Autoritet som forløser

Af Sørine Gotfredsen 13

Emnet har ligget og luret under overfladen meget længe, og vi vil i udtalt grad komme til at diskutere det i fremtiden. Det her med autoriteten. Ikke mindst i kraft af problemerne i folkeskolen er det tilbage på dagsordenen, idet lærerens autoritet siges at være for svag. Hvilket en stor del af befolkningen ifølge seneste forespørgsel også er enig i, mens den seneste dokumentar på TV2 afslører et vist anarki i nogle klasseværelser. Der er tale om en udvikling over flere årtier, og man behøver bare genkalde sig sin egen skoletid for at finde dokumentation. Jeg gik i folkeskolen i 1970`erne og erindrer, hvordan skolen på kort tid blev befolket med en flok nye lærere i fodformede sko, strikkede sweatre og skulderlangt Povl Kjøller-hår. De var udsprunget af den antiautoritære kulturrevolution fra 1960`erne og blandt andet kendetegnet ved at ville tiltales ved fornavn. Vi lærte hurtigt, at de nye lærere generelt var meget nemmere at løbe om hjørner med end de gamle, for de fralagde sig bevidst autoriteten og appellerede til vores eget myndige indre jeg. Resultatet blev blandet andet, at vi overtog en del af magten i klasseværelset. Ja, visse lærere mobbede vi systematisk.

Debatten om autoritet karikeres ofte gennem forestillingen om en kamp mellem det frie individ og kæft, trit og retning. At der nødvendigvis er tale om en sådan modsætning mellem individualitet og disciplin udgør imidlertid en ulykkelig misforståelse. Jeg har ikke personligt kendskab til folkeskolen i dag, men jeg har kendskab til folkekirken, og også her har autoritetstabet sat sig spor. Præsten har ligesom læreren generelt mistet myndighed, og der lefles en del for tidsånden i kraft af uhøjtidelige rammer og mild og pædagogisk tale fra præstens side. Selv i det rum, der er bygget for at ære livets største autoritet, hersker ofte ligegyldighed og kaos præget af den rådvildhed, der kan vokse frem, når et menneske ikke har noget ophøjet at se sig selv i lyset af. En lærer eller en præst skal selvsagt ikke ses som ophøjet, men personen skal være det myndige bindeled til det, der er. Der skal angives en retning, og hvad enten denne skal føre til læring i skolen eller lovprisning i kirken, er det nødvendigt, at den enkelte underlægger sig rammerne. Ellers efterlades man i sin egen vaklende varetægt og bliver ikke dannet af noget andet, men blot endeløst bekræftet af sig selv.

Det lykkelige ved alt dette er dog, at de fleste inderst inde godt ved det. Og hurtigt kan mindes om det værdifulde ved at møde en autoritet. Derfor vil den, der frimodigt tager autoriteten på sig, snart opdage, i hvor høj grad den kan skabe tryghed og mening. For nok er vi opdraget til at forsage autoritet, men det ændrer ikke ved, at individet inderst inde kan længes efter at modtage en formaning frem for endnu et oplæg til diskussion. Det er både udmattende og forvirrende altid at skulle administrere sig selv, og når visse lærere i skoledebatten afviser lydighed og fremhæver lyst og motivation som den primære vej til indlæring, indser man, hvor meget vi savner et naturligt forhold til begrebet autoritet. Personligt erfarer jeg, at det er muligt i kirken at vinde autoritet tilbage, og mens jeg godt ved, at et klaseværelse er noget andet, må visse grundlæggende træk være fælles. Det er begge steder mennesker, vi har med at gøre, og for mennesker gælder det, at forholdet til en autoritet er med til at forløse den enkelte.

13 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Er det endelig ved at gå op ……. for selv en præst …….. at samfundet er i frit fald til ren anarki ……. så må selv jeg bede mit fadervor …….. men det er nok i 11. time !

  2. Af Preben Jensen

    -

    Et barn kan jo ikke være en autoritet, det har det ikke viden eller forstand til. Og så er det jo et svigt fra politikernes og lærerstanden, hvis man overlader styringen i klasserne til eleverne.

    Men egentlig begyndte det jo med rødstrømpe- og socialist halløjet i 68, med de “konservatives svigt, med afskaffelsen af morgensang……. med nedrakningen af mænd, familier, husmødre og ligusterfascister……. med DRs omlægning til en radikal propagandastation, med indmeldelsen i EF/ EU, med masseindvandringens begyndelse i 70’erne, med det voksende skattetryk, med den snigende udhuling af demokratiet siden 80, osv.

    Siden er det gået den forkerte vej med det hele, også fordi autoriteterne blev utroværdige. Flere og flere fandt ud af at ihvertfald de politiske autoriteter kan man ikke stole på.

    De radikale sagde at vi skulle stemme ja til Rom-traktaten “for den daglige husholdnings skyld”. Senere sagde Poul Schlüter at “unionen er stendød”….. osv.

    Og i denne tid er ateistisk selskab, nykommunisterne og de radikale i gang med en agressiv bekæmpelse af folkekirken, familietraditionerne og hele vores kulturarv.

    Ind med ateisme, kommunisme, islamisme og multi-kulti…….. ud med danskheden, danske skikke og dansk kultur.

    Det er jo egentlig det samme som at sige ned med danskerne, ned med Danmark, ned med folket og ned med dets fremtid.

    Det er jo en ageren som hverken kalder på tillid eller respekt.

    Og nu har man så lavet en rødradikal dagpengereform og skolereform og flere andre reformer som stort set kun er til skade og ulempe for befolkningen.

    Tilbage er kun at flere og flere gennemskuer tingene og ryster på hovedet.

    Uafbrudt undergraver de politiske autoriteter deres egen autoritet. For man kan jo ikke narre hele folket hele tiden.

    Det kan kun ende i kaos og anarki og en gigantisk katastrofe, hvis forræderiet mod alt og alle fortsætter uændret.

    Nomenklaturaen foragter folket, men foragten er gengældt.

    Der er brug for nye autoriteter, i form af et nyt dansksindet parti og en demokrati-bevægelse til genopbygning af folkestyret. Og det haster.

  3. Af Preben Jensen

    -

    PS: Se også Snaphanen og den korte avis ang. ISIS mv.

  4. Af Arne Rud

    -

    En sogneskole har en friluftsscene med et zirkuzorkester og en skoleradio med morgensang, kor og skolekomedier til gavn for familien derhjemme og til glæde i de gamles hjem. Skolebiblioteket har en avisstue og et hobbybibliotek sammensat af bogudvalg i lokale foreninger i samarbejde med Skolebibliotekaren Karen. Ungdomsskolen er en værkstedsskole med skoleskibe. Hobbyskolen er en lørdagsskole med letiecaféer i hobbyregi, hvor yngre motiveres af ældre med forudsætninger og mål, for undervisning er kunsten at tegne, skrive og læse som hobby med orientering om emnet på andre sprog. Søspejdere på skoleskibe lærer sprog i fremmede havne.

  5. Af Thomas K. Rasmussen

    -

    Der er ingen tvivl om at læreruddannelen skal opgraderes så vi får mere arbejdsmarkeds- og forandringsparate lærere som kan/tør tage ansvar og sætte grænser! Hvis der er et umuligt barn i klassen så ring efter forældrene og sig at de kan hente barnet og komme med det igen når det kan opføre sig ordentligt! Sådan gør man bl.a. i Norge har jeg lige læst i BT – sammen med en masse andre ting som f.eks. eftersidning m.m.! Ingen tvivl om at der mangler disciplin i skolen i dag og måske har lærerne også for dårlige redskaber til at måtte gøre noget ved det!

  6. Af r. vangkilde

    -

    RITUALERNE! i sprog og kommunikationen forsvandt i 68″

    De røde afskaffede autoriteten, og nu
    skulle vi alle være DUs, for de havde
    sejret af helved til, og så indførte man den røde skole 70″ hvor skoler og sygehuse bliver underlagt politisk
    styring i amter. (og siden da har det
    Kørt af helved til med lavest enheds fællesnævner)

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Sin egen autoritet, spørges der. Et menneske skulle gerne opdrages til at kunne være sin egen autoritet, hvilket vil sige at besidde en god dømmekraft I forhold til sig selv og omgivelserne.

    Emnet er stort – og kommer man for at høre en præst, saa maa den enkelte indstille sig paa en respect overfor den, der har taleretten her og danne sig et indtryk og indordne sig under de præmisser, der skal til I en kirke. Derefter kan der være tid til baade reflection, afvisning el evt. godtagelse af en udsagn osv.

    Elever kommer ikke frivilligt. Der er skolepligt og dermed tvang. Men har de voksne ikke I før-skole-alderen ødelagt deres nysgerrighed og glæde ved at lære, saa er der er chance for baade lyst og udvikling af evne, hvor frivilligheden træder I kraft og dermed respekten for læreren, der skal udvide den enkeltes horisont.

    Det kræver samtidig lærere, der er engagerede og dygtige undervidere, der kan inspirere og ikke mindst motivere børnene.

    Vi kender sikkert alle en el flere lærere, vi ikke rigtig ansaa for særligt inspirerende og direkte kedelige, som vi ikke rigtig gad lære noget af. Faget var maaske saakaldt aandsvagt I sig selv for den enkelte, hvor det snarere gælder om at have et vist overblik og indse, at det bør læres alligevel – uanset læreren. Ellers faar en lærer alt for stor magt over den enkelte elevs kundskaber og disses tilegnelse.

    Hvad præster angaar, saa skal de vel naturligt holde sig til ordene I de forskellige tekster, der indgaar I en kirkes grundlag, ogsaa selv om der kan være fri fortolkelsesret. Det maa vel saa være op til, tildels I hv f, den enkelte kirkegænger at vurdere, evt. høre andre og hvis særligt religiøs læse selv for at forstaa, hvad det saa kan gaa ud paa.

    Dette med autoritet, det kan være farligt, hvis der ligefrem doceres – stort emne og nuanceret; men respekten skal være til stede overfor det enkelte menneske, man evt. kommer for at lytte til, selv om man ikke er enig med en præst el kan lide en lærer.

    Det er muligvis den egne selvrespekt, det kniber med – men det er jo ogsaa en kendt sag, at lærere og andre autoriteter. Men – derudover er det jo en kendt sag, at en lærer el anden autoritet kan blive – ubevidst for den enkelte, barn el voksen, – saakaldt dækfigur for den paagældendes opdragere el andre fra barndommen, hvor den enkelte overfører sine ogsaa negative følelser, hvorfor der skal gøres op med en autoritet, fremfor den oprindelige, der var aarsagen.

    Det er en kendt sag I forhold til mobning, at der mobbes baade nedefter og ligegyldigt til hvilken side baade overfor kammerater og lærere. Et sted skal den enkelte af med sine aggressioner, hvis de ikke gør el kan gøre op med el trænge igennem hos ex.vis deres forældrene, hvor de maaske er ganske uretfærdigt behandlet.

  8. Af Arne Rud

    -

    Der er ingen hjemlandstoner i DR(DameRadio), kun Eurovision, men folkeskolen har brug for en Lærerhøjskole i hvert stift, der ligger bedst i Bramming i Ribe Stift med egen skoleradio og eget skoletv med morgensang, kor, orkestre og skolekomedier til gavn for familien derhjemme og til glæde i de gamles hjem.

    En sognebetjent er pedel, gårdvagt med byggelegeplads, tavler og legoklodser, svømmelærer, dirigent i et ZirKuz- og skoleorkester og færdselslærer med en cykeltræningsbane på skolens parkeringsplads, se cykelparkeringen.

  9. Af r. vangkilde

    -

    Har fru Sørine en pointe! Opgrader de borgerlige værdier i ny
    kultur kanon, som disciplin, respekt,
    talemåde, aktive enkelt personer der
    gavner det private,kultur, erhvervsliv, fritid- og sociale liv med
    større åndelighed og tolerance, med
    danskheden som en global kvalitet.

    ELLER kald det den personlige værdi
    -vækst , og det handler ikke om skat
    og offentlig velfærd eller politik.

  10. Af povl pedersen

    -

    det er nok forældre uddannelse mere end det er læreruddannelse der skal til
    Det med med at vende tilbage til fortidens autoritetsterorisme er noget vrøvl dengang blev de svage lærere moppet endnu mere end idag og de dårlige lærere ødelagde eleverne med tæsk

  11. Af georg christensen

    -

    Autoritet som forløser?: Hvad betyder “det”?..

    Autoritet, som kun bygges på “illusioner” og “LIVET´s” ,”forvirrings modelbeskrivelser, med “døden´s, uvidenheds autoritets beskrivelser”, bør i en moderne og oplyst verden kun tilhøre fortiden-
    En fortid, som “nutiden” bør lære af, og ikke bare “koppiere”..

  12. Af georg christensen

    -

    Autoritet?. Et “ord” blot, i grunden værdiløst for alle, som ikke “tror” på “ordet´s” , værdi.

    Fred på ” jorden” lyder ordene. Ord, som kun indeholder “illusioner”, ord som kun er i stand til at tilkendegive “enkelthedens” værdiløshed..

    Autoriteter, som først i døden manifesteres er for “LIVET” ubrugelige, så længe livet er tilstede. kan hverken guder eller det´s tilhørende djævle virke.

    Ord er kun skabt for at skabe forståelse mellem “individ o og individ et”.
    Intet eller alt. Her ligger problemet klar og tydeligt “samfundet” i forening er “O”, et er modsætningen, to forskelligheder, som i fællesskab har skabt livet, fuldstændig uden guddommelig eller djævelsk hjælp.

    Troen på “et eller andet”, som først efter LIVETS slutning manifesteres, er det samme som barnets tro på en “julemand”. Vi ved det alle, men tør på grund af magt begærdet´s autoriteter ikke udtrykke vores mening.

    .

  13. Af Søren Jensen

    -

    . “Der er skolepligt og dermed tvang…”

    Nej, der er ikke skolepligt, mens undervisningspligt i Danmark. En vigtig

Kommentarer er lukket.