fordi den seksuelle drift kan også gå i andre drifters tjeneste, dvs flytte sig – det har man endnu ikke set ved de andre ca. 30 drifter der har deres faste arbejdssteder.

    Mere når jeg ikke her. Mvh BHL

  66. Af Helmut Helenius Kohl

    -

    Kære Sørine.
    Jeg synes ikke, at der bliver udøvet nogen form for tyranni, som du som tydeligvis forstokket 4-årig teolog måske kan se. Netop jeg synes, at når du refererer til de “homoseksuelle” som en særskilt samfundsgruppe, tyranniser du netop mangfoldigheden i det private liv, da seksualitet ikke bør medføre nogen form for kulturel segregation eller dyrkelse af forskellige agendaer og skel, som noget mere naturligt høre religionsdebatten til. Russerne bliver buhet ad fordi de troede med at boykotte på eurovision, netop på grund af den herlige personage Conchita Wurst. Man kan diskutere om det er i orden, men en slags tyranni finder ikke sted. Men netop ide religiøse kredse som jeg formoder, du befinder dig i, både i de muslimske og kristne sågar jødiske, findes der i den grad et heteroseksuelt tyranni ifølge mig.

  67. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Der er mindst ét fortilfælde: Da den transseksuelle israelske Dana International vandt Eurovisionen i 1998.

    Men det er svært at sammenligne de to ting. Dana International har altid opfattet sig som kvinde født i en mandekrop, og eftersom verden simpelthen anerkender hende som kvinde, bliver det irrelevant og misvisende at drage hendes transseksualitet ind i diskussionen.

    Med Conchita Wurst er det anderledes, da hun (han) med fuldt overlæg blander de køn i sin fremtræden. Jeg opfatter ikke Conchi som dragqueen eller transvestit, men derimod som en kunstner, der benytter en kunstners frihed i udtryksformen, lidt i stil med David Bowie i 1970’erne. Det er en europæisk tradition for kunstnerisk frihed og accept af normafvigelser inden for teater, musik og cirkus der går tilbage til middelalderen, som Conchi lægger sig indenfor. Men jeg håber heller ikke, at det bliver noget der sker hvert eneste evige år. Mellem 1998 og 2014 er der gået 16 år, og hvis de seksuelle mindretal som langsigtet gennemsnit får en ratio på 1/16 i Eurovisionens vinderrække, svarer det omtrent til deres befolkningsandel.

  68. Af Maria Due

    -

    I mit forrige indlæg stillede jeg mig tvivlende overfor, at der er så meget forandret i synet på homoseksualitet, og jeg synes, at det er nemt at finde eksempler på, at der ikke er sket alverden, og at det i nogle tilfælde er blevet værre.

    For nogle år siden læste jeg en lille artikel i en avis, der mente, at vi skulle informeres om, at en undersøgelse havde vist, at pædagoger efter børneinstitutionernes lukketid har et meget farverigt og opfindsomt sexliv. Særdeles farverigt, Nå, tænkte jeg, hvem i alverden er interesseret i det, og hvorfor pædagoger?

    På det sidste er det imidlertid gået op for mig, at der på vuggestue- og børnehaveplan foregår en underlig daglig kamp med flere dæmoner, end da jeg arbejdede i bedriftssundshedstjenesten, og det var hjælp til spøgelse- og djævleuddrivelse, der fra pædagogside blev forelagt min kollega (mig turde de ikke involvere i den slags bavl).

    Ud fra flere artikler i min avis er jeg blevet klar over, at man nu ser truende pædofili overalt, og at pædagoger ikke skifter børnenes bleer eller hjælper med toiletbesøg bag lukkede døre, og at de nogle steder skal være to pædagoger til stede i rummet, hvis den slags foregår. Så vidt jeg har forstået, gælder det ikke kun for mandlige pædagoger, og det ville vel også være en krænkelse af ligestillingen. De ansatte er altså løbende under mistanke for pædofili.

  69. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg kan se, at jeg ’skylder’ et par svar endnu – men jeg må vente til i morgen med yderligere. Kan ikke ganske enkelt ikke nå mere nu. Mvh BHL

  70. Af Esben Skovgård

    -

    Så efter at bøsser og lesbiske er blevet forfulgt i årtusinder – ikke mindst af DIN kirke – føler du dig nu tyrannisseret af, at de en enkelt aften om året får lov at holde fest ?
    Helt ærligt – føler du at deres fejring af deres seksualitet på nogen måde handler om at være noget på den rigtige måde ?? Jeg tror ikke du kender mange bøsser eller lesbiske.
    Her er mit råd: sluk for tv’et, hvis du ikke gider set det.
    Hvis din kirkes mange millioner ofre bare havde kunnet gøre noget lignende.

  71. Af Thomas Petersen

    -

    Jeg undres over at mangfoldighed ligestilles med tyranni.
    Skal mangfoldighed mon erstattes af enfoldlighed?
    Sørine, du vil mange ting i den tekst – men du blander tingene. Vil du tale om Melodi Grand Prix – vil du tale om vores samfund og normerne vi har? Vil du tale politik?
    Du sætter kikkerten for dit øje og ser kun et udsnit af virkeligheden.
    Hvem var der buede? Var det englændere, ukrainere, danskere, heteroer eller homoer? At du tolker handlingen betyder jo, at du tolker ud fra dit eget mindset – og dermed ikke afsøger mulighederne for hvem der foretog handlingen og hvorfor den blev udført. Det er ren fortolkning.

    Det er ej heller første gang i eurovisionens historie at der er blevet buet – sidst var det også af Rusland – og også to unge damer der stod på scenen – de opførte sig dog homoseksuelt – var det mon derfor eller af en anden årsag? Vi tolker videre 🙂

    At homoseksuelle tiltrækkes til ESC og til København er vel naturligt, når de begge steder finder frirum til at være sig selv. Fri for forfølgelse, hån, vold og risiko for døden.

    Det handler ikke om sex. Jeg var på “Eurovision Island” 3 gange og vandrede flere dage rundt i Københavns Centrum og blev ikke mødt af nøgne mænd og seksuelle handlinger. Det er en myte skabt af forskrækkede og u-informerede heteroseksuelle at homoseksuelles liv kun handler om sex- Heteroer fokuserer kun på den seksuelle handling når de taler om og tænker på homoer- og oftest er det meget vildt – men det foregår oftest kun i de heteroseksuelles egen fantasi.

    Det jeg tror du gerne vil er at majoriteten skal være minoriteternes tyranner – men hvad er majoritet? Et moderne samfund består af myriader af forskellige kulturer, subkulturer og grupperinger. Det moderne menneske navigerer i myldret. Det er måske det der skræmmer dig. Det er alt andet lige meget lettere når verdenen kun er sort og hvid – så bliver man heller ikke udfordret på sig selv og sit liv.

    Spring ud i det og nyd mangfoldigheden 🙂

  72. Af Pelle Johansen

    -

    Hvor er der det dog ustyrligt morsomt at se hele parnasset at bitre højrefløjsmennesker sidde og brokke sig over de homoseksuelles såkaldte “mangfoldighedens tyranni” og fuldstændigt ignorere at den brede befolkning fkatisk stemte på conchita. Det var folket der ville have hende, ikke en eller anden rødfascistisk tyranni. Istedet for at se spøgesle så må i nok bare indse at folk ikke er enige med jer. Hvis i ikke bryder jer om den stil der er i melodi granprix så lad da være med at se det. er det virklig så forfærdeligt for jer at en stort underhldnngsprogram har en stil i ikke kan lide??

  73. Af Jesper Lund

    -

    @MARIA DUE – 13. MAJ 2014 17:56

    Blander du ikke homoseksualitet sammen med pædofili? Jeg håber da ikke man ændre syn på pædofili. Det skal da stadig fordømmes.

  74. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Man kan ikke sammenligne den norske kirkes afvisning af at ægtevie eller velsigne homopar med forholdene i Rusland. Det svarer til at sammenligne ikke-kvindekvoter med heksebrændinger.

    Det er ikke kun bøsser og lesbiske der i det lange løb bliver truet, hvis hadeobjektet: Europarådet og den europæiske menneskerettighedsdomstol bliver undergravet af udemokratiske og illoyale medlemslande. Truslen retter sig potentielt mod alle mennesker i Europa der er perverse, depraverede og psykisk fejludviklede nok til at tænke så meget som én eneste selvstændig tanke. Små demokratiske lande som Danmark behøver for så vidt ikke noget Europaråd. Men hvad hjælper det at vi har demokrati i Danmark, hvis de store lande i verden afskaffer demokratiet og derefter tromler os ned militært. Vi har set det før, og det kan ske igen.

    Holland havde i årene 1933-39 en konservativt-kristen statsminister ved navn Hendrik Colijn. Hans politiske parti hed det Antirevolutionære Parti, med direkte reference til den franske revolution, så der var ingen tvivl om holdningerne. Da Hitler kom til magten i Tyskland og slog hårdt ned på alle ‘dekadente’ miljøer’, inklusive bøsserne, blev han hyldet af Colijn (og mange andre konservative i Europa) som moralens genopretter. Men Colijn blev klogere, da tyskerne besatte hans eget land i 1940. Colijn endte sine dage i tysk fangenskab i 1944.

  75. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anders K – 12.5. – 13:11

    Det er muligt, du ikke bryder om hvad jeg skriver – el længden. Jeg er blot formidler af et fag. Jeg har ikke et ‘hjemmekogeri’ el en særlig ‘hjemmelavet opskrift’ på den viden, der findes inden for faget.

    Jeg gør obs på, at man hverken I Rusland, Afrika el andre steder bør forfølge – men heller ikke kanonisere homoseksualitet. Ejheller I Danmark – men se, hvad det reelt er – en afvigende seksualitet, som nogen desværre må leve med og udøve, hvis de vil have et kærligheds- og sexliv, dvs overskride grænser vi andre ikke ser hensigtsmæssige såvel som ønskværdige I en slags ‘indskrækning’ for vores seksual- og kærlighedsliv. Altså ikke attråværdigt, såvel som jeg mener, at de homoseksuelle og deres gay-parade måske kan være underholdende for nogen – men ikke egtl tjener dem.

    Og – unge mennesker skal ikke forføres til denne subkultur – men udvikle deres heteroseksuelle potentiale, bevare og udvikle sig selv sundest muligt.

    @ Bjarne Munk Christensen – 12.5. – 13:54

    Velbekomme – og jeg kan tilføje, at aktivt homoseksuelle sædvanligvis opdeles I 3 grupper, de absolut, amfigent el occassionelt homoseksuelle. Skrevet før af mig andre steder – men jeg kan tillige også gentage

    At den homoseksuelle mand elsker sig selv i den ofte yngre mand, han forelsker sig i, hvor han selv tillige er udtryk for sin egen mor, og hvor han på denne måde elsker drengen i sig selv på en sådan måde, som han kunne have ønsket, at hans mor kunne have elsket ham.

    Aktiv homoseksualitet er bevidst og giver derfor rigere nødudløsning end en passiv form – og kan derfor siges at være sundere for den enkelte, altså end helt at udelade sex og kærlighed i sit liv.

    @Anders Thronvig Sørensen – 12.5. – 15:59

    Nej, hverken jeg el andre skal bestemme, hvad der sker under et forspil eller et efterspil, som du skriver – eller det, der måtte ske imellem disse to punkter – el om de sågar springes over, om folk er for trætte, ugidelige el ikke ‘kompetente’ nok mm – det afgør folk selv, en psykoanalyse hjælper kun folk til et bedre udbytte, såfremt de for det første måtte ønske det, og hvor man kan konstatere, at de ikke har fået udviklet ‘evnen’, hvilket her vil sige, at de egtl er blevet fjernstyret ..har fået udviklet hæmninger og komplekser, der kan afholde fra en tilfredsstillende udfoldelse/udbytte på flere leder af det seksuelle.

  76. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Det er en temmelig ensidig synsvinkel til emnet kærlighed – kristendom, hvis man udelukkende gør det til et spørgsmål om kirkelige homovielser / velsignelser.

    Homopar kan udmærket blive borgerligt, ikke-kirkeligt viet og alligevel komme i kirken. Hvis de kommer som ægtepar til altergang og menigheden tager venligt imod dem; hvis deres fælles børn bliver døbt og konfirmeret i kirken ligesom børn i heteroseksuelle familier; og hvis enkens / enkemandens rolle ved begravelse af dødsfællen er præcis som ved heteroseksuelle ægteskaber – ja, så er det efter min ydmyge mening en langt dybere anerkendelse fra kirkefællesskabets side, end dén engangsbegivenhed som er kønsneutral ægtevielse / velsignelse.

    De verbale angreb østfra mod “Gayropa” rammer i øvrigt også den finsk-ortodokse kirke i Finland. Troens Rene Forkæmpere inden for den ortodokse kristendom anklager de finsk ortodokse for at være kættere (intet mindre !), bl.a. fordi de fastlægger påskens tidspunkt efter den gregorianske kalender, men også fordi de finsk-ortodokse accepterer at tage homoseksuelle til alters.

  77. Af Maria Due

    -

    Anders Thornvig Sørensen, på trods af at du gerne vil fremstå fair, synes jeg, at du er grebet af dit emne, så at du får det forvredet på andres bekostning. Lad os tage nogle eksempler.

    “Man kan ikke sammenligne den norske kirkes afvisning af at ægtevie eller velsigne homopar med forholdene i Rusland. Det svarer til at sammenligne ikke-kvindekvoter med heksebrændinger.”

    Det er et usandt postulat, at en sådan sammenligning er blevet foretaget. Jeg skrev om de danske mediers tavshed om det, der foregår i det land, der står os nærmest, nemlig Norge. Den norske kirkes handlemåde saboterer nemlig mediernes og mange andres hetz mod Rusland, en hetz hvor seksuelle minoriteter slår sig sammen med den blodige revolution i Ukraine.

    “Det er en temmelig ensidig synsvinkel til emnet kærlighed – kristendom, hvis man udelukkende gør det til et spørgsmål om kirkelige homovielser / velsignelser.”, skrev Anders Thornvig Sørensen.

    Ja, men det er vist også kun seksuelle minoriteter, der har påstået det. Mennesker med det, som min lærebøger kalder “seksuelle afvigelser”, har mig bekendt altid kunnet søge trøst og skjul hos kirken og fx tage del i nadverbordet. Jeg kender også flere præster, der har haft mange dybe samtaler med disse sognebørn ifm. det, som præster kalder sjælesorg. Disse præster er i dag tvunget til at foretage kirkelige vielser, som af teologiske og personlige grunde er dem imod, men som de er nødt til at påtage sig, fordi de gerne vil beholde deres arbejde, og de og deres familie nødigt vil blive tvunget til opbrud. Hensynet til børnenes skolegang og ægtefællens arbejde vejer i den forbindelse tungt. Jeg kender også en borgerlig politiker, der aldrig vænnede sig til at vi personer af samme køn, og følte det som en lettelse, da han ikke mere var nødt til det. Jeg ser ingen grund til at håne disse venners følelser, der ikke har noget med politik at gøre, de befinder sig i politisk henseende langt fra hinanden.

    Ved både borgerlige og kirkelige vielser af personer af samme køn foregår der sandsynligvis i vid udstrækning et skuespil, som kunne have været undgået, hvis hele dette problemkompleks havde været behandlet på en mere afslappet måde, som den fredelige sameksistens i Danmark havde lagt op til i årtier.

    I stedet fik vi den opgejlede situation, hvor Manu Sareen lykkedes med at jage 40.000 ud af Folkekirken og i det hele taget sang med på de kampsange, der lød i udlandet i stedet for at bygge videre på den danske mentalitet, der længe havde betydet, at seksuelle minoriteter kan leve, uddanne sig og arbejde på lige fod med alle andre her i landet. Vi har i dag en ubehageligt selvmedlidende lobhy, der tidligt gik i kompagniskab med den ligeledes selvmedlidende muslimske lobby for at profitere vha. de samme metoder, der nødvendiggør en hovedskurk og angiveligt tvang dem ud i en offerrolle. Det er mit indtryk, at der blandt de seksuelle minoriteter langt fra er enighed om at synge med på den sang.

    “Dana” har jeg aldrig hørt om, og hvis det skal handle om, at seksuelle afvigelser skal have en vis procentdel af sejrstrofæerne i sangkonkurrencer så for mig gerne, jeg er ligeglad med dåse pop, men frygter at det næste bliver kvoter til bestyrelser. I forvejen jongleres der efter min mening med tvivlsomme etiske normer ift. børnefødsler, og her tænker jeg fx på både rugemødre og bytte bytte gårde med sæd og æg.

    “Gayropa” er et skabagtigt udtryk.

    Tilsidst et citat af sexologen Preben Hertoft fra en fagbog, der står i mange lægers reoler “Psykiatri. En tekstbog” (FADL), der ganske vist har nogle år på bagen men stadig fat i det væsentlige, som ikke forplumres af alle de forvirrede definitioner og afvisning af dem, som de sidste års debat om seksuelle minoriteter og politisk korrekt forskning har budt på:

    “Terapeuten må acceptere, at han blot kan hjælpe patienten til at leve med sit særpræg på den bedste måde, såvel indadtil som udadtil. For det er ofte selve afvigelsen, der giver vedkommende person den egentlige tilfredshed” (side 595)

    Det er sikkert derfor mange reagerer på Thomas/Conchita. De mærker instinktivt, at de bliver misbrugt til andres tilfredsstillelse.

  78. Af Maria Due

    -

    Jesper Lund skrev:

    “Blander du ikke homoseksualitet sammen -med pædofili? Jeg håber da ikke man ændre syn på pædofili. Det skal da stadig fordømmes.”

    Det er muligt, at jeg har udtrykt mig uklart, men meningen med min omtale af forholdene i børneinstitutioner var at understrege, at pædagoger ifølge en undersøgelse, hvis årsag jeg ikke kender til. dyrker et særdeles fantasirigt seksualliv, og at dette øjensynligt har smittet af på arbejdsmentaliteten, så at den er blevet seksuelt overgearet. Eller, at småbørnenes forældre har fået kolde fødder og har krævet visse restriktioner indført i institutionerne.

    Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig og har aldrig afleveret et lille barn i en børneinstitution til daglig pasning. Jeg ville for intet i verden have undværet at passe mit barn selv, og ingen nok så lovende karriere kunne have rokket ved det ønske. Hvordan andre indretter sig, blander jeg mig ikke i.

  79. Af Nanna Bangsgaard

    -

    @ A.Bille skriver; “@Nanna Bangsgaard: hvad har homoseksualitet med pornoblade på en tankstation at gøre?? (Det er desuden pornoblade med nøgne kvinder, lavet til heteromænd).
    Svar: Sex!
    Lad blot homo/ transseksuelle stå i bedårende kjoler med fuldskæg og synge, – men fri os dog fra at vi skal høre om det bemærkelsesværdige i det. Alle medier er jo gået komplet amok over denne “kvinde/mand med fuldskæg i kjole”. Hvis det er så “normalt” .at være homo/ transeksuel og vi andre skal klandres for at være homofober selv om vi ikke er, så skulle vi vel bare se at komme vider til næste Grand Prix melodi uden alt det postyr? Når jeg sammenligner pornoblade med den anmassende homo/trans udstilling der forekom på MGP 2014, så er det NETOP fordi der fokuseres så meget på damen med fulskæg ( som vil kaldes for “hun”), – personligt er jeg ligeglad om han/hun optræder i kjole eller bukser, – men det er måske dette Dragquen og sleske appellerne til publikums respekt, som; “gives me the creeps”, – der jo ladet med seksuel provokation, – men det var Slowniens indslag osse og det er ret meget under lavmålet for det jeg forventer af DR – TV. Jeg gider heller ikke se/ betale for fodbold og andre store sports begivenheder som du også nævner. Men kunne vi ikke lige hæve barren og få DR på et mere nutidigt og seriøst niveau, – så kan TV2 og andre betalings kanaler tage sig af Showbizz…:-)

  80. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer, 14. maj 2014 10:31

    Enig i meget af det du skriver, min egen pointe druknede vist i mellemregninger. Nemlig dette: en overvurdering af natursamlejets betydning den samlede mand-kvinde seksualitet kan føre til, at den homoseksuelle pendant også bliver overvurderet. Jeg tror, at aids-epidemien i 1980’erne førte til, at et mange homoseksuelle mænd begyndte at lede efter andre måder at opnå det samme på, uden at udsætte sig for unødvendige risici.

    Selv om kilderne i kulturhistorien sjældent taler højt om det, vil jeg gætte på, at de unge mennesker i det gamle europæiske bondesamfund havde meget mere seksuel erfaring, når de giftede sig, end mange tror i dag. Mændene var ofte i en vis alder, når de giftede sig. De havde i mange tilfælde haft uofficielle pigekærester i lang tid, inden de fandt en kone. I deres uofficielle forhold var det forbudt at få børn, og pigerne skulle helst være møer, når de giftede sig. Derfor forsøgte de unge mennesker at undgå samleje, mens de oplærte hinanden. Jeg tror, at de er kommet ganske langt omkring i den bestræbelse – et af den slags dilemmaer der fremmer opfindsomhed og nytænkning. Hver på sin måde. Når kilderne endelig taler om det, er det mest i form af bekymrede og forargede prælaters beklagelser over udbredelsen af såkaldt naturstridige praktikker.

  81. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Jeg har skrevet rigeligt allerede, blot en sidste kommentar og denne gang med mere direkte henvisning til Sørine Godtfredsens argument.

    Jeg finder ikke noget mindretalstyranni fra de homoseksuelles side, og jeg finder ingen krav om særlige rettigheder for homoseksuelle. Det mener jeg adskiller de homoseksuelle fundamentalt fra f.eks. politisk aktive religiøse grupper.

    Men jeg er enig i, at de homoseksuelle sommetider går lidt vel hårdt til sagen. Jeg ser sagen fra den modsatte side – jeg frygter at det skader mere end det gavner for sagen.

    Maria Due har i tidligere indlæg beskrevet den uvilje hun føler omkring de homoseksuelles protester mod Sct. Patrick Paraderne i Boston og New York i år. De homoseksuelle måtte ikke deltage som selvstændig gruppe, og derfor mødte de frem med protestbannere og fik fremtrædende sponsorer til at boykotte paraderne.

    Min synsvinkel til det spørgsmål er, at det irske folk hjemme i Irland i 1. halvår 2015 skal til folkeafstemning om en forfatningsændring der legaliserer homoægteskab inkl. adoption. Irland har sine egne Sct. Patrick festligheder, blandt andet den pragtfulde årlige folkefest i Dublin. I Irland lægger man mærke til den homopolitiske uro omkring paraderne i Boston og New York. Er det gavnligt eller skadeligt for de homoseksuelles chancer for at vinde folkeafstemningen i Irland?

    På den ene side frygter jeg, at mange venligtsindede eller neutrale irlændere vil reagere negativt på affæren i Boston og New York – til skade for de homoseksuelle ved folkeafstemningen i Irland.

    På den anden side er det betingelsen for en homoseksuel sejr ved folkeafstemningen, at græsrødderne bliver mobiliseret. Hvis irerne skal ulejlige sig til stemmeurnerne for at sige ja, skal de mødes i øjenhøjde, og de skal tale med mennesker ansigt til ansigt for hvem det er åbenlyst vigtigt at de stemmer ja. Og intet kan mobilisere græsrødder så stærkt som skarpe politiske konflikter og en konsekvent, kompromisløs, solidarisk og offensiv fastholdelse af gruppens principielle synspunkter. Til det formål er affæren i Boston og New York velegnet.

    Jeg kan ikke sige om det er klogt, men man kæmper bedre med tveæggede jernsværd end med ensrettede plastikknive. Med venlig hilsen til alle.

  82. Af Axel Eriksen

    -

    @ Anders Thornvig Sørensen!

    Hvordan kan homopar have “fælles børn”?

  83. Af 'Birgit Hviid Lajer

    -

    Anders Thornvig Sørensen – 15:45

    Du konkluderer forkert – m/k lider ofte under manglende potens, og denne impotens smitter af bade på lysten til sex og dermed igen på et parforhold mm.
    Du mener måske,, at denne optimering af det seksuelle, heteroseksuelle samleje kan smitte af på synet omkring den homoseksuelle vej til udfoldelse her – og hvor du inddrager fortidens syn og muligheder for dyrkelse af sex – omend en del børn blev født i såkaldt dølgsmål. Muligt at der med Aids indtrådte en større forsigtighed blandt vise bøsser og også heteroseksuelle, alt efter præferencer.

    Men – en orgasme, en udløsning er ikke kun et fysisk anliggende – det er I høj grad en psykisk instans, der er uhyre vigtig. Det bedst mulige, den fulde potens, er det mest givende og dermed tilfredsstillende. Det er også det, der er meningen siden vi kan opnå sådant – og ikke stille os tilfreds med mindre.

    Ellers ville ingen jo klage eller mene, at yderligere ikke kunne være muligt for en bedre tilfredsstillelse. Nogle er da også ligeglade – og der er jo mange varianter blandt både mænd og kvinder i en indstilling til sagen, det seksuelle, om de vil lade det være som det er el vil søge at ændre.

    Jeg når ikke mere nu – men lige dette med:

    Men – der blev et sted talt om pædofili – det er naturligvis ikke det samme som homoseksualitet – omend det bade kan være hetero el homo, der kan udøve sådant. En vis infantilisme også Ganske vist – og angst for de voksne kvinde, seksualiteten med hende.

    Og – jeg ser ikke, at et barn skal kunne bruges til adoption i en ligestillings navn af det offentlige, staten, for at tilfredsstille enkelte voksne og her med en anden seksualitet, en subkultur. Det er barnet ikke tjent med og det snydes igen, først for sine biologiske forældre siden for et forældrepar, der består af en man dog en kvinde til den bedste udvikling for også det identitet som køn. Det er et yderligere og måske egentligt trauma at påføre et barn, der ikke selv kan bestemme. Egtl at marginalisere dette barn. Det duer ikke – og aht til et barn, så går jeg heller ikke ind for insemination af lesbiske, hvor faren forbliver ukendt for barnet.

    Rent ud sagt – noget eklatant rod – for barnet.

    Der er omkostninger ved livet for os alle – også for homoseksuelle.

  84. Af Jesper Lund

    -

    Sørine Gotfredsen skriver:
    “…Nemlig den dominans, som det homoseksuelle miljø efterhånden har tilkæmpet sig. Melodi Grand Prix`et fremstår i høj grad i dag som en manifestation af denne minoritets kamp for berettigelse og udfoldelse, hvilket i de forgangne dage er blevet understreget i København.”

    Hvis det homoseksuelle miljø har tilkæmpet sig en dominans på MGP’et, måtte det da afspejle sig i de 26 sange, som var med i MGP finalen. I går aftes genså jeg den hurtige præsentation af de 26 sange – den præsentation som blev vist under SMS-afstemmingen. Det kan godt være, at jeg ikke er god til at spotte homoseksuel adfærd. Jeg fandt nemlig at det kun var sangen med den skæggede dame, som havde homoseksuel adfærd. Er det derfor ikke fejlagtigt at påstand at det homoseksuelle miljø har tilkæmpet sig en dominans på MGP’et?

    Det kan være andre er bedre til at spotte homoseksuel adfærd. Hvilke sange med homoseksuel adfærd har jeg overset?

  85. Af Maria Due

    -

    Sørine Gotfredsen afslutter sit oplæg med at spørge, om der mon er noget galt i en kultur, der mere og mere ophøjer den enkeltes ret til at skrige sit følelsesliv og sin seksualitet så højlydt ud i verden, at det fejer alt andet til side. Og om der er noget galt, når nye fordømmende kræfter fortæller os, at friheden til at være netop den man er, først og fremmest gælder dem, der er det på den rigtige måde.

    Mit svar er ja, der er noget galt, og det viser sig på mange måder.

    Anders Thornvig Sørensen afslutter derimod sine indlæg med ordene: “På den anden side er det betingelsen for en homoseksuel sejr ved folkeafstemningen, at græsrødderne bliver mobiliseret. Hvis irerne skal ulejlige sig til stemmeurnerne for at sige ja, skal de mødes i øjenhøjde, og de skal tale med mennesker ansigt til ansigt for hvem det er åbenlyst vigtigt at de stemmer ja. Og intet kan mobilisere græsrødder så stærkt som skarpe politiske konflikter og en konsekvent, kompromisløs, solidarisk og offensiv fastholdelse af gruppens principielle synspunkter. Til det formål er affæren i Boston og New York velegnet. Jeg kan ikke sige om det er klogt, men man kæmper bedre med tveæggede jernsværd end med ensrettede plastikknive.”

    N.B. det krigeriske sprogbrug: Homoseksuel sejr, mobiliserede, konsekvent, kompromisløs, solidarisk, offensiv fastholdelse af gruppens principielle synspunkter, tveæggede jernsværd og ensrettede plastikknive. Når nogen sejrer, er der andre, der taber, men de er slet ikke med i billedet. Det er tydeligt nok uvæsentligt for sejrherrerne, og en sådan sejr forekommer mig at være uholdbar.

    Vi oplever hele tiden, hvordan stærke lobbier tilsyneladende lykkes med at tugte den offentlige mening vha. hån og smædeord som fx racist, islamofob og homofob, men jeg tror ikke, at man kan tvinge voksne mennesker til at tænke og føle på en bestemt måde. Derimod kan man fratage børn en masse kulturelle goder og særpræg, som ikke er opstået af tilfældigheder, og som har beriget, beskyttet og styrket tidligere generationer. Man kan også forsyne børn og unge mennesker med en masse utopiske rettigheder og forventninger.

    Men tag ikke fejl, når mennesket kommer for langt bort fra sig selv og virkeligheden, og det gælder både børn og voksne, opstår der hos mange angst. Og det er lige præcis det, man ser ske i samfundet i disse år, hvor alt synes at handle om event, at være “rigtig”, rettigheder og behovsopfyldelse, uanset hvad det koster andre. Det lykkelige Danmark kan ikke leve op til sit eget image, er stærkt medicineret og synes ofte lidet robust i modgang, skønt modgang er en helt naturlig ting. Vi kommer jo alle igennem vridemaskinen, og det væsentlige er i den forbindelse, om vi har lært at rejse os igen.

    Nogle af os synes, at vi altid har været den samme, mens andre bruger en stor del af livet til at lede efter sig selv, og til det brug mangler de ikke håndbøger og direktiver fra en hær af guruer, der lever af at fortælle andre, hvilken vej de skal gå for at finde lykken. Man behøver imidlertid ikke at være særlig skarpsindig for at konstatere, at nu til dags skelnes der som oftest ikke mellem sex, erotik, forelskelse og kærlighed. Nej det er LOVE., der er sagen, og så selvfølgelig den karriere, som alle efterhånden synes at have. Jeg vil give et eksempel på denne ligefrem prangende kulturfattigdom, og det handler ikke om homoseksualitet.

    Morgenavisen Jyllands-Postens læsere har i nogle år kunnet følge Emilia van Hauens liv i hendes artikler, og hun er en af de omrejsende guruer., der vejleder andre. Arbejder som trendrådgiver, foredragsholder, er en af landets mest citerede sociologer og har speciale indenfor moderne livsformer og tendenser i samfundet. Forfatter er hun også og køn og chik, tidligere med den typiske kernefamilie med vist to børn. I længere tid blev vi underholdt af denne superkvinde om det vidunderlige i, at to ægtefæller arbejder sammen, og jeg tænkte ved mig selv, at det var dømt til at gå galt. Det gjorde det også, og nu følger vi på tæt hold med i en hjerteskærende skilsmisse, som venner burde have rådet Emilia van Hauen til at holde for sig selv, synes jeg, da hun måske om føje år vil fortryde, hvad hun skrev i kampens hede.

    Det jeg vil hen til, og som har bidt sig fast, fordi jeg finder det så ualmindelig fattigt og sørgeligt, er en af de erfaringer og konklusioner, som Emilia van Hauen har indviet os i undervejs, og her skal man tænke på, at hun ikke er nogen årsunge. Denne danske livsstilsekspert har nemlig luftet den tanke, at kærlighed blot er noget ,man nyder her og nu, førend man nyder en ny, og en ny og en ny. Fordi puslespillet jo ikke kan gå op på den gammeldags måde, så at man altid får opfyldt sine behov. Det er altså personlig behovsopfyldelse, det hele handler om., vi er hinandens forbrugsvarer.

    Mente altså Emilia van Hauen den dag, og næste afsnit følger sikkert snart, og næste og næste, for der er penge i skidtet. Se og Hør kan gå hjem og lægge sig.

  86. Af Maria Due

    -

    Til slut vil jeg lige nævne, at Preben Hertoft, som ikke er hvem som helst (se wiki) skriver i samme bog, som jeg ovenfor har citeret fra, at grænserne mellem normal og afvigende seksualitet er svær at drage og desuden tids- og kulturbundne, men at

    “dette dog ikke er ensbetydende med, at man bør opgive at drage grænser, men nok, at man bør drage andre konsekvenser heraf, end hvad der hidtil har været sædvane (dette blev skrevet i 1980’erne, MD).

    Visse former for seksuel indstilling er, som nævnt, tydeligvis afvigende, ikke blot anskuet udefra, men især erkendt af vedkommende selv. Man hjælper ikke disse mennesker ved at påstå, at de er “normale”, tværtimod lyver man eller gør sig selv dummere end nødvendigt […] Og sommetider kan det være til hjælp, at man i samarbejde med dem sætter nogle grænser, så de ikke i deres uopfyldelige higen mod lykken bringer sig selv eller andre i fare. Her tænkes bl.a. på visse sadomasokister og visse transseksuelle” (p. 597f.).

    I tilfældet Thomas/Conchita er det anderledes erkendt, så vi behøver ikke at stille os fjollede an og bedyre, at det er normalt at møde op med fuldskæg og iklædt en fornem aftenkjole.

    God bededagsferie.

  87. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    @ Axel Eriksen, 15. maj 2014 03:40
    Svar: Ved adoption – enten stedbarnsadoption eller fællesadoption.

    @ Birgit Hviid Lajer 15. maj 2014 10:14 og @ Maria Due 15. maj 2014 14:17
    Jeg begriber synspunktet – at børn har ret til en far og en mor, og at børnene bliver taberne, når de homoseksuelle sejrer i kampen om familiepolitikken. Jeg er ikke enig i synspunktet, jeg står på de homoseksuelles side i den sag. Jeg mener, at retten til homoseksuel stedbarnsadoption og/eller fællesadoption er i barnets bedste interesse, hvis alternativet er børnehjem eller usikre familieforhold i tilfælde af forælderpartnerens død. Yderligere nogle bemærkninger til dette spørgsmål:

    1) Jeg er imod enhver form for hemmeligholdelse af de biologiske forældres identitet ved adoption, uanset om adoptivforældrene er hetero- eller homopar.

    2) Jeg er imod brugen af anonym donorsæd, uanset om modtagerne er hetero- eller homopar eller enlige kvinder. Holland afskaffede man anonym sæddonation, og antallet af donorer faldt drastisk, men den tilbageværende donorgruppe er stor nok. Derefter begyndte sæddonorerne at stille forskellige krav til modtagernes sociale forhold, civile status, seksuelle orientering osv. til skade for de homoseksuelle modtagerpar. Sædklinikkerne ville gerne tage hensyn til sæddonorernes krav, men de hollandske myndigheder greb ind og lod klinikkerne forstå, at dét skal de ikke gøre.

    3) For nylig var der en retssag ved en føderal distriktsdomstol i delstaten Michigan i USA om den principielle ret til homoægteskab og adoption. Begge sider indkaldte de bedste videnskabelige eksperter de kunne finde i hele USA, og retssagen varede 8 hele dage med detaljerede gennemgang af talstatistikker, m.v. Modstanderne af homoseksuel adoption påstod blandt andet, at børn med homoseksuelle forælderpar klarerer sig dårligere i skolen end børn med heteroseksuelle forælderpar. Retssagens udfald var en total sejr for de homoseksuelle, både juridisk og moralsk. Dommen og ad verbatim referater fra hele retssagen i Michigan ligger frit tilgængeligt på internettet. Dommeren er i øvrigt en gammel mand i faget, som præsident Reagan i sin tid udnævnte til embedet, så han kan ikke mistænkes for at være nogen kulturradikal skoledreng.

    Tak for de venlige og interessante reaktioner. Mvh. endnu en gang.

  88. Af Axel Eriksen

    -

    @ Anders Thornvig Sørensen!

    OK!

  89. Af Maria Due

    -

    Min omtale 15/5 14:17 af børn og voksne var af generel karakter relateret til Sørine Gotfredsens spørgsmål,, og jeg understregede, at mit eksempel ikke omhandlede homoseksualitet, som ikke interesser mig.

    Adoptionsdiskussionen har jeg slet ikke været inde på, og hvis jeg havde det, ville jeg endnu engang have citeret Preben Hertoft, denne gang for:”De seksuelle afvigelser repræsenterer udviklingsstader, som skulle være gennemløbet, en rest, noget indespærret, en uopfyldt og uopfyldelig trang til kærlighed” (p. 597). Det er vel derfor, jeg altid har opfattet disse parader som pinligt barnagtige, men jeg har indset, at nogen fører krig, og så må vi jo vente en snes år og høre, hvad forsøgsbørnene siger. Læs også om Preben Hertoft i Den Store Danske Encyklopædi, han er en højt respekteret kapacitet på sit område.

  90. Af Axel Eriksen

    -

    Men lad os slå fast: Homopar kan ikke frembringe “fælles biologiske børn”!

    Og selv om jeg har en mening m.h.t . adoption, sæddonering til lesbiske e.t.c., er det så langt fra mit univers, at jeg ikke vil debattere det!

    Men jeg vil til enhver tid anerkende, at mennesker er forskellige – og hvis projektet lykkes, er det kun godt!

  91. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anders Thornvig Sørensen – 15. maj – 21:32

    Tak for dit undmærkede svar – men det handler ikke om hverken skolegang, hvordan et barn klarer sig der intelligensmæssigt I denne sag I forhold til børn hos heteroseksuelle par, som der desuden er nok af til at adoptere børn, hvorfor et af dine argumenter falder til jorden.

    dommer – ung eller gammel, Amerika eller ej, så er el har psykoanalysen den yderligere dimension at kende til også det ubevidste I mennesket og I forhold til forskellige programmeringer, hvorfor det med sikker kan udsiges, at barnethar behov for en forælder af hvert køn og sammen for sin udvikling, den kønsmæssige side af sagen.

    At matte leve dagligt hos et homoseksuelt par el en enlig af med ingen, en eller flere forskellige partnere er Ganske enkelt usundt, og der skete et skrev I al denne lovliggørelse, da enlige kunne adoptere – trods det, at man igennem mange generatoner ved, at dette at være opvokset hos en enlig ikke altid er godt for barnet. I ældre tider havde man ligefrem ondt af dette barn, der også I en el flere henseender ofte kunne antages at være forsømt, udvise dette også.

    Man skal kunne vide om også denne programmering så Ganske nøje og ikke kun se på såkaldt ydre forhold som skole.

    Børn er tillage afhængige af de voksne, siden er de loyale overfor for forældrene, hvorfor vi (det så i en af udsendelserne om emnet på dansk TV, en engelsk el amerikansk dok.) viste sig, at pigerne her blot var loyale og sagde, hvad der forventedes af dem overfor deres forældre. En dansk dok også for nogle år siden viser en ung kvinde, der ansås at have en far, en bøsse, som biologisk far, hvor hun søgte og muligvis fandt/ikke fandt ‘den rigtige’, og hvor moren faktisk I udsendelsen gav udtryk for skuffelse over, at hendes datter ikke også var homoseksuel.

    Det giver store problemer at skulle præsentere en kæreste I forhold til en opvækst med et homoseksuelt par, såvel som det I generationer fremover vil være et tabu, der lægges mærke til, fordi en farmor (hos et bøssepar) vil være en mand I st f en kvinde, og hos et lesbisk par vil en morfar være en kvinde I st f en mand.

    Det er uhyrligt, at man ikke går videre .. el rettere sagt, det kan man åbenbart ikke, se dilemmaet for et sådant barn.

    Det er misbrug fra statens side af et menneske – og eksperter mig her og der, der er mange erfaringer, der ikke bliver hørt el vil det. Det har været umuligt for mig trods gentagne forsøg at få en kronik i fx nærværende avis, hvorfor jeg igennem flere år har meddlet mig på nettet om dette emne, jeg ellers ikke går så særligt stærkt op i, fordi det for mig med min baggrund er så Ganske indlysende – og i øvrigt for de fleste mennesker – at sådan gør man ikke!

    Man gør ikke med vilje et barn fortræd – og som Maria Due skriver, så kan vi vente 20 år på flere udsigelser el måske kun 10 år,hvor der stadig ikke gås dybere i en sådan suppedas.

    At lesbiske lader sig inseminere ..bud bedre det – omend jeg kan forstå det følelsesmæssige i dette at have et barn/få et barn – men de lesbiske kvinder, der skal agree mor nr. 2 eller far indrømmer da også, at de ikke anser sig selv for reelt kopetente her.

    Det tror jeg – og dette ‘at lege far og mor’ overfor et barn, fremfor at være selve det forlangte køn, det er håbløst .. såvel som børnene så skal have i nogle af disse familier ligefrem bøssefædre, hvor de skal lære a leve med kønnene adskilt og dagligt introduceres til denne afvigelse, hvor et lesbisk par i en radioudsendelse var det vist i same tidsrum som de ovenfor nævnte tv-programmer udtalte:

    “Jamen, vi snaver ikke til børnefødselsdagene”.

    Helt ærligt .. af hensyn til barnelangt! Og – så skal alle vugge- og børnehavebørn i vore dage vide langt mere om homoseksualitet – og i den alder!!! Det er rent ud sagt tåbeligt, og hvad angår ungdommen, så kan de selv opsøge info, der er ingen der skal forledes til at tro, at det er da Ganske ‘normalt’. Det er muligt, at der og desværre for de homoseksuelle selv, er flere i vore dage – men det gør ikke, at vi her i landet af uvidenhed og nød skal begynde at kalde hinanden, begyndende i disse institutioner, for ‘hen’ i st f ‘han’ om den dreng og ‘hun’ om en pige.

    Det er nemlig smukt, det repræsenterer kønnet – og ikke i forvildelse med disse vist flest kvinder, der måske finder, at kvinder har det værre en mænd, hvorfor de gerne vil kastrere drengene og ligedan pigerne til hverken at være det ene el det andet, som de selv – måske ubevidst for dem selv, dårligt seksuelt fungerende eller?

    Ja, jeg spørger bare – fordi det er allerede lettere påpeget i citatet fra Maria Due lige ovenfor af sexologen Preben Hertoft antydet, at der mangler noget. Ja, det gør der, fordi der er såkaldte mangler el ‘huller’ for de enkelte, der ikke når helt frem til det genital stadium i løbet af udviklingen i barndommens ca. 5-6 første år, hvor nogle unge forsøger sig med det heteroseksuelle først; men hvor det altså ikke fungerer og af forskellige årsaget også i forh til det andet køn, altså pigerne her, de unge kvinder. Og – omevendt for de piger, unge kvinder, der heller ikke når den genitael alder på normal vis.

    Jeg mener forresten, at Preben Hertoft engang selv har udtalt, at han var adopteret; men jeg har en anden faglig grund at udtale mig ud fra, denne yderligere dimension, det ubevidste – og hvor der er/kan være andre og videregående erfaringer el ligefrem landvindinger, fordi der kommes dybere ind i det menneskelige sind og her ser programmeringen via kendskabet til også menneskers drømme.

    Jeg har så en mere privat grund også at sige det ud fra, da en psykoanalytisk faglighed altid kræver en længerevarende analyse af den enkelte, så Gud fri mig vel, hvis jeg også skulle have ‘den dimension’ at have set til, at jeg var levet op i en homoseksuel familie med en enlig eller et par – udover den omkostning det for de fleste altid vil være, større el mindre, at have været adopteret. Så er det sagt!

    Uden moral – og med indsigt/er, jeg havde nær sagt, der ikke kan købes for penge. Det er netop det, jeg og mange andre, har måttet, netop ofre en ikke ringe sum, hvis vi har villet el måttet vælge psykoanalysen for at få den rette hjælp!!

    Så – det er måske let skrevet, kunne det se ud til – men jeg skriver aldrig med ‘lette antagelser’ som baggrund, dvs uden en vis fylde i forhold til værdi!

    God Store Bededags-ferie! Mvh BHL

  92. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Dansk familiepolitik skal ikke bygge på spekulationer om hvad der mon foregår i menneskets underbevidsthed.

    Hvis det konkret kunne bevises eller sandsynliggøres, at børn i regnbuefamilier har det psykisk dårligere end børn i almindelige familier, ville jeg respektere argumentet. Beviset kunne enten være i form af tørre tal fra statistikker eller gennem et rimeligt antal uddybede enkeltstudier. Jeg har ikke set nogen af delene endnu.

    I USA, en kulturelt nærtbeslægtet nation med 300 millioner indbyggere, og verdens rigeste og teknologisk mest avancerede land, har praktisk talt hele den samlede sagkundskab konkluderet, at børn i regnbuefamilier har det mentalt og socialt lige så godt som børn i almindelige familier. Det holder jeg mig til, og jeg har ikke mere at sige om den sag.

  93. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    A i nders Thornvig Sørensen – 00:34

    Den slags skade viser sig måske først i voksenalderen, i et parforhold — hvis ikke den enkelte allerede har valgt/matte vælge de homoseksuelle vej; men derfor kan børn i sådanne familier ikke helt undgå at kunne blive stigmatiseret og føle sig endnu anderledes – end måske fordi adopteret.

    Det ved ‘man’ heller ikke i Amerika, og hvad jeg så og hørte for nogle år siden, så bliver der heller ikke til de unge mennesker i disse familier stillet de rigtige spørgsmål – det er som med fx samfundsvidenskab – det er overfladen, og det kan være udmærket, hvis vi taler om at tælle, hvor mange æbler hver dansker spiser pr.år.

    Du afviser fuldstændig underbevidstheden for (også) at holde dig til din mening. Det er jo dybest set den, du forsvarer – og ikke, at staten bør holde sig til det normale, dvs det heteroseksuelle for et barn,, der har mistet begge sine forældre, fordi man vil blive en minoritet, en subkultur, hvor det enkelte barn skal opleve en perverteret (en omvendt) seksualitet, hvor der er vendt om på for og bag – og det forstår man ikke, at et barn ikke skal leve med for at sikre, at det opnår fuld normalitet og det bedste potentiale for sin udvikling.

    Det er således, at i dag mener man ligefrem, at 99% af os er underbevidsthedens domæne, og kun 1% er den bevidste del, førhen var det 90/10 – og tidligere endnu, så ville man ikke vide af, at mennesket skulle have en underbevidsthed. Det er ikke så mange år siden, og dette i reklamer i USA skjulte budskab, der kun vistes i et splitsekund (lige glemt navnet), det blev forbudt, fordi det registreredes af underbevidstheden – og ikke bevidstheden, så folk havde et egentligt valg, dvs mulighed for at ligefrem styrte ud og købe et el andet, en sådan reklame havde haft af et skjult budskab. Jo undfair verfor os.

    Det er så samfundsvidenskab, du hælder til – og det er ikke nok hvis man vil undersøge nøjere og stille de rigtige spørgsmål – de blev fx ikke stillet i de af mig på denne blog tidl nævnte udsendelser, hvor det var el havde været gjort.

    Du hælder naturligvis til, hvad du synes, fordi du har en personlig mening om det. Det er enhver forundt – men:

    Men – det er nu engang i underbevidstheden, vi ser vore drifter har deres såkaldte udspring, hvor det er meningen, at det enkelte jeg skal forvalte disse – men hvor det såkaldte overjeg (forældre oa. el samfundet i øvrigt) desværre ofte griber forstyrrende ind. Det gælder alle neuroser, hæmninger og komplekser. Ikke kun for homoseksualitet.

    Derfor har man igennem de sidste godt 100 år oparbejdet en stor viden og nået vise landvindinger inden for viden omkring menneskets mentale struktur, og hvor underbevidstheden har givet endnu yderligere bidrag via de mennesker, der har gået i psykoanalyse. Denne kan igen være forskellig fra land til land, også iEuropa, såvel som det kan være forskellige problematikker, den enkelte analytiker måske har koncentreret sig om osv.

    Men – ligegyldigt, da du afviser, at menneskets underbevidsthed er ligegyldig.

    Flot klaret – da du ikke ved en brik her og bare tror. Og – i USA er deres undersøgelser ikke anderledes end på overfladen, som jeg også husker dette fra for nogle år siden.

    Børn klarer sig i skolen, har madpakke med, forældrene er glade for dem osv – det er ikke nok, og vi kunne sammenligne det her groft sagt med, at bare barnet ikke er nærmest tvangsfjernet (som hvis vi vurderede hetero-familiers børn på samme måde, sådan kunne det lyde for mig, så er alt vel i hv f på overfladen, og jeg ved så ikke , om enkelte børn fra homoseksuelle miljøer har gået i psykoanalyse.

    Iøvrigt er der meget få psykoanalytikere verden over i forhold til antal af øvrige behandlere i f det psykologiske område. Tiden må så evt. vise det – men jeg er af den opfattelse, at man ikke handler mod bedrevidende, set i forhold til den viden, der eksisterer omkring mennesket og se, hvorfor man, dvs staten, når den er involveret, ikke bare kan gøre, hvad ‘man’ lige synes på bjerget el ligger under for.

    Man sørger ikke ordentligt og ansvarsfuldt nok for børn ved at handle med dem og ligefrem eksperimentere med deres skæbne ved ikke at vide, hvad man egentlig har at gøre med og burde se til for det enkelte barn.

  94. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Anders Thornvig Sørensen kan være ganske rolig, dansk familiepolitik bygger altid på voksnes kæmpeegoer. Han kæmper for gayropa, og hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad der er hovedsagen i den bevægelse, kan de bare google gayropa billeder. Forvent ikke mange hoveder, det handler om underbukser og har ikke noget at gøre med en dansk politiker.

  95. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Gayropa – der bør skelnes mellem det enkelte menneskes ret til seksuel udfoldelse, også når det er gået galt; men det kan være ganske farligt, hvis det fx af Putin ikke ses, at der lever andre mennesker i Europa end ligefrem gay people, som ligedan ikke er for seksualiteten og dens forsøg på kanonisering via også hysteriske gay-parades, hvor det skader dem selv, fremfor mere tåleligt at komme frem med deres ærinde.

    Denne leflen for gay people kan være ganske farlig, også for dem selv I længden – og dermed for alle andre, der dog er flertallet og heteroseksuelle.

    I Danmark skal vi passé på denne tendens, og nu med byens centrum i focus. Rådhuspladsen, og ligefrem en park til formålet, diverse tilfældige partnere for homoseksuelle – vi bliver alle regnet for ‘gay people talking’ og med frihed som nærmere det rene vanvid fremfor netop frihed, der ikke skal miskrediteres og /eller misbruges; men hvor det bør forstås, at det er frihed under ansvar og ikke barnagtig narcissisme og tillige udstillen af sig selv som de rene piger, de gerne vil være el egentlig også er i deres ubevidste – det er ikke og ejheller blot karneval detteher.

    Det er langt alvorligere og benyttes også af nogle til ligefrem forførelse – og ikke kun af andre homoseksuelle ..det kan være ganske farligt, fordi en Putin enten ved ganske lidt el intet om homoseksualitet – og/eller han benytter dette issue som en undskyldning for at gå i krig imod dette ‘dekadente Europa’ og taler om degeneration.

    Degenerations-teorien er forlængst et afsluttet kapitel i den henseende – det handler om en forfejlet programmering som med så meget andet vi kan få af problemer og lide af. Jeg har ovenfor fortalt lidt mere om denne problematic, og hvordan den kan opstå.

    Og – alt denne jammer og promovering og udnyttelse af nu også ‘den skæggede dame’ med dette navn, vist Conchita som’ lille musling’ og Wurst som ‘pølse’ ..nok påtaget, vil jeg tro ..men sigende og understreger egtl, hvad det hele handler om – også denne udnyttelse af disse forhold, denne udstillen sig selv som det køn, man hellere vil være end det biologiske, det medfødte – af nød forstås.

    Det er naturligt for mennesker ikke at acceptere en sådan tilstand eller at finde den attråværdig – men forfølgelsen og en vis uforstand overfor de homoseksuelle har i hv f tildels medførst, at de må vende vrangen ud af sig selv for at få lov til at være her – og det er naturligvis lige så uacceptabelt som at forfølge dem.

    Men – de får mindre accept ved de mange også militante attituder og udklædninger, som skal vise rå styrke i outfit, der signalerer s/m – altså en mere udpræget attitude, der signalerer vold.

  96. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Et indlæg henviste til “Gayropa” Google billeder. Angiveligt som dokumentation for, hvad “Gayropa” indebærer.
    Resultatet: En lille stak kommercielle reklamer for mandligt undertøj. Blandt andet fra firmaet Ali Express, der også sælger sengetøj. Næsten lige så frækt som dét man kan finde ved at gå ind i herretøjsafdelingen i et almindeligt dansk supermarked.
    Evaluering: En fortræffelig billedhenvisning, der illustrerer de homoseksuelles ligestilling som dén komplet ufarlige ting den er.

  97. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det kan i og for sig siges meget enkelt, dette omkring børn og deres behov:

    En dreng har naturigt brug for en mand at kunne identificere sig med – ikke en anden kvinde hos lesbiske par.

    En pige har naturligt brug for en kvinde at kunne identificere sig med – og ikke en mand. hos et lesbisk par.

    Og – underligt nok, har det alle daget været ømtåleligt for det enkelte barn ikke at have fx en far eller en mor som andre børn, såvel som samfundet altid tidligere har set det som et onde, at et barn skulle vokse op hos en enlig – uanset hvor rart dette menneske kunne være.

    Underligt nok!

    Og – så tror nogen inkl diverse politikere, at det kan man bare lave om på – naturens orden, fordi det er moderne at skulle kunne lide og tåle alt – ellers er vi da ikke progressive el er nået frem til 2014 – eller vi er ‘racister’ mig her og der.

    Utåleligt!

    Vi får ikke alle juleaften, hvd vi ønsker – måske endog ikke ‘juleaften’; men det kan for nogen så være livets vilkår – omend vi skal kunne afhjælpe folks problemer, sygdomme mv. – MEN ikke på et andet menneskes bekostning, et barn, der er umælende og må finde sig i vlkår, staten vil tildele det, når andet kunne være det bade rigtige og optimale for dem som udgangspunkt.

    Det er som i alle diskussioner, hvor det handler om vores børn, at så er dit og dat velset, fordi det tjener de voksne, politikerne osv.

    MEN ingen tænker faktisk på barnet som den senere voksne, hvorfor det har meget lidt respekt under vise forhold! Eller overhovedet tænker barnet som et selvstændigt individ, vi ingen ret har over!!!

    Det er dét, der er fatalt!

  98. Af Maria Due

    -

    Efter nogle dejlige solskinsdage har jeg lyst til at tilføje lidt om et emne, du kun kort har berørt, Birgit Hviid Lajer. Det er forførelse.

    For mere end en menneskealder siden var jeg praktikant på en psykiatrisk afdeling på et hospital i en dansk by langt fra mit hjem. Jeg fik tildelt en ny patient, som jeg skulle være meget sammen med, skulle skrive journal på og lægge en behandlingsplan for. Det var første etape i et eksamensforløb, og derfor har jeg stadig et anonymiseret referat af den første uge med patienten. Det fylder 26 tæt maskinskrevne ark, som jeg læste forleden. Midt i referatet har jeg uden direkte sammenhæng med det øvrige skrevet ganske kort: “Kan der være tale om forførelse?”.

    Dette var nu slet ikke oplagt, for patienten var en mand i fyrrerne, der levede i et efter sigende lykkeligt homoseksuelt forhold med en jævnaldrende mand og forudgående i mange år i et ægteskab, der efter hans eget udsagn også havde været godt, og som var resulteret i to børn. Manden havde – stadig ifølge eget udsagn – i det hele taget indtil sit skift fem år tidligere levet et helt almindeligt godt liv med et helt almindeligt job, der ikke hører til de krævende, men hvor han havde et vist ansvar for andre mennesker, et ansvar som han fuldt og helt havde levet op til.

    Da jeg lærte denne patient at kende, var han sin relativt unge alder til trods kun optaget af at få tildelt invalidepension og flytte til sin vens andet hjem i Sydeuropa, så at han kunne “komme væk fra det hele”, som han sagde. Hans relaterede udelukkende sine problemer til de tanker, som han gjorde sig om, hvad andre folk tænkte om ham, og det til trods for, at hans stakkels kone og børn ikke udgjorde et problem for ham, for de havde erkendt, at han ikke ønskede at have noget med dem at gøre, og da han boede i en stor by, var han heller ikke plaget af sladder, han kunne heller ikke nævne eksempler på, at nogen så ned på ham eller på anden måde regnede ham til last, at han levede sammen med en anden mand.

    Økonomien var også god, der var tale om en ordentlig og pligtopfyldende mand, som aldrig havde været på kant med loven, og han kunne ikke begribe, at han havde haft det så dårligt i de sidste fem år, hvor han havde levet i et homoseksuelt forhold, hvor alt tilsyneladende var godt, og ingen blandede sig i hans privatliv. Ikke desto mindre befandt han sig tydeligt nok i en tilstand, hvor han ikke var i stand til at arbejde, og det var ikke teater.

    Alt var meget diffust, men det kom dog frem, at patienten oprindeligt havde været plejebarn og følt sig tilsidesat, da plejeforældrene mod forventning selv havde fået et barn, han mente ikke, at de havde elsket ham ligeså højt som deres biologiske søn, men han syntes på den anden side, at han var blevet godt behandlet.

    Denne mands symptomer blev værre og værre, og helt galt gik det, da hans samlever indvilgede i at deltage i en samtale og blev rasende jaloux på mig, der havde fået et godt forhold til patienten. Derefter udviklede det sig til en slags thriller, hvor jeg konstant var under hårdt pres for at besøge parret privat, (fordi de gerne ville vise mig deres solarium over den fælles seng). Jeg sagde med stigende bestemthed nej til at blande arbejde og privatliv sammen, og på hospitalet begyndte man at blive urolig for mig, da parret forsøgte at passe mig op efter arbejdstid for at finde ud af, hvor jeg boede. Med det resultat, at jeg sneg mig ud af hospitalet ad mærkelige udgange, fordi de “bevogtede” de mest oplagte, og jeg begyndte at gå rundt i byen i flere timer for at være sikker på, at jeg ikke blev forfulgt. Jeg boede nemlig alene i en stor tom ejendom, hvor hospitalet havde indrettet nogle værelser til sygeplejeelever, men de turde ikke bo der. Jeg var ikke sygeplejeelev.

    Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg ude på motorvejen passerer forbi den by, og jeg tror ikke, at patienten kom sig. Da jeg var praktikant, blev jeg fulgt tæt af andre og mere erfarne medarbejdere på hospitalet og var daglig til konference med overlægen og reservelægerne, som heller ikke vidste, hvordan vi skulle hjælpe patienten. Der kan have været stoffer med i billedet, men der var intet, der tydede på det. Sjældent har jeg været så lettet, som da jeg forlod den by., hvor en ukendt homoseksuel mands jalousi gjorde min praktiktid til et helvede, og jeg med gru så til, at hans samlever, den patient, som jeg ønskede at hjælpe, og som gerne ville hjælpes, gled over i en psykose lignende tilstand. Siden lærte jeg af en af mine lærere, som havde arbejdet på et af de store københavnske hospitaler, at voldsomme jalousidramaer er et meget velkendt fænomen i bøssemiljøer, og at mine erfaringer langt fra var unikke, omend min patient var mere end almindeligt syg.

    Undervejs i dette forløb synes jeg, at min blufærdighed blev krænket ikke så lidt, og det var ikke af min patient men af hans samlever, der var en langt stærkere natur med større livserfaring, og som i parentes bemærket også havde forladt en kone og deres fælles børn.
    Jeg kan ikke se, at det tjener nogens interesser at idyllisere det, som Preben Hertoft kalder for “seksuelle afvigelser”, der er i det hele taget ikke grund til at idyllisere, man burde i stedet advare unge mennesker mod at eksperimentere for meget med deres seksualliv. Det er ikke så ufarligt, som fx danske mediers sorgløshed ofte lader dem tro.

  99. Af Maria Due

    -

    For min egen skyld bør jeg nok tilføje, at indenfor det danske sygehussystem overlader man ikke en patient helt og aldeles til en praktikant. Føromtalte patient havde løbende samtaler med overlægen, og på et tidspunkt involverede jeg også en reservelæge i en samtale. Jeg fik desuden tilbudt at blive befriet for ansvaret, hvilket jeg ikke tog imod, fordi jeg var den, der havde bedst kontakt med patienten. Men alle så vi hjælpeløse til sygdommens udvikling.

  100. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Maria Due – 19:36

    Du skulle formentligt som ung praktikant have haft en mindre fremtrædende rolle – og begge de omtalte havde jo været gift tidligere, altså levet heteroseksuelt – og som jeg ser det, så har denne homoseksuelle romance ikke været helt OK, tilladt, for denne patient, siden han også fik psykotiske træk.

    Du har ret I, at unge menneseker (jeg tænker her fx p gr a dele af pornoen) slet ikke skal begynde at orientere sig eller praktisere noget dér, det drejer sig om mest mulig potens ‘de rigtige steder’, det virker for den enkeltes kønsorgan – fremme duelligheden her. Det kan være sværere, hvis et menneske ligefrem oparbejder et område mere lystbetonet end det egtl bør rumme – nogle kan være disponeret for det, men ikke nødvendigvis homoseksuelle; men det hænger igen sammen med en disposition, der hidrører fra renlighedstræningen af barnet ..for langt at komme ind på her..men, hvor en lyst uhensigtsmæsigt er blevet indpodet i den enkelte..men vi har erogene zoner ‘overalt’ – også anus – men derfra også til egtl penetrering er der et stykke vej for de fleste – også en for os naturlig væmmelses-grænse mm skal overskrides.

    Det skal unge ikke eksperimentere med el tro er hverken ‘det rigtige’ eller ‘det mest potente’. Det er det ikke – ligesom dette at drikke: Kunne potensen tages ud af dette, så var meget nået i forh til unges alkoholproblem; men det kræver oplysning – og vil sikkert lyde ‘kedeligt’ i forh til al denne porno, der burger kvinden som ‘dukke’, hvor det blot drejer sig om at pule hende rent ud sat, forfra og bagfra og helst sammen med en tredje person, fx en mand – en trekant.

    Kvinden i sådanne forhold i det virkelige liv binder kun mændene sammen – til deres homoseksuelle interesse el ligefrem affære.

Kommentarer er lukket.